Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Jordens Held og Apothetres Tab-
Laranzer og Purganzer vil forsvinde-
Og vi UuiversalsMethoden finde,
Thi med Billiontedelen as et Gran
Nu Engens Konst hver Sygdom falder an.
Ei mere Lægen Folk til Døden sender,
Fordi han ikke cnnenm min-bi kjender;
Emplriter han tor ei vare meer,
Som gjennein Glas han gjennem Huden seet.
Med Fingrene han solelig opdager
Ci ooiioin moli blot, men iagttage-
Det Ondes sande Kilde indeniz
Tak varte Kunsters Kunst: Phrenologiel
Ia, ved dens klare Lys han sig kan lede
Jgjennem al Alvorens store Kjede,
Mene herligt as dens Svod sig solder nd
Det sandeste System om Liv og Gud.
Med dennes Svard og Skjold staaer uantasiet
Vor Kunst ved Maalet nu, hvortil den hastedz
Ved den hver Livets Gaade lnertket er,
Thi Sjælens Bolig er — som Viisdomc — her-
tregcr naa Minde-y-
Den sndtile Doctor spanske-; eiennccdcsac).
Hvo sætter Viisdoms Sæde srat i Panden?
Jeg troet-, min lærde Ven er sra Forstandenl
Al jordisk Biiodoms Kilde — den er her.
spiser kan —Hierirl).
praseo.
Hvad deri en Kjodtlump Hjertet er — ei meer-
Den sndtile Doctor-.
Og Hjernen — hvad er den? et herligt Gjemme
For hvad vi skulle sole, troe, fornemme-.
præsee.
Lad see —- har Dit Causalitets-Organ?
Fart-deri det Du ikke leenke kan.
Den snbtilo Doctor-
Lad høre hvad Dit troer . . . Foruden Troen
Dit Liv er en urolig, evig Noen
Paa Syndens Gade-ijr mod Helvede Havn-
Og al Din Viden er til intet Gavn.
Pkologlls cirsrker htisi frrttntstet ind)
Mett hvad er det? jeg skal Prologen sige,
Og sinder her alt to, der staae og lrige,
Som leved man i den forsvundne Tid-
Da Videnskabens Hensigt kun var Strid.
prasseo.
Jeg vilde blot Mistanken oo sraloegge,
At ei til Haan mod Lagens Kunst vi agge.
Den sndcile Doctor.
Jeg vilde vises vi ei drive Spot
Med dem, som lette, hvad er sandt og godt-
Prologito.
utidig eders Iver er, thi ingen
Er dtaitdt oo her, som jo begriber Tingen-
Ei denne Kreds kan troe, at ved hvert Spil
Man heller Folk end Lvder revse vil.
Hvo Alvors dybe Sands formaaer at satte,
Veed ogsaa Lunets muntre Spøg at skotte.
Men frygte maa jeg, edett Snak har viist-
Ilt Leerdoms Stsodesynd er ei sorliistz
At hvad den gode Holberg vilde-falde,
Det lever frodigt end, trods al sin Fide;
At end vor Viden har Pedanteri«
Og for Chatiatanismuo ei er sti.
Det er ei anderledes — saaer saa veerel
Det Sande holdes dersor dog i Ære.
En Daare var man, tog man Lyset bort-
Fordi dets Tone var lidt smudsig sort.
Jtid i Coulisfeit med jeri Jnd i Krogeni
Slaaer jer til Ros — Jeg sige skal Prologen.
(Len iudtsle Doctor ozi Marie-o gaae fint-rede dem-
Pkoiogllc lnaakr og dit-rum sis1. og siger efter en Paas-
lil See-iiacoreis).
Nu har jeg min Prolog sor al den Snallen glemt;
Men I sit to sor een; og har ei Grund til Krog-.
Er dette dog ei nok, saa er det bedst, J tage
Paa Autor rritist sat; men gjor det ei sor stentti
(bultk«t).
N. David.
Literair Motpourrd
Under denne Rubrik skal den flydende Post as og til
levere smaa Noticer-, uddrogne as inden- og udenlandske,
veriodiske og andre Skrifter-, samt Bemærkninger derover,
og, hvor det maatte dehoves, Gjendrivelser deras.
Solger og Baggestn.
I Kjobenhavnsposien Ro. 4 anfores en Dom
af Solger over Baggesens Parthenais, som dav-
les for det slette og uthdsie Sprog. Denne Dom
contrastcrer betydelig med de sieskc dannede Tvdske-
res Mening otn Baggrsrtis Digt, eg maa vare dob-
belt paasaldeitde hos en Mntid soin Sviger, der
kunde have nok at bestille med, naar Talen er om
Stiil, at feie for sin egen Dor. For dem, som
ikke kjende hatis ugratiose, ssnaglose, knortede, nyd-
ske Oversættelse as Sophokles, vil jeg anfore sol-
gende Anekdote, hvortil jeg selv har været Vidne-.
En Professor Ved et llniversitet iThdstland dnskede
at gjort en Kreds as dannede Damer bekjendte med
Sophokleo. Han sort-tog sig da en Astect at fore-
leese dem den Solgersce Oversættelse, da han ikke
havde nogen anden ved Haanden. Men da han
bemærkede, at ingen as disse Damer kunde sor-
staae Meningen as hvad haii sorelaste dem, saa
lukkede hent utaalmodig Bogen i, og hentede den
græske Qriginas, som hati deels oplaesie, deels over-
satte mnndtlig; begge Dele til Damernes Tilfreds-
hed; thi drn mnndtlige Oversættelse forstode de, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
