Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forlvstelser· 103
drukne til Gudernes Minde, i de christelige til Christi, Jomfru Marias
og andre Helgeners. En vis Orden fandt udentvivl oftest Sted ved
disse Skaalers Udbringelse Forresten drak man enten Omgangsskaaler
(sveitardrykkja), saaledes at Alle omtrent kom til at drikke lige meget,
eller den Ene drak den Anden til med en særegen Skaal, saaledes at
han tømte et Horn eller Bæger til Halvs og bragte det selv eller
lod det bringe til den Anden, som da maatte uddrikke det Levnede;
eller ogsaa slog endelig To og To, almindelig Gjenboerne eller Side-
mændene ved Bordet, sig sammen for den hele Aften og drak til Jævns
med hinanden for at kappes, om hvo der kunde taale mest; dette sidste
kaldtes at drekkatvimenning. Undertiden satte Mænd og Kvinder sig
i Bunterad, og Mand og Kvinde drak Tvimenning med hinanden, vel
ikke til Jævns, men dog saaledes, at, ifølge Sagaernes Vidnesbyrd,
ogsaa Kvinderne ved slig Leilighed ofte sik sig en Ruus. Kvinderne opmun-
trede i det Hele Mandfolkene til at drikke, og naar Huusfruen eller
Datteren i Huset viiste en aijesterne den Ære selv at træde hen for
ham med det fyldte Horn og drikke ham til paa hans og hans Slægts
Velgaaende, da kunde naturligviis ei Gjesten undslaa sig for at tømme det
ham overrakte Horn. Hertil kom ofte endnu, for at hæve Munterheden,
Drikkebøder (viti), at nemlig den— af Gjesterne, som forsaa sig mod. en
forud fastsat Vedtægt eller skulkede med Drikken, dømtes til at tømme
et Horn forlods (vitishorn). At Drikken, hvormed der bevertedes,
alt som det led ud paa Aftenen, blev sterkere og bedre, saaledes at f.
Er. Mjød og endelig Viin afløste hinanden ovenpaa Øiet, ansaaes for
en Herlighed ved Gjestebudet. Virkningen af slig rundelig Bevertning
var, som man let kan tænke, den, at Mandfolkene som oftest bleve
yderlig berusede og i sin Ruus ei altid opførte sig- paa den fineste
Maade. Den høitidelige Fredlvsning (gri6asernjng), som gik forud
for Laget, kunde vel behøves for at lægge Baand paa Gjesternei
denne Tilstand og hemme Udbrudet af deres ophidsede Lidenskabelighed,
som ikke desto mindre ogsaa ofte gav sig Luft i Voldsgjerninger og
Slagsmaal· Da Gjesterne, som det synes, i Almindelighed ei havde
Vaaben ved Haanden, saa brugtes ved saadanne Leiligheder, foruden
Næverne, de tunge, sterktbeslagne Drikkehorn, afpillede Kjødbeen og
andet deslige. Huusbonden med det roligere Parti astjesterne maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
