- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:2. Nordmændenes private Liv i Oldtiden /
94

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Det daglige Liv og dets Sysler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94 Det daglige Liv og dets Sysler.

Mad og Klæder
har den Mand behov, ·
soin over Fjelde har faret·

For et udmerket Tegn paa Velvillie holdtes det, naar Huusfa-
deren og Huusmoderen overlode en ankommen Neisende sin egen Seng.
Var den Ankomne Husets Folk ubekjendt, holdtes det uovereensstem-
mende med Gjestfriheden at udfritte ham om hans Navn eller Erinde.
Selv Bekjendte spurgte man ei om dette sidste, og det var sedvanligt,
om den Ankomne havde et Erinde til Husets Folk, da først at frem-
komme dermed ved Afreisen. Ingen ubehagelig Tidende vilde man skulde
forstyrre Husets Glæde, medens den Fremmede var der, eller gjøre
dennes maaskee nødtvungne Ophold for ham selv ubehageligere. En
Grændse var der imidlertid i den almindelige Vedtægt sat for Misbrug
af Gjestfriheden, idet man ansaa det for uanstændigt for den Neisende
at sidde meer end tre Nætter over paa eet og samme Sted, naar han
ei dertil havde modtaget særskilt Indbydelse1). At gaa den Neisende
uegennyttig tilhaande med Hesteskifte og andet deslige hørte med til
Gjestfrihedens Fordringer. Desuden var det almindelig Skik, at Huus-
bonden, hvis den Ankomne var ham bekjendt, fulgte denne paa Vei
ved Afreisen; og da var det ofte, at Gjesten først fremkom med sit
Erinde. Fattigfolk nøde ogsaa godt as denne Gjestfrihed. De om-
streifende Tiggere, der benævntes stakkakslak, gdngumenn, gdngukonur,
fandt Modtagelse og Hjælp i Høvdingens som i Bondens Huus. I
Skaalen, selv hos Kongerne, sik de i ældste Tider Indgang under
Maaltidet og havde Plads i Halmen nærmest Døren, hvor de fortæ-
rede, hvad der raktes dem fra Bordene. Paa større Gaarde var og-
saa Plads for dem i den saakaldte Gjesteskaale eller Gjestehuus; ellers
fik de Nattely i Laden. Sagaerne mangle ikke Træk af en aldeles
overdreven, man kan næsten sige, naragtig Gjestfrihed· Saaledes for-
tælles f. Er. om den norske Kvinde Geirrid, der fra Haalogaland drog
over til Island og nedsatte sig der, at hun byggede sin Skaale tvert
over den alfare Vei; hun sad selv i Døren paa en Stol og indbød
alle Reisende, hvis Vei faldt der forbi; inde i Skaalen stod altid et
Bord besat med Mad2). Om en anden til Jsland udvandret Mord-

1) Egils S. 82. 2) Landn. 11, 13.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-2/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free