Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forlystclsscr. 1 11
Kaste-11 (hanc·i·8k0t) og Fegten (Skilming); Færdighed i disse Øvel-
ser benævntes under Eet veipniimi, den, der besad dem, vkipnjjmr.
Ved Bueskydning benyttedes deels Haandbue (handbogi),
deels Laasbue (1k-isbogi); man øvede sig baade i at skyde kraftigen
og sikkert Gaarvskeyti og beinskeyti), og det var en meget almindelig
Fornøielse at skyde tilMaals lganga i skotbakka)· Skiven, man skjød
Paa, benæVntes skotspdnn.
Ved Kasten benyttede man deels Stene, deels Kastespvd· Stenene
kastede man gjerne enten med den bare Haand eller med Slhiige (slöngva).
Af Kastespyd gaves der flere Slags; det saakaldte gaklak var blandt
de almindeligste· Man nøiedes ikke med at kaste eet Sphd ad Gangen
med Kraft og Sikkerhed; de mere Øvede kastede to Spyd ad Gangen,
eet med hver Haand, og vare istand til at gribe sin Modstanders Sphd
i Luften og sende ham det strar tilbage. « ·
I Fegten (ski1ming) øvede man sig i Brugen as Øre, Sverd
og Sphd, samt i Afbøden med Skjoldet. Ogsaa her satte man stor
Priis paa at kunne bruge den venstre Haand ligesaavel som den høire·
Den Kunst pludselig at kaste Sverd og Spyd iLuften, gribe hiint med
venstre, dette med høire Haand og derpaa bibringe sin Modstander et
Hug fra den Side, han mindst ventede det, gjorde ofte Udslaget i en
haardnakket Tvekamp
At ogsaa Nideøvelser, som Kapriden og saadant lignende, have
været i Brug blandt Nordmaendene allerede i en fjærn Oldtid, kan ei
omtvivles, skjønt Sagaerne mindre bestemt udtale sig derom. « Naar
der imidlertid tales om turnjment eller burtreiz d. e. Turnering som
brugelig allerede under Hedenskabet, saa er dette upaatvivlelig en Over-
førelse af senere Tiders Skikke paa de tidligere. I Slutningen af
det 12te og i det 13de Aarhundrede maa man dog antage, at saadanne
kunstigere Rideovelser ei have været aldeles ubekjendte i Norge, da
Kongespeilet anbefaler dem som et verdigt Tidsfordriv for Hirdmæn-
dene. At der i Norge har været holdt Turneringer lignende de i syd-
ligere Lande brugelige, derom sindes ingen Underretning
3. Af egentlige Lege omtales ingen hyppigere i de gamle Sa-
gaer end: f
Boldspil (knattleikr). Til denne Leg samlede sig ofte unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
