Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Forlystelser·
vigtigere, alt som Gudstjenestens Pragt blev større, maa have bidraget
meget til dens Uddannelse og Udbredelse.
Af musikalske Jnstrumenter (s«6ngt61, hlj66kærj) maa man
udentvivl antage visse blæs ende for at være de ældste blandt Mord-
mændene· Luren (1ü6r) var deres ældgamle Krigsinstrument; med
den kaldtes ogsaa Folket til Møder. Dens ældste simple Indretning
see vi udentvivl i de endnu paa Landet brugelige Trælure. Senere
synes man at have betegnet simplere blæsende Jnstrumenter af Metal,
som Trompeten Valdhorn og andre lignende, med samme Navn.
Horn, vel fortrinlig Bukkehorn, ere ogsaa ældgamle som mass-
kalske Jnstrumenter1); Heimdalls Gjallarhorn er noksom bekjendt fra
de gamle Eddamyther. Da dette Gjallarhorn ogsaa benæbnes lü6r
eller Luur2), saa maa man antage, at ogsaa Hornet har været henreg-
net under Hovedbenævnelsen Luur, der altsaa har omfattet alle blæsende
Instrumenter af en sterkere og dybere Tone, alle de, som fortrinligviis
brugtes i Strid.
Piben (pipa) er udentvivl ogsaa gammel, og under denne Be-
nævnelse lader det til, at man har indbefattet alle blæsendeJnstrumenter
af en spædere Tone. Man finder ingensteds omtalt, at Piben har af
Nordmoendene været anvendt til Krigsmusik· I Sagaer fra en yngre
Tidsalder nævnes den derimod hyppigen som brugt i Forbindelse med
andre Jnstrumenter, der senere skulle omtales, ved høitidelige Gjestebud
og lignende Leiligheder.
— Blandt Strengeinstrumenter var udentvivl Harpe"n (harpa)
et af de ældste og mest yndede blandt Oldtidens Nordmaznd; allerede
i de gamle Eddadigte omtales den paa flere Steder, og den orknoiske
Iarl Nøgnvald, der var født i Norge og der opdragen, regneri
en Vise —— fra første Halvdeel as det 12te Aarhundrede —— Harpespil
blandt de Færdigheder, hvori han var stolt af at udmerke sig3). Man
brugte, som det synes, ofte at ledsage Assyngningen af Digte med
Harpeslag (hörpusl.s-ittr). Hvorledes imidlertid den gamle norske Harpe
har været indrettet, findes ei udforligen beskrevet Det lader, som
om den undertiden har været temmelig stor, eftersom der etsteds
siges —- rigtignok i en æventyrlig Saga — at et vorent Fruentimmer
1) Eyrb. S. 11. 3) Snorre-Edda Gylfag. 27. 3) Orkn. S. 150.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
