Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med bange Ønsker længtes han laa saare,
At hvile, Danmarkl i Dit Moderssjodz
Hans Øie brast med denne Veemodstaare,
Og akl et fremmed Land ham Gravsied bad ik)
Saalænge Uskylds fromme Taarer trille
Ved Duft af Barndomsmiiidets Rosenflor,
Skal Hjerttto bedste Sang: »Da jeg var lille»,
Gjenlvde sodt, saavidt som Bogen groetl
Saalænge Dannerspcoget lifligt toner
J Minneqvad og zephyroingrt Skjemt,
Og "Hellig, Hellig"») naaer mod Herrens Throner,
Han aldrig bci’er i Danmarls Hjerter glemtl
Saa vandrer da til Staden, hvor han dodei
Hent Laurdarlov, og bryd Cypresstns Greettl
Ham falge Klagerl Sorg gaae ham imede-
Naar hjem J bringe Skjaldens hellige Beenl
Gaaer-, Jomfruer! gaaer ham med Chor imodei
Til Eders Priis saa sodt hatts Harpe klang.
Looshnger huldt hans Navn med Toner fade!
Ham viedl Uskylds Gratie til Sang.
Hviil saa i Gravene Fred, Du hoie Digtet-l
Vor Taare falder paa Dit hellige Stod.
Ci noget Foraar-i Flok Din Gravhoi soigtetz
Ei Digtergndeni evigunge Lovl
Til Kjøbenhavns flyvende Post.
Kjøbenhavn d. 18 Jannarl 1827.
Min Hr. flyveitde Post, eller hvad jeg maa tirnlerc Detnl
Da jeg ikke har den 2Ete at kjende Dem, tnen
jeg har tegnet mig for Deres Blad i en god Hensigt,
for at opmuntre mig og min Familie, er jeg ble-
ven meget forundret, og sandt at sige ehoquetet over,
at De har villet indrykke detBrev fra Lieutenanten i
Ro. 4. Thi Uagtet haii ikke har nævner mit Navii
eller min Stand, saa veed dog enhver Fornuftig,
at Forsijnct har vist-lig indrettet alt saaledes-, at
alt det, soin skeer i Morket, tilsidst kommer for Ly-
set, og at denne Bi) er saa fuld af Klasser og
Bagvaskelse-, at det ikke vil vare længe, fotcnd jeg
O) Da dette Digt blev skrevet og troli, vidste Forfatterinden ei
nstre ont sin Priis Skjiaeb::e, end at han, hentarret af en tilde-
gclig Sygdom, og as Længsel efter Fædrelandet, var afreist
fra Marienb.id i Bolnuetn I Caoiel erioek bim eilfcoldcgoiia,
at haii var dod i Hamborg, l Friiitnrerliosvitttlet, og fryg-
tede itu for, at hait ogsatt skulde være begriwtn der-
") Hans Helligl Helligt Helligt al haiis ndddeljge Oratorittiti
Christi-skabt disse vare de sidste danske Ord, ioin vant did-sende
Laeber udtalte.
og mitt Familie vil vare i alles Munde, og jeg
seer mig derfor nodt til at bekjendtgjort dette om
Sagetts sande Samtnenhaeng. Jeg sender det til
Deres Blad, da LieutenantenH er bleven indrhkket
der; og om De er uden Partisched, og vil vise
Dem oprigtig, saa vil De vel ikke nægte, ogsaa at
indrhkke dette Svar fra en anseer og agtet Medbor-
ger, som aldrig nogen tilforn har underscaaet sig
at blamcre, da han stedse har viist en reel Behand-
ling, og ikke stødt an mod Giids eller Kongcns
Forordniitger. Sagett er nu korteligelt denne:
Jeg har intet med Lieutenanten at bestille, ellet
kjender det mindste til hans Væsen eller Gjernin-
gcr. Men hatt cjcndes bedst af hans Handlinger.
Hans salig Fader var min meget gode Veil, og var
en oplyst og retskafseii Mand, og hans Godt- er et
meget godt Gods, derpaa er intet at sige; og der-
for havde jeg i sin Tid intet imod at satte mine
Penge deri, men nti vil jeg have dem udbetalte
til den, ifølge hans salig Faders og min Bestem-
melse, saftsatte Tid, hvilket jeg paa lovlig Maade
nn hat gjort, som jeg, i mit paa Fodpoften ind-
lagte Brev, har proeoenerci ham om. Og vil han
vide hvorfor jeg har lagt Brevet ind paa Fodpo-
sten, og ikke sendt det til hans Logis, saa vil jeg
sige hatn, det var fordi jeg har forvildet min Kone
og mine Bortt at maatte sende enten Tjeneren el-
lcr ellers nogen til det Huus hvor han boer hos
sin lidetlige Fætter, paa hvem baade jeg og min
Kone er endnu mere fornærmet end paa ham, thi
dette slette Menneske har for nogle Aar siden været
flere Gange bilden i vort Huus, og har nndt godt
der i Selskab med mange Andre, men har betalt
os derfor med at skumle over os, da der sidder en
meget giftig og ond Mund paa ham. Han beho-
ver ikke at spotte over mit Hian eller min Kone,
thi hait bliver vel aldrig værdig til at faae saa
stnnkt et Huus eller saa dydig en Kotic; thi da
hun, som hatt siger, er en ung Kone, dele har gif-
tct sig med mig i mine ældre Dage, da jeg kunde
erklære cci Kone, og for vilde jeg ikke tænke vakt
at gifte mig, saa har hun altid opfort sig, saa Eng-
lene i Himlen maatte glade sig derover. Men da
s hun er meget polerrt og artig, bad hun Lieutenan-
ten i sit Huus, da jeg havde kjendt hatis salig Fa-
der; men hans Brev til hende, der knn var meget
kort og med nymodens Talemaadek, sotn jeg ikke
giver mig aj med, sagde hun selv til mig, var et
Slags Kjærligheds-Brcv, og flyede mig dec, tillige-
med det hun havde fundet imin Datters Comniode,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
