Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvori det er i umiddelbar Besiddelse af Idealet;
eller om det ikke var nodt til at sætte sig paa en
hoiere, altsaa snbjeetiv Standpttsikt, hvor Jdealet,
som noget hi-insidigt, falder uden for det selv, og
hvorfra det i en evig Progression maa nærme sig
satnme, uden nogensinde at komme i dets fuld-
komne Besiddelse. Det er denne samme O,oaestien,
som ikke blot i Poesien, men i alt andet- i Phi-
losophie, Religioit, Politik o. s. o. deler den hele
Verdett i to Partier. J Politiken f. Cr. staaer ill-
traiPartiet paa den objeetive Standpunkt, hvor-
fra Joealet sees som nærværettde og umiddelbart;
det liberale derimod hylder den subjective Betragt-
ningsmaade, fra hvilken Jdealet sees udenfor Sta-
ten, og besiemmer dennes Retnittg. J den tydske
Digteknnst represeuterer Gsthe det objective, Schil-
ler det subjective Standpunkt. Nartnere bestemt,
er Objeetiviteten Geniets første umiddelbare Vee-
ren; Subjeetiviteten er den iGeniet slumrende Dia-
lektik, som bar og maa udvikle sig deraf, endstjondt
det derved taber sin oprindelige Energie, ved at
adsprede sig i Resieetioit. Men herfra samler det
sig ntt igjen til en ny, men ikke længer umiddel-
bar, Objertivitet; Jdealet falder atter indenfor dets
egne Grændser; det vender tilbage til sit Udgangs-
punkt, og er for saavidt i den hoiere Fortn det
samme, fosn det oprindelig var, kun med den Foe-
stjel, at det har fuldendt sit Krcdolob, og har Be-
vidsthedeit af sin Dialektik. Dette er Geniets spe-
culative Standpunkt. Baggesen feilede nu deri, at
han betragtede sit subjective Standpunkt sont det
hoieste, istedenfvr at indsee at det selv kuti var
Overgangen til et endnu hoiere. Her-af lader sig
forklare den Vankelmodighed, som fandt Sted i
hans Domme over thhe; thi denne Digtet-I store
Objectivitet maatte fra Baggeseno Standpunkt fo-
rekoninte som det llmiddelbare, der er nnderordnet
det Dialektiske; men da Baggcsen selv ofte havde
en Anelse om et endnu høiere Standpttitkt end hans
·" der i den.
Polemik isit Væsen ikke var noget Individnelt eller
Fergjeengeiigt, mett at den var et Udtryk for ned-
vendige og almeett gyldige Ideer-, samt at nogle
af hans polentiste Digte fra den Tid (især de bed-
re af dem, som ere indeholdte i Danfatm) hore
til hans meest udmarkede, og i Literatur-en meest
indgribende Frembringelser-, da det netop er i disse,
hans Aand begyndte at arbeide sig frem til en spe-
culativ Bevidsthed, og at hans Lhrik var »hen-
vendt paa Livets dybere Betydning–
De bliver saaledes nodt, gode Herr Philister,
til at lade Vaggesen staae hvor han staaer. Det
oil ikke lykkes Deni at saae ham, »sem et skade-
ligt Ukrud, med Rede-i dprykket af den dan-
ske Literatur." Hati har slaaet alt for sasie Rod-
Det hele Danmark har stedse erkjendt
ham som sin eegte Sit-ti og een af sine kjæreste San-
gen-. Den Revolution, han for nogle Aar siden
begyndte paa i vor Literatur, forandrede naturlig-
viis hans Stilling til Publikntn, men alt er siden
den Tid kommet i en Ligevægt, som det ikke mere
vil lykkes Dem at forstyrre. Vil De følge mit
Rctad, faa lad os ikke oprippc paa ny, hvad der i
hiin Strid var personlig saarende, individuelt og
forgjaetigeligtz lad det som dodt og magteslost hvilxe
i den Forglemmelse, hvori det allerede er nedfnne
ket; men lad det, som er Blivende og For-træffe-
ligt deri, vare vor Erindring nær-, og tjene os til
stille Belærittg og Advarsel. Tillde endelig vort
Land, som er saa lidet i Omfang, at holde desfa,-
stere ved alt hvad det har frembragt af Marie-talt;
det har ikke saa meget at miste-; ja selv dets endnu
levende udmærkede Mænd kunne ikke med Ligegyl-
dighed see paa, at matt insnlterer de afbryde-. Lad
derfor være at protesiere mod Nationests taknem-
melige Erkjendelse af det som udgjot dens Stolthed.
Hvad De forresten har sagt om ham, De kalt
der min Mester, skal være Dem stjænket. Har De
noget at indvende imod ham, saa vil han vist gjøre
eget (og i denne Henseende er især hans Adam og sig en Fornoielse af at svare Dem derpaa, saa-
Eva meerkoeerdig), saa anede det ham ogsaa as og « fremt De vilde behage at fremsatte Deres Indven-
til, at det var den heiere, ikke den oprindelige Ob- dingcr med storre Tydelighed·
jeetivitet, sont var realiseret i thhez og herved
kotn naturligviis hans Dom i Modsigelse med sig selv.
Oehlenschlagers Genie betragtede han derimod rense-
l
Ktttt maa jeg til-
føie, at jeg i den Bog, som De alluderer til, ikke
har kunnet opdage noget om «væmmelige Insek-
ret-.» Da De med alt det har fundet et saadant,
qvent som indhyllet i den umiddelbare Tilværelse, og saa troer jeg, indtil videre, at De har taget det
han troede sig kaldet til at vakte dets slumrende Din-— af Deres eget Hoved.
lektik, for derved at drive det ud af llftyldighedssiank
den. Paa Gruttd heraf tor man vel sige, atBaggesens
Ærbødigst
Deres Samsoniatter.
MUMUXUQUMOM m( Ud xmu - Ud mm QIUIMWUUIUUM mem Mstmxtsvm LUQMUUTMI samt-Om Ukmm Mod-M
Trykt hos Direeteur I. Hostriip Schnltz, Konge-lig og universitets-Vogtrytker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
