Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 18 Forlystelser.
i flere Henseender gav deres Charakteer et Præg af Haardhed, kan
ikke vække nogen Forundring, naar man betænker, at lignende, ja vel
endog grusommere Skuespil hørte til de gamle Romeres mest yndede
Forlystelser i deres Dannelses gyldne Tidsrum. Forresten synes
det sikkert, at dette Slags Skuespil ei har vedligeholdt sig blandt
Nordmændene længer end til Christendommens almindelige Indførelse
hos dem.
Et andet Slags Skuespil, som derimod synes baade at have været
ældgammelt blandt Nordmaendene og at have holdt sig som meget yn-
’det langt ned i Tiden, er den saakaldte Hestekamp eller Hestething
« (hestavig, besta at, hestaping), Ved hvilken Man hidsede Hingster paa
hinanden og lod dem slaaes saalænge, indtil ofte den ene laa død paa
Kamppladsen. Man opfødte med Hensyn hertil de Hingster, som havde
store og skarpe Fortænder, i det gamle Sprog benævnte vigtennr d. e.
Kamptcender· Eierne af saadanne satte hinanden Stevne til Hestekam-
pen, og til denne strømmede altid en Mængde Tilskuere as begge Kjøn.
TilKampplads valgtes, som ved andre lignende Skuespil, en Slette med
Høider i Nærheden, paa hvilke Tilskuerne, især Kvinderne, toge Sæde.
Hingsterne bleve parviis førte frem, og for at hidse dem paa hinanden
havde man nogle Hopper staaende bundne iNærheden. Hver af Hing-
sterne blev fremledet enten af Eieren selv, eller affen haandfast, med
Hes«ten vel bekjendt Karl. Naar de nu reiste sig paa Bagbenene og
begyndte at bides, skulde Mændene, der fulgte dem, hidse (et«ja) og
hjælpe hver sin; og dette gjorde de deels ved at drive dem frem med en
Stav, som de til den Ende havde iHaanden,og som benævntes hestastakr s
d. e. Hestestav, deels ved at støtte Hesten bagfra. De anseeligsteHøv-
dinger fulgte ofte selv sine Hingster i Kampen, og undertiden vare i For-
veien Dommere udnævnte, der i tvivlsomme Tilfælde skulde afgjøre, hvilken
Hest havde bidt bedst fra sig. Ikke sjælden kom de tvende Mænd,
der hidsede Hingsterne, i sin Iver selv i Kamp med Hestestavene, naar
den Ene syntes, at den Anden mishandlede hans Hings«t. Ofte kunde
paa et saadant Hestething mange Par Kamphingster blive hidsede sam-
men, og det regnedes ei for liden Ære at være Eier af den bedste1).
1) Njaals S. 58. 59; Grett. S. 29; Veni. S. 12. 23; Viga-Glums S.
18. 18; Aron Hjørleifss. S. 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
