Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forlystelser. 113
snart var det Kjærlighedsviser (ma-nsöngs—visur), snart Spotteviser;
undertiden vel ogsaa Viser af historisk Indhold. Disse Viser benævntes
dansar (Enk. dans) og udentvivl har det hørt-til, at de Dansende
skulde indrette sit Minespil efter Visens Indhold. Begge Kjøn deel-
toge i denne Fornøielse Naar man dansede til de saakaldte Man-
søngs-Viser, lader det til, at Sangen har været udført som Vexel-
sang mellem Mænd og Kvinder. Dette Slags Dans har udentvivl
undertiden, ligesom Viserne selv, efter hvilke den dansedes, været tem-
melig letfærdig, og det var over den, de strengere christelige Lærere
især forargede sig1). Dans efter Viser af forskjelligt, ofte historisk
Indhold, var i Brug paa Jsland endnu i den første Halvdeel af det
« 18de Aarhundrede. De Dansende havde stundom hver sine Roller at
udføre, og Hovedpersonernes eller Fordansernes Minespil, ja endog
deres Dragt var derefter afpasset. Men da man af Mangel paa
Plads i de almindelige Vaaningshuse for den til Dansen samlede
Mængde ofte benyttede Kirkerne til at danse i, og desuden megen
Uanstændighed skal være gaaet i Svang ved saadanne Leiligheder, blev
al Dans der paa Øen strengeligen forbuden, og gik virkelig temmelig
hastig ganske af Brug. Paa Færøerne har derimod dette Slags Dans
holdt sig lige til vore Tider; de Dansende danne en stor Kreds, holde
hinanden i Hænderne og bevæge sig kun ubetydelig udenfor det Sted,
som hver engang indtager; Fordanserne ere tillige Forsangerez Mængden
af de Dansende istemmer oftest kun Dansevisens Omkvæd2). Spaa disse
Jslændingernes og Færøboernes Danse passe de faa Udladelser, der i
Sagaerne findes om den’ældre Dans, meget godt, og man kan saaledes
af Beskrivelserne over hine meget vel udfylde det Ufuldstændige i Sa-
gaernes Beretninger. Et andet Slags Dans efter Instrumentalmusik,
mere lignende nyere Tiders Danse, synes dog i det 14de Aarhundrede,
ja maaskee tidligere at have været i Brug, rimeligviis som Efterligning
af udenlandske Skikke. J den fabelagtige Herrauds Saga fra 14de
Aarhundrede omtales flere saadanne Danse efter Harpeslag, og deri-
blandt en, der benævntes faldafeykir, d. e. Faldefyger, fordi den var
1) Sturl. S. 1, 13. V, 8. vil, 39. 1x, 36. X, 25. Jons S. 13. Bisk. s.
1, 165. 2) Lyngbye, Færøiske Qvæder Indl. S. 8· ·
R. Keyser. Notdm. private Liv i Oldtideii, 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
