Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 » Forlystelser.
Mændene paa Langbænkene, Kvinderne paa Tverpallm At skikke Fol-
ket til Sæde (skipa mdnnum i sæti) rigtig efter hvers Stand og
Anseelse var en vigtig Sag. Forsommelse i dette Stykke kunde tidt
vække stort Misnøie, ja bittert Fiendskab Huusfaderen indtog, hvis«
han var en anseet Mand, almindelig selv det ypperste Høisæde. Und-
tagelse heri kunde dog finde Sted, hvis en Konge, Jarl eller en anden
meget fornem Mand var blandt Gjesterne, da isaa Tilfælde den første
Hædersplads indrømmedes ham. Da Huusfruen, hvis hun ikke var
meget fornem, selv syslede med Opvartningen, saa indtoges Hæders-
pladsen midt paa Tverpallen af den mest anseede kvindelige Gjest.
Var der flere Folk tilstede, end som kunde rummes paa de faste Bænke
nærmest Væggene« saa blev der anbragt endnu en Nad Bænke frem-
menfor hine. Disse ydre Bænke benævntes kramsseti eller forsæti.
Desuden benyttedes Stole (rej6ust61ar, akstcslar). Naar alt Folket
var skikket til Sæde, var det almindeligt, at Huusbonden lys te Fred
over Laget (mæ1a fyrjr grjzum). Det varede nu gjerne ei længe,
før Vaskevand (hand1aug) blev ombaaret baade til Mænd og Kvinder;
ofte udførtes denne Forretning af Huusfruen selv. Derpaa bleve Bor-
dene fremsatte; hvis der var dobbelte Bænkerader, saa kom de, der
sad paa Fremsæderne (kramsætism9un) til at indtage Bordenes ydre
Side, saaledes-at de vendte Ryggen mod Jldene Var Kongen eller
en Jarl eller en anden saadan høifornem Huvding i Gjestebudet og
indtog Høisædet, saa sad Huusbonden undertiden paa en særskilt Stol
paa den ydre Side af de Borde, der stode foran Hovdingen og hans
ypperste Mænd, for bedre at see til med Opvartningen her og tillige «
samtale med den fornemme Gjest. Efter at Indretningen af Ovnstuer
var bleven almindeligere, anbragtes ofte ved Gjestebud endnu een eller
flere Rader af Borde, der oftest synes at have gaaet langs efter Stuen.
Maden fremsattes nu; først naar man havde spiist lidt, begyndte Skjenk-
ningen, der besørgedes enten af Husets Kvinder eller af visse dertil
udseede Mandfolk, der benævntes Skjenkere (skenkjarar, byklarar),
og blandt hvilke der da gjerne var en Formand, der havde Overtil-
synet dermed. Drikken fortsattes oftest, efter at Maden og Bordene vare
borttagne. Skaaler (minni) bleve udbragte enten af Huusbonden eller
af En, som han dertil udnævnte. Skaaler bleve i de hedenske Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
