Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Fortystclscr.
Ved Oldtidens Gjestebud samledes ofte en stor Mængde Menne-
sker. Da den norske Høvding Thorolf Kveldulfssøn modtog Kong
Harald Haarfager som Gjest paa sin Gaard Sandnes paa Haaloga-
-land, havde han indbudet 500 Mand, og det uagtet Kongen ei havde
mindre end 300 i sit Følge Da intet af Vaaningshusene paa Gaar-
den var stort nok til at rumme denne Menneskemængde, lod Thorolf
en stor Kornlade paa det prægtigste indrette til Drikkeskaale1). Land-
namsmanden Hjaltes Sønner paa Hof i Hjaltadal i Jslands nordlige
Fjerding havde ikke mindre end 120li Gjester i Arveolet efter sin Fa-
der2). Det sidste Gjestebud omtales vel som det eneste isit Slags
paa Jsland; men at Gjesternes Antal opsteg til flere Hundreder, synes
ei at have været nogen Sjældenhed. Det kan under saadanne Omstæn-
digheder ei forekomme besynderligt, at den, som holdt Gjestebudet, for
at beverte og huse saa mange Mennesker, maatte, selv om han iøvrigt
var en rig og fornem Mand, laane hos Venner og Naboer Bordtøi,
Sengeklæder og andet saadant3).
Store Gjestebud pleiede heller ikke at være af kort Varighed.
Gjesterne kom ofte langveis fra og kunde ei være tjente med at gjøre
en lang og besværlig Reise for een Aftens eller Dags Fornøielse. Gjeste-
budene varede ei sjælden en Uge, en halv Maaned, ja længere 4·). Derimod
holdt en Huusbonde ikke ofte saadanne Lag. I Hedenskabets Tid holdt
stundom en og anden ’Høvding tre Gjestebud om Aaret, nemlig paa
de tre store Offerhøitider: ved Vinternat, iIulen og ved Sommerdag,
hvilke Gjestebud efter Christendommens Indførelse bleve forandrede til
Høstgjestebud ved Mikkelsdags Tider-, Julegjestebud og Paaskegjestebud 5);
men dette holdtes ogsaa for noget ret Meget, for Beviis paa en stor
Pragtlyst (rausn). Oftest var det udentvivl Tilfældet, at en velstaa-
ende Bonde kun een Gang om Aaret gjorde et saadant stort Vennelag,
og dette synes almindeligst at have været om Høsten eller iTiden mel-
lem Vinterens Begyndelse og Julens Ende, da man baade havde let-
test for at tilveiebringe de fornødne Fødemidler, og Folk tillige vare
mindst heftede med magtpaaliggende Gaardssysler.
Hvad der meget maatte bidrage til at gjøre Oldtidens Gjestebud
l) Egils S. 11. 2) Landu. 111, 10· » 3) Sturl. S. 1x, 5. 4) Lard·
S. 27. 5) Snorre Ol. Hell. S. 123.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
