Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. 12 Forlystelser.
Mennesker i stor Mængde, og man legte den paa en vid Slette eller
paa Isen. Bolden benævntes knottr og synes oftest at have været af
Træ eller idetmindste af en meget haard Materie Den sloges med en
Træstav, som benævntes knattrcz eller knattdkepill. I Legen blev al-
mindelig Tvende, som omtrent kunde jævnesiStyrke, parrede sammen,
og Kunsten synes at have bestaaet i, at naar den Ene slog Bolden ud,
skulde den Anden søge at gribe den. Ofte kom det ved denne Leg til
alvorlige Optrin mellem de legende Par, idet den Ene i Hidsighed
saarede den Anden deels med den haarde Bold og deels med Slag af
Boldtræet 1).
Den saakaldte soppleikr har ogsaa været et Slags Boldspil og
maaskee aldeles det samme som det før omtalte. Boldeii venævntes her
soppr og Træet soppdrepr2).
Hvorledes derimod dens undertiden omtalte skdfulsjkr har været
beskaffen, vides ikke. Kun saameget seer man, at der ved denne Leg
benyttedes visse Redskaber, der kaldtes skdkur (Enkeltt. skafa?) og
undertiden forfærdigedes af Horn, samt at Legen ikke just var af nogen
mild Natur, da Folk stundom satte Livet til i den3).
TorHeikr kaldte man en Leg,· i hvilken tvende Partier kastede paa
hinanden med Græstorv4). Denne Leg har dog neppe været blandt
de meget anseede.
Dans (dans, dansleikis) var ogsaa en gammel Fornøielse blandt
Nordmændene Hvorvidt den allerede var brugelig i Hedendommens
Tid, lader sig ei med Sikkerhed afgjøre; dog bliver det høist rimeligt,
da man finder, at den i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede var i
fuld Gang, og paa den Tid misbilligedes af ivrige christne Geistlige 5).
Den Dans, som as Oldtidens Nordmænd brugtes, og som synes at
have været dem paa en Maade eiendommelig, var dog meget forskjellig
fra senere Tiders Danse Den var forbunden med Sang; derimod
lader det ikke til, at Musik af Jnstrumenter ved den har været an-
vendt, idetmindste ikke i ældre Tider. Man dansede efter Melodienaf
Viser, som de Dansende selv afsang·, og som vare af forskjelligt Indhold;
1) Grett. S. 15; Hords S. 22; Gisle Surssoiis S. 26. 32; Viglunds S.
13; Thorstein Vikingssons S. 10; Gange-Rolfs S. 9z Halfd. Eysteinss. S. 8.
2) Herrauds og Voses S. 3. 3) Hurds S. 22. 4) Eyrb. S. 41. 5) Den
hell. Jons S. 24 i Biskima Sijgu1s 1, 237·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
