Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ten autoriseret Existens, hvori den kan udvikle sig,
(vi have ikke noget som svarer til de olhmpiske Lege
hos Grækerne), saa maa vel Theatret -— hvad jeg
ogsaa allerede har bemærket Dem —- ikke blot an-
sees for en dramntitk Kunstanstalt, men for cn
Kunstanstalt i Almindelighed; det er at sige, Thea-
tret er i vore Tider og i de fleste, isaer protestank
tisce, Lande Statetts eneste Repraesentattt for den
poetiste, musitalsle og mimiskc Kunst; den plastiske
Kurtst falder uden for denne Ehelus, og har sine
egne Justitutioner. Hvorledes kan De desuden sige,
at i dett lyriske Poesie fremherster dett rene Sub-
Jeetivitet, i dett dtantatiske derimod den rene Ob-
sectivitet? Ett saa dogmatist Mand som De, gode
Herr Philister, maa dog sagtens vide, at ingen as
Delene nogensinde er reen, men stedse forenet med
sitt Modsætning Selv den, hvis Philosophie, langt
fra at være «luftig", gaaer i Træslo, maa dog
bruge sitte Been saa godt han kan, for at opnaae
saa megen Bevægelighed i Begreberne, som der ha-
rer til for at forene de speculative Modsætningen
Halte Philosophie være forrestett "berlinsk" eller
malabarisc; saafremt den kun har nogensteds hjem-
me, saa vil den snart fore ham til Begrebernes
stydettde Gjennemgattg, i det mindste naar han,
for at tale i Deres Terminologie, har fordoiet
dem. J Forbigaaettde vare det sagt, at den lus-
lige Philosophie ei er den sletteste; den er altid
bedre end den underjordiske. De største og fortræffe-
ligste menneskelige Bygninger hæve sig i Luften;
Muldvarpen derimod bringer der itke videre end
til et lavt Skud over Jordens Overflade. Naar
altsaa, for at komme tilbage til lyritk og dramatist
Poesie, Modsætningen af det Subjertive og det
Objectivc siuder Sted i begge, saa vil De selv
kunne forklare Detn den Modsætning, som De har
fastsat mellem Baggesen paa den ene Side, og
Etvald, Oehlensthlager og Schack Stafseldt paa
den anden Side. Baggesett, hvcnt De gjertte kunde
have sat Wcssel ved Siden, for at han ei stulde
staae allene imod Tre, opfattede, efter Deres Me-
nittg (saafrcmt denne skal have nogen Betydning)
det Lhriste mere fra den subjective end fra deit ab-
jeetlve Side; de andre Tre gjorde det derimod om-
vendt. Men jeg kan ikke indsee andet, end at
begge Dele ere i sig selv lige gode, cftersom de ere
nødvendige Kunstmodstrtninger. Det Objective staaer
ikke i sig selv over det Sttbjettive, heller ikke om-
vendt; thi var eett af Delene det absolttt Fuldkom-
neste, saa maatte jo Gttd vrere enten reen Skib-
jeetivitet, eller reett Objectioitet, men selv efter
Deres Philosophie er han nok snarere at betragte
som Jdetttiteten af begge. De har derfor ikke rig-
tig betænkt Dern, dengang De sagde, at den sub-
jective Lyrik ei kunde være henvettdt paa Livets dy-
bere Betydning. Baggesetts Exempel viser ogsaa
det Modsatte. J hans llngdotttH-Digte, ihvor for-.-
træffe-lige de end ere, stod hans Subjeetivitct paa et
lavere, mere individuelt Trin; og dog shnes det
kun at være enkelte as disse Digte, for hvilke De
endntt har et Glimt af Agtelse. I hans Mand-
dom og Alderdom derimod udviklede den sig til et
meget høiere Standpunkt, og var visseligctt hen-
vendt paa Livets dybere Betydning, en Sandhed,
hvorom netop mange af hans polemiske Digte-, og
senest hans Adam og Eva, sont De maaskee ikke
har last, høitideligt-i vidne.
For at overtyde Dem, saavidt muligt, om at
det ikke er mig, der har «en indstteerpet Anskuelse
af et vigtigt Tidsrum l vor Literatur", vil jeg
i faa Ord sige Dem hvad Anskuelse jeg har deraf;
thi denne havde De ikke Data nok til at bedøm-
me, dengang De bedotnce den. Jeg antager ikke,
at det var Jalottste og Misundelse, sotn drev Bag-
gesen til at angribe Oehlensrhlager, thi plattc og
gemene Bevæggrmtdc lade sig jo vel udfinde næsten
ved enhver Handling, da alt kan sees fra ett dob-
belt Side; men hvor der tillige gives ett høiere og
ædlere Synspunkt, der tager ntau Platitudeus og
Gcmecnhedens Ansvar pact sig selv; naar man gjor
den underordnede Shttspttttkt til den gjældettdc.
Hvad der as og til, under selve Feidett, sttldte
Baggrsetts Hjerte med Harme, og gav hatts Kri-
tiker et Anstrøg, der robede en opirret og utvivl-
dnel Stemning, var snarere hans Fortrhdelse over
ikke at kunne overbevise Publikum out den Sand-
hed, hvis Talsmand han tillige var. Men lader
os staae en Streg over alt hvad der i denne Po-
lemik var individuelt og forgjængeligt; der bliver
nok tilbage, sont har en almindelig og bliveude Be-
tydning. Ferst syntes Striden at dreie sig om det
Spørgsmaal, hvorvidt det kunde være Geniet til-
ladt at sætte sig ttd over de Fordringer-, som gjo-
res tll dett ydre Form, til Stilcn og Versistcatiox
nen. Men dette, som det synes, temmelig over-
sladisie, Spvrgsmaal vandt snart, ved Baggesen
selv, en dybere Betydning, idet han forvandlede
det til det mere omfattende: hvorvidt Geniet kunde
undvære Reflectionen, eller med andre Ord: om
det kunde blive staacttde ved stn forste Objectivite
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
