Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forlystelser. 1 19
Det. maa endelig her ikke lades uberørt, at man meget tidlig fin-
der omtalt, at de norske Konger — ligesom vel ogsaa andre af Fol-
kets Høvdinger —- havde Gjuglere (tr1’16j1-,Enkeltt. trüör, eller lsikaram
Enkeltt. leikari) i sin Gaard, som ved allehaande Kunster morede
Kongen og hans Hird. Allerede om Kong Harald Haarfager heder
det i et samtidigt Digt af Skalden Hornklove, hvilket Fagrskinna har
opbevaret, at han til sin Fornøielse havde Gjøglere, der gjorde Kunster
med øreløse Hunde, medens andre hoppede paa Hælen om Ilden med
brændende Sponer iHænderne og luende Huer stukne under deres
Belte. Neppe kan hermed forstaaes andet end Gjøglere, som med Ta-
skenspillerkunster og naragtige Danse morede Tilskuerne. J Sverrers
Saga fortælles, at da Skalden Maane som hjemvendende Pilegrim ’.
kom til Kong Magnus Erlingssøn, traf han denne og hans Hird mo-
rende sig med at see paa tvende Gjøglere (leikarak), der i Stuen lode
smaa Hunde hoppe over høie Stænger, og det saameget høiere, som
Tilskuerne vare fornemmere. Kongen opfordrede Maane til at gjøre en
yVise om Gjøglerne. Skalden kvad tvende, hvori han spottede med deres ·
Kunster og Narrefagter, samt med deres Gigespil og Blæsen paa Pibe,
hvormed de altsaa maa have ledsaget sine Gjøglerier. Viserne vakte
stor Latter og bleve idelig gjentagne af Hirdmændene, som, idet de
afsang dem, sloge Kreds om Gjøglerne. Disse kom nu i stor Vaande
og vare glade ved omsider at slippe ud1).
Det lader ligeledes, som om Kongerne ogsaa undertiden have havt
Hofnarre til sin Morskab. Saaledes heder det, at Harald Haardraade
havde en frisisk Dverg kaldet Tum, hvilken han imellemstunder til Hirdens
Fornøielse lod træde frem iført Kongens Ningbrynje, der var saa
stor til Dvergen, at den slæbede efter ham2).
5. Af Spil omtales iSagaerne tvende Hovedslags som brugelige
hos vore Forfædre, memlig Terningspil (tennjngakast) og Bret-
spil (taii). i
Terninger benævntes i det gamle Norske tenningar, Enkeltt.
tenningr. At Terningespil har været en ældgammel Fornøielse i Morge,
kan sluttes deraf, at man paa flere Steder i Landet i Gravhauger fra
hedensk Tid har fundet Terninger af Been nedlagte med den Døde
1) Sverrers S. 85. 2) Harald Haar-din S. iFornm. S. 101, V1S. 362.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
