Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at det var upassende at skrive i et Blad, mod h
dacteur han kunde blive nodt til at polemisere.
denne Grund til hans Bagring søgte jeg at vise ham
sont en Grund til Opfyldelsett af min Veg·jcering, idet
jeg gjorde batn opmærklom paa, at det vilde rare til
Gevinst for Sandheden, naar en Mand, som forstod at
tænke og at stride, dannede en Modvagt mod den Een-
vio Re-
Men
sidighed, som enhver enkelt Mands Anskuelser, trods hans -
bedste Strabett, meer eller mindre indeholde. Der lykke-
des mig saaledes at overtale ham, og det var paa Grund
af hans Løfte-, at udgiverrn af dette Blad turde lope
Publikutn ikke blot ect anstckndig« men ogsaa en grundig
Theaterkritit. Dette til Indledning. Hvad min ane-ny-
me Forfatter iovrigt har at sige om sine Kritiker-, det
vil jeg lade hanr sige med egne Ord-
I. L. H.
—
Jdct jeg, opfordrrt af dette Blads Rcdactioth
begynder nogle Betragtninger over vor danske Sec-
nes Tilsiatid, vil jeg hverken begynde dem med de
Ord, at jeg med sornoielse griber Pratten-
eller at en sjelden Kunstnydelse er bleven mig
tildeel, eller med lignende prostituere-de Udtryk,
som ved deres hyppige Misbrug ere blevne latter-
lige, og have tabt al Kraft. Neppe tor jrg vove,
at give mine Betragtninger Navn af Kunstkritls
kor, rllrr af kritiik Oversigt af den danske Sce-
ncs Præstationer, o. s. v., thi alle disse Benæv-
nelser ere ved Kritikcns Misbrug heri Landet blevne
ligesaa trivirlle som hine-· Da imidlertid Kritiken
dog kan have sin Nytte-, saa cr man vircrligi For-
legenhed med den, thi man paatager sig at skrive
om en Ting, man neppe tor navnc, og man er i
den Radvcndighed, at maatte undgaae, saavidt mu-
ligt, de i sig selv gode og betegnende Udtryk, som
mait med Fordeel kunde gjort Betig af i Undersø-
gelsen. Sandt at sige, ere de kritiske Forhandlinx
gcr i samme Tilfælde som de jnridiskc For-handlin-
ger as obscone Netssager; tnan er næsten nodt til
at dobattrre for lukke Dorr det som, ifolgc sit Be-
greb, skulde være Gjrnsiatid for offentlig Dreltari
gclsc. En Kritiker befinder sig saaledes i det mod-
satte Tilsalde af en Sproggrandskerz thi medens
denne er nodsaget til at betjeite sig as sin Gjen-
stand i selve llnderfogelscn deraf, saa er derimod
Kritiker-en i dett Nodvendighcd at maatte under
selve lindersogelsen bortfjertrr, saa meget som mu-
ligt, Forestillingen om sin Gjenstand. Lykkeligviis
beholdcr Papiret ikke
sont farver hans Kinder ved Tanken om at han
nu selv er Kritiker, og begynder en Kritik. Den
Tid vil jo vel ogsaa tomme, da Krititett her iLan-
det tor tage Masken fra Ansigtet, og vare sit Ravti
bekjendt.
og Lyst til at give sig i Tjeneste hos den landslyg-
lige, foragtede og ulykkelige Pratcndents Incognito.
Det cr min Hetisigt, i nærværende Bemærk-
ninger og deres Fortsættelser at give en Udsigt over
den danske Scenes Tllstcmd i Almindelighed. Mark
vente saaledes ikke at finde detaillerede Minut-lovl-
s-
Gienstinnct af den Rodnce,·
Kirke dette Haab kan give Nogen Mod’
ser af hvor enkelt Aftens- Forestillitiger, med nei-
agtig Angivelse af alle de tilfældige Lodomrntey
hvori enhver Skuespiller mindre har svaret til Idea-
let af sin Rolle. Slige, for Laseren tidsspildende«
for Skuespilleren ærgerlige Bemærkninger fare ikke
til noget Godt. Det er saare uvasentlsgt at vide,
hvorledes denne eller hiin Skuespiller har spillet i
dette eller hiint Stykke, paa denne eller hiin Af-
ten; men det er vigtigt at vide, hvad Theatret i
j Almindelighed formaaer eller ikke formaaer, og paa
hvilket Udviklingstrin den dramatiske og theatralske
Kunst i det Hele staaer her ikandet, hvad Retning
den synes at tage, og otn man bor tilskynde eller
. modsatte sig denne. Denne llniversalitet i Anskuel-
lscn skal i dct mindste som en Stræben fremgaae
saf mine Undersøgelser, mcii selv kan den naturlig-
s viis tun vare et Resultat as Detaillcriic. Derfor
Ystal der i disse-, estersotn de ere imndgaaelige, saa
; meget muligt, blot tages Hensyn paa det Væsent-
s lige-, det Uvasentlige derimod sorbigaaes med Taus-
hed. Ktm de lysende Punkter i vort Theaters sig
udviklende Tilstaiid skulle vorde fremhævede, varre
sig nu, at disse Punkters Lys ere ledende-Stjer-
ner eller sorvildende Lygtemcend. Foruden de nye
Stykket-, som ere at betragte som Momenter til on
ny Retning, blive altsaa af de gamle og allerede
’bekjendte blot de at betragte, sotn kunne antages
sat være Represcntanter sortn heel dramatiss Art
.rller Asart. Det er i denne Hensigt, at jeg be-
sgynder med at fremhæve Macbeth, som allerede
er givet to Gange iaar, nemlig don ste og 15de i
.denne Maaned. Hvokvidt det i denne og i mine
følgende Bedotnmelser vil lykkes mig at knytte det
Almindelige til det Specielle, eller at lade Details
» lerne forsvinde i en nniverscl Betragtning, er no-
get, sont jeg endmi ikke selv kan vide, og som det
jt al Fald tilkommer mine Læsere at afgjort.
l Abonnements-Forestillinger i Februar-.
. 4 for Mandaga Adonnenterne
· 5 for Tirodaga
. 4 sor Torsdags
Z 4 for Fredags
: 5 for Loverdago (
i ialt 22 Abonnementosllftener«
(hvoridlandt Onsd. d. 28 Fest-«
Onsd. b. 14 Frim)
Repertoirec af tgds Januar.
Mandag den 22 Januar Geert wesiphaler og: Aprilo·
narrene.
Tirsdag den 23 — Hildegard v- Hohenheim.
Torsdag den 25 — Iwgerdrndeln
Fredag den 26 — Myndlingerne.» .
Løverdag den 27 — Azemia og: Diedrtch Men-
4 schenschreck.
! Mandag den 29
Til-svag den 30
Ferdinand Correz, ind Opera,
comp. as Sponttni).
Samme Stykke-
Dette llaelslad udkommet hver Mandaa og sredag,
udbetaled mod en
Dage for det ny Qvartatz Degn-melle-
» Subskriprion modtages
Bidrag ti
. . « og tllbringes Subskribtuterne ·for -t Rbdlr
trnkt Qoirrerittg, der udstasdes s Slutningen al Qvattulet.
t Indrvtkelse i Blodet bedre a everede paa l
v-
2 Mkz S. og T. avartaliter, som
Iratroedelse sit Stilsskripnonen meldev lldgioerest »
doo lld ivereie, voende ved Sangenusirand No- 158, anden Sal.
nmtne te .
Trykt hos Dirrcteur I. Hostrrtp Schnlsz, Kongelig og universitetssBogtrvller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
