Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Forlystelser-
saa voldsom, at Kvindernes Hovedtøier (faldr) under den faldt af og
søg omkring i Stuen1).
Som et Slags Dans kan man maaskee ogsaa betragte den saa-
kaldte hkingleik1-, Ningleg2), der ei i Sagaerne nærmere beskrives,
men som sandsynligviis har været samme Leg, som ellers benævntes og
endnu paa Island benævnes hringbrot, d. e. Ningbrud· DeDansende
holde hinanden i Hænderne og opstille sig i en Nunddeel, dog saaledes,
at Nækkens Ender ei ganske naa sammen. De Tvende, som staa
yderst i Rækken, ere Fordansere og siges ,,at bryde Ringen« (bkj6ra
hkinginn). Den ene af dem begynder med at danse under Armene
paa det nærmest staaende Par, og saaledes fremdeles hele Nækken
igjennem; alle de øvrige maa holde fast i hinandens Hænder og følge «
ham. Naar Fordanseren har danset under Armene paa det sidste Par,
og Rækken igjen er kommen i sin oprindelige Orden, begynder den
anden Fordanser fra den modsatte Ende paa samme Maade, og saa-
ledes fortsættes afvexlende. Slipper En af de Dansende Taget, saa
forstyrres den hele Leg. .
Endelig maa omtales en Leg, som ikkun synes at have været
brugelig paa Island, nemlig den saakaldte syrpujojngsldg d. e.
Skarnthingsloven. Den bestod i et Slags Narrespil, hvorved hele
Lovgivningsvæsenet og Nettergangen paa en latterlig Maade efter-
lignedes En Islænding, Brand Thorkelssøn, ogsaa ben·ævnt vööu—
Brandr, skal· først have fundet paa denne Leg i Begyndelsen af det
11te Aarhundrede, og den blev optaget med saadant Bifald i Nabo-
laget omkring den Gaard, paa hvilken Brand holdt til, at alle unge
Mænd strømmede did hver Aften for at holde Syrpu-Thing, til stor
Uleilighed for Huusbonden, der for denne Spøgs Skyld i længere
Tid næsten ingen Nytte havde af sine Tjenestefolk3).
4. Naar Talen er om Skuespil hos Oldtidens Nordmænd,
saa menes ikke dermed seeniske Forestillinger; thi at saadanne have været
i Brug blandt dem, dertil findes intet Spor —, men andre For-
nøielser, der vare beregnede paa Tilskuernes Underholdning. Allerede
deres Legemsovelser, Vaabenovelser, Lege, ja endog Holmgange eller
1) Herrauds og Boses S. 12. 2) SturL S. 11, 25 (slki hring1eik).
3) Ljosvetn. S. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
