Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De ikke bifaldt Mindefestett, have tiet stille, uden
at blande Dem i en Sag, som kan være Dem li-
gegyldig. Man troer, De har havt til Hensigt at
stramme Theater-Direetionen, der naturligviis ikke
gjerne seer Optoier i Skuespilhuset; men man troer
ogsaa, at denne er alt for vel underrettet om Pii-
blikums Stemning, til at blive bange for saa lidt.
Endelig paastaae næsten alle, at en Digter, sotn
har havt en saa stor Indflydelse paa vort poetiske
Sprog, og følgelig, da Sproget er den dramatisie
Poestes Organ, havt en saa stor, i det tnindste mid-
delbar, Virkning paa denne, qvalifieerer sig meget
vel til den omtalte LEresbeviisningz samt at det er
i hoi Grad uanstændigt (det har jeg allerede sagt),
ja en crimen læs-tr- 11ati0uis. at dette har kunnet
stettes i O.vaestion, og blive en Gjenstand for of-
fentlige Debatter3 og naar? i det Øieblik, da Dig-
teren beroves sit Fædrelaitd, mod hvis Grændse han
forgjæves henstiebte sit af Sygdom nedtrykke Legeme,
og hvisk- dannede og følende Medborgere gjorde for-
gjteves Tilberedelser til at modtage ham paa en fest-
lig Maade; i det Øieblik, siger jeg, da Danmark-3
Konge, erkjendende Digterens hoie Værd, tilstod ett
betydelig llnderstettelse til lldgivelsett as hans danske
Værket-, og derved lagde for Dagen, at han be-
tragtede disse som et Nationaltuonument. Saale-
des demmer det hele Pitbliktitn, og De har neppe
gjort Deres Sag bedre, ved at lade forstaae, at
dette Publiknm er spottet-
Ieg er forundret over Deres Forundring over
at hore Baggeseu kaldes lyrisk Mester. Alle andre
ere ligesait forundrede, men de forundre sig med
mig, og ikke med Dem. Min Paastand, at Bag-
geseti var lyrisk Mester, troer jeg nok i enhver Be-
tydning af Ordet at kunne forsvare. Dog tog jeg
det dengang i detl gangbare Betydning, hvori det
Lyriske betegner Versisieatiouen i Poesiett, eller det
mechaniske Element i Almindelighed. Men i De-
res philosophistxhistot—iske Beviissorelse for lltillade-
lighedeu af den omtalte Theaterfest, siger De nu
at den lyriske Poesie i det høieste kait blive ett Be-
standdeel af Dratuet, og at det derfor- vilde virke
urimeligt, otu Theatret tog Notice af rtt Digter,
sem blot har udmærket sig i denne Bestanddeel.
Dette er dett philosophiske Deel af Beviser; nu
kommer deu historiske- Det er et Factum, siger
De, at Theatret, hverken hos os eller Fremmede,
har sorherliget andres Minde end deres, sont have
gjort stg fortjente af det som Digtere-, Skuespillere
eller Touekunstnere. Men kan da Toueknusten, ef-
ter Deres Anskuelse, blive mere end en Bestand-
deel af Dramet? Og er den Eharaeieer, enhver
Skuespiller udforer, meer end en Bestanddeel? Og
har Baggesen i sine Syngespil ikke udfort den ly-
riske Bestanddeel til Fuldkommenhed? Den histo-
riske Deel af Beviser synes folgelig ikke at vetre i
Harmonie med den philosophiske. Og jeg maa til-
staae, at jeg finder Deres hele Bestanddeels-Be-
tragtniug noget vel mechanisk. Man maatte jo,
naar dette Prineip blev fulgt, kunne udregne ved
Regula de Tri, hvormeget enhver har gjort sig
værdig til en Mindefest paa Theatret; og det har
dog vist ikke veeret Deres Mening-
De seer, hvor hurtig jeg er til al efterkomme
Deres Ønske, at svare Dem netop i det forlangte ,
Blad, og hvorledes jeg søger at bestitte mig paa-·
en imod Dem «spittmelig Cone." Hovedspergsr
maalet kan nu vel ansees for at være besvaret; thi
de sorenskede EorrefpondeiiseEfterretninger vil De
let kunne erholde paa andre Maader-; og hvad De-
res Spørgsmaal angaaende Oehlensihlager dettes-
fer (hvetn De, in parrmhesi, kalder Deres, dn
jeg dog snarere troer, at han er vor, nemlig, at
han tilhorer Nationen, som ogsaa kalder Baggesen
sin), saa har denne Digter paa en værdig og smtik
Maade erklærer sin personlige Mening i Sagett, og
yttret det Ønske, ei at blive indblandet deri; hvor-
for det heller ikke fra min Side skal skee. Mett
derimod staaer der endnu noget, Sagen mere in-
directe vedkommende, tilbage. De har nemlig, gode
Herr Philister, sat Dem paa Deres philosophiske
Hest, og søgt at staae mig ihjel med Snbjectivitet
og Objertivitet. Jisg vil see, om jeg kan selge
Dem paa Deres Vei.
De siger, gode Herr Philister, at dett lyriske og
dramatisce Poesie ere Poesiens modsatte Daler-
Kati gjerne vare. Men fvlgek nu deraf, at den
ene saaledes udelukker den anden, at det bliver util-
ladeligt for deii dramatiske Kirttst at celebrere en
lyrisk Digtere Fest-? Saa maa jo dette Forhold
være gjensidigt, og det bliver da lige saa utillade-
ligt for dett lyriske Digte-knust at begrade Tabet af
en dramatisk Digtet-. De veed dog, at den ofte
har gjort dette, og fremdeles vil vedblive at gjore
!det. Men De har vel heller ikke meent, at det
skulde veere ntilladeligt for en tilkommende Digter
at besyuge Baggesett i dramatisc Forun; De me-
- ner kun, at Theatret, som en Kunstaustalt i Sta-
Eteu, ikke bar tage Notice af ham. Men da den
lyriske Poesie i vore Tider ikke har nogen af Sta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
