Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forlystelser· 107
bekostelige for Verten, var den Skik, at Gjesterne ved Afreisen skulde
begaves med Foræringer, hvilket synes at have været holdet for uom-
gjængelig fornødent, naar et Gjestebud skulde have Navn af herligt
eller overflødigt. Naar Dagen kom, paa hvilken Gjestebudet var be-
stemt til at hæves, gjorde alle Gjesterne sig rede til Afreisen. Reise-
tøi og Vaaben bleve dem nu igjen overgivne af Husets Folk, der imid-
lertid havde havt dem isin Varetægt, og deres Heste, for hvilke Verten,
medens Gjestebudet stod, havde sørget, bleve fremledede. Derpaa fulgte
Huusbonden hver af Gjesterne — idetmindste de, som vare nogenlunde
anseede —— ud af Huset eller endog et lidet Stykke paa Vei, hvilket
kaldtes: at følge dem af Gaarden (lej6a or gar6i), og endelig kom
han ved Afskeden frem med den Gave, som var den Bortreisende til-
tænkt, og som bestod i et Vaaben, et Smykke, et kostbart Klædnings-
stykke eller andet deslige. Dette benævntes: at lede En ud med Ga-
ver (1eiöa at med gjizfum). Gavens Verd blev afmaalt deels efter
Gjesternes større eller mindre Fornemhed, deels efter det Venskab, i
hvilket de stode til Verten; og man lod vel heller ikke altid ud af
Syne den Gjengjæld, som man ved lignende Anledning kunde vente.
»Stedse seer Gaven efter Gjengjæld (æ ssr gjdk til gjaldt-O« lød det
gamle Ordsprog.·
Det Ovenanførte fremstiller hovedsageligen Skikkene ved Oldtidens
Vennelag (vinab06, hejmboö). At det har gaaet aldeles ligedan
til i de saakaldte Omgangslag (hvirlingsdrykkjur), er høist sand-
synligt. De synes at have været et Slags Pligtgjestebud, som de
fornemste Bønder i en vis Bygd indbyrdes havde forbundet sig til at
holde for hinanden efter en vis Orden. Sammenskudslagene (sam—
bukdaröl) havde derimod et Slags større Offentlighed og holdtes gjerne,
hvis de ei tillige vare Omgangslag, paa den Gaard i Bygden, som
havde det største Huusrum. Her samledes da de i Laget Deeltagende,
og hver medbragte sit Bidrag af Madvarer o. s. v. (köng)1); den
Fornemste af de Tilstedeværende overtog Vertens Skyldigheder med Hen-
syn til Skaaler og saadant videre. De christne Gilder (gildj), der ei
vare egne for Byerne alene, men ogsaa oprettedes i flere Landsbygder,
vare i Grunden kun en Uddannelse af de ældre Sammenstudslag, hvor-
l) Snorre Haakon Godes S. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
