Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forlystelser. 125
lighed have været betragtede af Oldtidens Nordmænd med et Slags
Foragt og regnede blandt Gjøglere, ligesom de betegnedes med det
samme Navn som disse, nemlig lejkajsa1s.
7. I agt (vej6r, dykavei6r) var fra de allerældsteTider, blandt
Nordmændene som hos de fleste andre med dem beslægtede Folkefærd,
en meget yndet Forlystelse, især for Konger og Høvdinger1); thi af
Almuen dreves den som Næringsvei, ei som Tidsfordriv.
Man jagede deels med·Hunde, deels med Hoge eller Falke;
med de første efter større Dyr, som Elger, Mener og Hjorter, af
hvilke-sidste udentvivl Norge i Oldtiden har havt flere end nuomstunder,
ligeledes efter Rovdyr, som Ulve og Bjornez Høgene eller Falkene
anvendte man mest til Fuglejagt.
At afrette Hunde til Iagten have Nordmændene fra de ældste
Tider forstaaet. Iagthunden benævntes i det gamle Sprog dyrhundr2)
eller sporhundr3). Atsnorste Hovdinger stundom have holdt mange
saadanne Hunde, kan sees deraf, at i Sagaerne omtales egne Betjente
til at vogte dem und-er Navn af hundasveinar (Hundedrenge), hvilke
lade til oftest at have været opvorende Ynglinger, og Betjeningen kan
ei have været anseet som foragtelig, da man finder, at Hovdingens egne
Nærpaarørende have udført den. Saaledes benyttede Kong Harald
Haardraades Stallare, den meget anseede Ulstpakssøn, sine egne Sø-
stersonner til sine Hundesvende4).
Til Fuglejagt afrettede man ikke alene den egentlige Falk (va1r,
gejrvalr), men ogsaa mindre Fugle af Høgeart, under Eet benævnte
haukar d. e. Høge5). Det er bekjendt, hvor yndet Falkejagten var
over næsten hele Europa gjennem Middelalderen og langt ned i de nyere
Tider, og man har Grund til at formode, at det for en stor Deel var
ved de i Frankrige bosatte Nordmænd, den blev saa almindelig udbredt.
De norske Falke vare altid i stor Anseelse i Udlandet, og de norske
Konger gjorde hyppig Foræringer af saadanne til fremmede Fyrster.
l) Vatsd. S. 53 Sn. Halfd. Sv. S. 5; O1.Tryggv. S.42; Ol.Hell. S. 90z
Grett. S. 213 Kongesp.S.135 (62·0); HalfsS.16; Ol. Hell. S.i Formu. S. 21.
89, 1V S. 35. 200z Magn. Godes S. ibid. 49, vl S.»111. 2) Eyrb. S. 43.
3) Orka. S. 112. 4) Ljosv. S. 29. 5) Rolf Krakes S. 40· 44z Vols·
S. 23. 24z Ol. Tr. S. i Fornm» S, 65, 1 S. 119; Ol. Hell. S. ibid. 85, lv
S. 181; Ældre Gulath· Lov 75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
