Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forlystelser. 1 1 7
Iarlen ham til Naade1). — Om Kong Olaf Tryggvessøn berettes, at
han for en talrig Forsamlings Øine lod en Jslænding, der havde dræbt
en af hans Hirdmænd, sønderslides af sin Hund2). — Vel kan man
mod disse Exempler, og det maaskee med Grund, indvende, at det sidste
kun fremstiller en Grumhedshandling af Kong Olaf, hvortil hans Hid-
sighed tilskyndede ham, og at de tvende første, til hvilke man kan
finde flere Sidestykker i de mest æventyrlige Sagaer, ere hentede fra
mindre paalidelige Kilder; men at en virkelig Oldtidsskik ligger til
Grund for Sagaernes maaskee udsmykkede Beretninger om saadanne
Kampe, derom synes den troverdige Eyrbyggja Saga at vidne, idet
den fortæller»at ved det Sted paa Thorsnes paa Jsland, hvor
Thors Hov i Hedenskabet havde staaet, saaes endnu, da Sagaen af-
fattedes, »den Domring, i hvilken Mænd bleve dømte til at offres
(til b16ts), og inde i Ringen« — heder det videre —— »staar Thors
Steen, over hvilken de Mænd bleve knuste, der offredes; og end seer
man Blodspor paa Stenen.«3). Man veed af andre Kilder, at det
netop var Forbrydere og helst — som det synes —— forbryderske Træle,
som de hedenske Nordmænd ved sine Menneskeoffringer dræbte 4). Det
bliver altsaa høist sandsynligt, at man undertiden, ja almindelig, har
ladet disse, naar der til samme Tid var flere af dem, brydes parviis
paa Liv og Død, som ovenfor beskrevet, og maaskee skjenket den
Seirende Livet. Men var deslige Skuespil en Forlystelse paa Offer-
festerne, bliver der heller intet urimeligt i, at man ogsaa anstillede dem
udenfor disse, naar passende Leilighed tilbød sig, samt gav dem Af-
vexling ved at lade Forbryderen træde i Kamp med glubende Dyr
eller vilde Mennesker af overordentlige Kræfter. Muligens kan man
i denne Skik søge en medvirkende Aarsag til den store Priis, som
Oldtidens norske og nordiske Høvdinger satte paa tæmmede Bjørne,
især Hvidbjørne5), noget, der rigtignok ikke indskrænker sig til det
Tidsrum alene, i hvilket man kan antage hine Kampe at have været
i Brug. At saadanne grusomme Skuespil kunde behage vore For-
fædre paa et lavere Dannelsestrin og paa en Tid, da Asatroen
1) Finnb. Rammes S. 16 og 17. 2) Ol. Tr. S. i Formu. S. 208, 11
S. 173. 3) Eyrb. S. 10. 4) Ol. Tr. S. i Fornm. S. 165 og 228, 11
S. 41. 237. 5) Vatsd. S. 16; Har. Haardr. S. i Fornm. s. 72, v1 S.297;
Grænlend. j) 6, Flatøb. 111, 4543 Kroka:Refs S. 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
