Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Forlystelser.
have været brugt ved Kong Olafs Hird. Iøvrigt beskrives ingensteds
Indretningen af de gamle Nordmænds Fidler og Giger·
Orgel (org·an) og tvende andre Jnstrumenter, sjmphcsn og sal-
teriun1, omtales oftere i de fabelagtige Sagaer fra 14de og 15de Aar-
hundrede, paa hvilken Tid man altsaa maa antage, at disse Instru-
menter have været kjendte og brugte i Norge1). Hvad Orgelet an-
gaar, da veed man, at det allerede i det 7de Aarhundrede var i Brug
i det sydlige Europa, skjønt endnu da i en meget ufuldkommen Skik-
kelse. I Begyndelsen af det 14de Aarhundrede finder man, at det ei
alene var benyttet, men endog forfærdigedes i Norge2). Hvad de to
andre ovennævnte Instrumenter angaar, da betegnede symphonjai
Middelalderen et Slags blæsende Jnstrument og psaltmsjum enten et
Slags Harpe eller et Haandorgel.
Hos de samme Sagaskrivere, som omtale disse sidste Instrumenter,
forekommer ogsaa Navnet bumba, og at dermed forstaaes Tromme
eller Pauker eller et andet deslige Instrument, maa sluttes deraf, at
det heder, at der paa dette Instrument blev banket ——v5rrubumbur
barsk-ir.
Sang, Harpe, Gige, Pibe, Orgel og Tromme eller Pauker
sammenstilles overhovedet i de norske Æventyr fra «l4de og 15de Aar-
hundrede, naar Talen er om den Musik, som ved Høitideligheder lod
sig høre, og denne Sammenstilling maa udentvivl grunde sig paa Tids-
alderens Brug, paa hvad Sagaskriverne selv ved saadanne Leiligheder
havde været Vidne til.
Man maa af flere Beretninger i Sagaerne slutte, at det tidlig
har været Skik, at de nordiske Konger — og udentvivl i Lighed med
dem ogsaa andre Høvdinger3) — ved høitidelige Leiligheder lode Musik
opføre for sig, især medens de sad til Bords. Men naar man und-
tager Sang og Harpespil — hvilke tvende Slags Tonekunst stode i
Anseelse formedelst deres nære Forbindelse med Skaldekunsten, og hvad
den sidste angaar, ogsaa med den christelige Gudstjeneste — saa lader
det ikke til, at fornemmere Folk have sat nogen Priis paa selv at lægge
sig efter Musik. Tvertimod sinder man, at Spillemænd i Alminde-
l) Gange-Rolfs S. 37z Jukul Buesf. S. 3. 2) Laurentius S. 58.
3) Eyrb. S. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
