- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:2. Nordmændenes private Liv i Oldtiden /
95

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Det daglige Liv og dets Sysler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det daglige Liv og dets Sysler. 95

mand Thorbrand beder det, at han lod bygge et Ildhuus saa stort, at
Alle, som reiste gjennem Dalen, i hvilken han boede, kunde fare med sine
klovbelagte Heste derigjennem; og Mad stod da rede for Alle og
Enhver1). ·

Oldtidens Nordmænd viiste sig i Venskab som i Fiendskab

fulde af Alvor.
Sin Ven skal man

en Ven være,

ham og hans Ven;

men sin Vens Uven

skal ingen Mand

Venskab vise,
heder det i det gamle Haavamaal2), og paa et andet Sted i samme
Digt3):

Kjender du en Vens Sorg,

gjør den din egen Sorg,

og giv ei dine Fiender Fred!

Af saadan Tænkeniaade udsprang hine inderlige Venskabsforbindels«er,
paa hvilke de gamle Sagaer fremstille saa mange Exempler, men og-
saa hine bittre Familiefeider, hine mangfoldige Drab, fremkaldte af
Hevngjerrighed, hvis Skildring ofte udgjør Hovedindholdet af de samme
Sagaer. Det maa imidlertid til vore Forfædres Ære siges, at Sa-
gaerne ogsaa fremstille hyppige Exempler paa Høimodighed og For-
sonlighed udviist mellem Fiender, ligesom den hele Indretning med Drabs-
bøder viser en Stræben efter, saavidt Folkets Charakteer og Tidsalde-
rens Tænkemaade tillod, at hemme Blodhevnen gjennem Lovene og hin-
dre Familiehadets Vedvaren i det Uendelige. Thi, omendskjønt den
Drcebtes Slægtninger i de ældre Tider ei ligefrem vare pligtige til
at opgive Blodhevnen, naar Drabsmanden bød Bøder, og mangen Søn
·"lod haant om ,,at bære Faderhevnen i Spungen,« saa holdtes det dog
vistnok i den almindelige Mening for ligesaa hiederligt at modtage en
rundelig Bod, helst naar anseede og agtede Mænd vare Midlere, som
at kræve Liv for Liv. Men at lade Frænder ligge dræbte eller selv
taale Fornærmelser, uden hverken at erholde Bod eller søz3e Hevn, det
holdtes enhver ærekjær Mand uverdigt.

1) Landn. 111, S. 2) 42. s) 128.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-2/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free