Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Det daglige Liv og dets Sysler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det daglige Liv og dets Sysler. 99
Blandt de Forhaanelser, ihvilke man søgte Hevn over sineFiender,
maa især nævnes det saakaldte Nid Man skjelnede mellem to Slags
Rid, nemlig tungunio (Tungenid) d. e. forhaanende Ord, og trdnjd (Træ-
nid d. e. forhaanende Billeder, som oftest ridsede i eller udskaarne af Træ;
deraf Benævnelsen1). Tungenidet udtaltes hyppig i Digte — de saa-
kaldte Nidvis er (niövisuk) —, hvilke man, foruden det Vanærende, de
medførte, desuden tilskrev et Slags Trolddomskraft2). Trænidet eller
de lforhaanende Billeder afridsedes eller opreistes paa Steder, hvor
de faldt iØinene, helst paa Fiendens egne Enemerker. Til dette sidste
Slags Nid maa fortrinlig henregnes den saakaldte Nidstang (an-
stdng), der ogsaa synes at have været tilskreven en vis Trolddoms-
kraft, nemlig den at skræmme de Gaarden eller Familien beskyttende
Aander (Vætter, Alfer) og saaledes bringe Ulykke over den Angjæl-
dende· Nidstangen synes almindelig at have bestaaet ien opreist Stang
(en Hasselstang) med et paaheftet Dyrehoved (Hestehoved), hvis Gab
var opspilet, eller med en heel Dyrekrop paasat3); og dens Opreisning
ledsagedes af en Forbandelses- eller Forhaanelsesformular. Andre
Nidbilleder svarede nærmere til nyere Tiders Karrikaturer 4), idet de
fremstillede den Angjældende paa en naragtig eller vanærende Maade.
Endelig havde man ogsaa undertiden Billedet af et forhadt Menneske
ved Haanden, for paa det at øve den Forhaanelse, som man ei for-
maaede at tilføie selve Personen, det skulde forestille5). De gamle norske
Love forbyde strengeligen al Slags Nid, ja sætte endog Fredløsheds
Straf derfor6). f
Ligesom Christendommen paa den ene Side lidt efter lidt bragte
de hedenske Fostbrødrelag ud af Brug, og naturligviis endnu snarere
udryddede den mindre almindelige Skik, frivillig, ved Selvmord, at følge
sine Venner i Døden, saaledes bidrog den paa den anden Side uden-
tvivl meget til at formilde de voldsomme Udbrud af privat Fiendskab,
der i Hedendommens Tid heel ofte forstyrrede den offentlige Fred.
Den formaaede imidlertid ingenlunde ganske at kvæle Hevnlysten, der
engang var dybt indgroet i Folkets Charakteer og havde sluttet sig saa
l) Ældre Gulath. Lov 138. 2) Dattr I)0r1. Jarlask· 4 i Fornm. S. 111,
97 f. s) Egils S. 60; Vatsd. S. 33. 34. 4) Bjorn Hitd. S. 33;
Gisle Surss. S. 6. 5) Landn· 1V- 4« 6) Ældre Gulath. Lov 138.
7215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
