- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:2. Nordmændenes private Liv i Oldtiden /
93

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Det daglige Liv og dets Sysler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det daglige Liv og dets Sysler. — 93

For de Neisetides Bekvemmelighed var der i hine Tider kun lidet
sørget fra det Offentliges Side. Vel fandtes der hist og her, hvor
Veien laa over øde Fjelds·trækninger eller andre paa lange Strøg
ubeboede Steder, Saelehuse (sx-iluh1ts, skilustokuih d. e. Bygninger,
hvor de Neisende kunde finde Huusly og Brænde, men hvor forøvrigt
ofte Ingen havde fast Bolig. Oftest maatte imidlertid Neisende ty til
den private Gjestfrihed, og denne afhsalp vistnok ogsaa for en stor
Deel Mangelen af offentlige Foranstaltninger Gjestfr i h ed var et glim-
rende Træk i de gamle Nordmænds Charakteer. Ingen, der søgte og
behøvede Huus-ly, han maatte være fornem eller ringe, kunde bortvises,
uden at man derved paadrog sig et skammeligt Nhgte for Karrighed.
Derimod var det en stor Anbefaling for en Huusbonde, naar det hed
om hatis Huus, ,,at Alle der fandt Gjestning« (j)ai— var allra manna
gisting), eller ,,at Gjest og Tigger der fik Underholdning« (ala gest ok
. ganganda)1). Naar en Neisende kom til Huus, var det Skik, ikke at
gaa lige ind, om end Døreiie stode aabne; man skulde banke paa, hvis
man ikke traf nogen af Husets Folk ude, og først paa Indbydels·e,
som sjælden udeblev, maatte man træde nærmere Var det kjendte
Folk, der kom, traadte gjerne Huusbonden selv ud for at modtage
dem. " Man hilsede hinanden med at blotte Hovedet og med de Ord:
,,heill ok sæll!« d. e. ,,vær frisk og lykkeligt« Undertiden hilsede man
hinanden ogsaa med Kys. Kvinder og udlevede svagelige Oldinger bleve
løftede af Hesten. Naar den Neisende var kommen ind, blev der allerførst
sørget for at faa Jldeiie optændte eller opsriskede, Gjestens vaade
Klæder aftrukne og tørre givne ham i Stedet. Herved vare Husets
Kvinder virksomme Naar han var bleven tør og opvarmet, blev ham
anviist Sæde; var det en fornem og agtet Mand, da i Høisædet lige-
over for Huusfadere11, eller ogsaa ved dennes Side. Mad og Drikke
bleve nu ikke svarede Allerede det gamle Digt Haavamaal anve-
faler saadan Hjælpsomhed mod den Neisende; det heder nemlig her
.(Vers 3·):

Jld behøver
den, sotn ind er kommen
og er kold om sine Knæ;

1) Lard. S. 15; Hords S. 19.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-2/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free