Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Det daglige Liv og dets Sysler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Det daglige Liv og dets Sysler.
ophøre, og var han knap paa Maden til sine Mænd, saa gjorde han
dette saa snart som muligt. Saaledes berettes det om Kong Harald
Haardraade, som med alle sine store Egenskaber ofte viiste en lav Gni-
eragtighed, at han pleiede at banke i Bordet med Kniven, saasnart
han selv var mæt, og dette var et Tegn for Tjenerne til strax at
rydde Bordene, hvorved Mange kom til at gaa sultne derfra l). Ellers
holdt denne Konge, saameget han end havde færdets i Udlandet, paa
den gamle Levemaade og de gamle huuslige Skikke. Naar det gik
paa Drikken løs, led han ikke, at Nogen skulkede, som han, ei selv
havde givet særdeles Fritagelse. I Julen hørte det til Fornøielserne
iHirden at fastsætte Drikkebøder for smaa Forseelser, og de, der
havde forlovet sig, sad paa Gulvet iHalmen, medens de tømte Bøde-
hornene· Var En eller Anden saa modvillig, at han ved slig Leilig-
hed ei vilde drikke, hvad ham tilkom, saa kunde det vel hænde, at
Kongen selv bar det fyldte Horn hen til ham, og nu hjalp ingen
Udflugter2).
Fra Olaf Khrres Tid blev de norske Kongers Huusholdning mere
pragtfuld og Huussindets Antal forøget Denne Konge var nemlig almin-
delig omgiven af 120 Hirdmænd, 60 Gjester og ligesaamange Huuskarle.
I Hirdstuen kom Ovne i Stedet for Langildene, steen- eller plankelagt Gulv
istedetfor det blotte Iordgulv Sædernes Orden blev ganske forandret.
Kongens Høisæde henflyttedes til Tverpallen eller, som den nu blev
benævnt, Høipall en (hx;1.pa11r). Ved hans venstre Side sad Dron-
ningen, hvis hun var tilstede3). Noget længere udad i Stuen var
Stallarestolen (Stallarast611), paa hvilket Sæde Stallarerne og
andre gjæve Høvdinger sad, saaledes at de vendte sig imod Høisædet.
Imellem Bordene, der bleve satte foran disse tvende Sæder, stod ved «
Maaltidet Skjenkebordet (tra.piza). Bægere traadte nu istedetfor de
gamle Dyrehorn, og den Skik at drikke med den, der sad ligeover ved
Bordet, ophørte, da hver nu drak Skaal (mjnni), med hvem han vilde.
Viss·e af Hirdmcendene fik den Forretning at opvarte ved Kongens
eget Bord; disse bleve benævnte Skutilsvende (skutilsveina«r d. e..
Bordsvende, af skutill Bord) og stode over de øvrige Hirdmcend i
1) Flatebogen 11, 418. 2) Har. Haardr. S. i Formu. S. 43,· Vl S. 242.
3) Haakon Haakonsf. S. 254. « .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
