Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forlystelser. 121
Hvor almindelig yndetTavlspillet har været blandt Nordmændene,
viser sig tydeligen af Sagaerne, der omtale det paa den ene Side som
en Kunst, hvis Fiinheder Høvdingen satte en Ære i at forstaa1), og
paa den anden Side som en Tidsfordriv, der morede selve Tjenestety-
endet i ledige Stunder2).
6. At Musik allerede høit op i Hedendommens Tider har hørt
blandt Nordmændenes Forlystelser, maa ansees som aldeles vist; dog
har deres Musik i hine fjærne Tider rimeligviis været høist ufuldkom-
men og indskrænket sig til Sang og enkelte Instrumenter af simpel
Indretning
Hvorvidt de gamle Skalde have foredraget sine Digte i Sang,
eller blot simpelt hen fremsagt dem, lader sig neppe af vore gamle Min-
desmerker med Bestemthed afgjøre; at de have foredraget dem i en
Art af simpelt Necitativ, bliver imidlertid temmelig sandsynligt. At
Tryllekvadene eller de saakaldte galdrar have været sungne, er afgjort;
om deres Fremforelse bruges ogsaa Udtrykket gala, som synes at be-
tegne en mere afvexlende og kunstigere Sang end Necitativet3). Det
er merkeligt, at der blandtBriterne af den gamle Stamme iWales og
Cornwallis skal have været et gammelt Sagn, at de havde· lært den
fleerstemmige Sang i en fjærn Oldtid af Nordmændenez man skulde
heraf slutte, at Sangkunsten endog havde været nogenledes uddannet hos
vore hedenske Forfædre. Men hvorledes end dette forholder sig, saa
maa man dog antage, at de her have staaet langt tilbage for sydligere
europæisk·e Folkefærd; thi det siges udtrykkelig paa flere Steder i Sa-
gaerne, at den Sang, der hørtes ved den christelige Gudstjeneste, og
som dog neppe kan have været overordentlig udmerket, da de første
fremmede christne Lærere vanskelig kunde medføre nogen stor Mængde
dygtige Sangere paa sine Omvendelsesreiser, henrykte de hedenske
Notdmænd som noget saa skjønt i sit Slags, at de ei før havde hørt
Mage dertil4). At Sangkunsten gjennem Christendommens Indførelse
altsaa har faaet et betydeligt Stød fremad, kan ei omtvivles, og den
vigtige Plads, den indtog i den christelige Gudstjeneste, og som blev
Vatsd. S. 25; Ragnar Lodbr. S. 16; Kni)tl. S. 114; Magn. Godes S.i
Fornm. S. 16, VI S. 29; Korm. S. 3. 1) Orkll. S. 150. 2) Hllrds S. 21.
3) Laxd. S. 37. 4) Ol. Tr. S. i Fornm. S. 216, 11 S. 200.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
