Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Det daglige Liv og dets Sysler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 . Det daglige Liv og dets Sysler-.
En Venskabsforbindelse, som støttede sig til Religionen, og som
ansaaes for uopløselig, indgik man i Hedenskabets Tider ved det saa-
kaldte Fostbrødrelag. Denne Forbindelse knyttedes oftest mellem
Ynglinger, som enten havde henlevet sine Barndomsdage sammen i
Enighed og Kjærlighed, eller som ved Tilfælde i Livet, f. Er. paa
Vikingetoge, vare stødte sammen og havde lært at kjende og agte hin-
andens gode Egenskaber. De religiøse Skikke, hvormed Fostbrodrelaget
sluttedes, og de Forpligtelser, det medførte for Fostbrodrene, fremstilles
paa flere Steder ide gamle Sagaer. De tvende, eller flere, som
vilde indgaa Fostbrødrelag, opstare trende Torvstrimler (jar6armen),
hvilke de hævede i Veiret ved Hjælp af et Spyd, som de satte Under
Strimlernes Midte, dog saaledes at begge Ender vare faste ved Jorden.
De traadte derpaa ind under de opstaarne Torvstrimler, saarede sig
selv ·i det Indre af Haanden og lode Blodet løbe sammen i Midten
under Torven Siden knælede de og svore med sammenlagte Hænder,
under Paakaldelse af Guderne som Vidner, at, hvis en af dem omkom
paa en voldsom Maade, skulde den anden hevne ham som-sin Broder1)»
At det gjordes til en Betingelse med, at den længere levende Foftbro- ·
der skulde sidde tre Nætter i Gravhaugen hos den Døde, har sikkert
været en Sjældenhed, om det ikke maa regnes reentud blandt de senere
christelige Tiders fabelagtige Udsmykninger af Hedenstabets Indretnin-
ger2). Ofte endtes den hidsigste Tvekamp med et Fostbrø"drelag, og
at bryde dette ansaaes for det største Nidingsverk.
I Hedenskabets Tider indtraf endogsaa undertiden det Tilfælde,
at den ene Ven ei vilde overleve den anden, men fulgte ham frivillig i
Døden Den berømte og ædle norske Hovding Jngemund Thorsteins-
søn, der havde nedsat sig i Vatsdalen paa Jsland, levede her i« det
fortroligfte Venskab med tvende andre Nordmænd, Eivind Sørkver og
Gaut, som boede i Nærheden af ham. Da Jngemund var dræbt, og
Budskabet om hans Død kom til Eyvind, lod denne sig falde paa sit
eget Sverd og bød døende sin Fosterson at underrette hans Ven Gaut,
om hvad han havde gjort. Da Gaut hørte det, udbrød han: ,,Inge-
munds Venner sømmer ei Livet,«· og strax fulgte han Eyvinds Erempels).
1) Gisle Surss. S. 11; Fostbr. S. 1; Thorst. Vikingss. S. 21. 2) Egils
og Aasm. S. 6. 3) Vatsd. S. 28·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
