Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den græske Tert, soin de ikke forstode synderlig be-
dre end Solgers Oversættelse, morede dem ved dett
ny og fremmede Klang. Saaledes hjalp Selskabet
sig et Par Afrcner efter hinanden, indtil det var
kommet i Besiddels- as den Stolbergske Osverseettrlse·
Dett sorte Dame.
Under denne Titel har man i forrige Maatted
givet i Wien (i Theater att der Wien og i Io-
seplystadtS-Tbeciter·) en Parodic af Scrives og
Boheldiens hvide Dame. Den har vnndet stort
Bifald. Forsatteren er Herr Meisl. Dett mun-
kalsie Deel as denne Parodie roses især meget-
Forfatterett begynder de fleste Nntnntere med det
originale Thema, men lader derpaa dette gaae over
til Variationer og parodierende Par-fager. Istedet-
for Auctionsscenett i Originalen, forekommer her-
en Lieitationssceue. Marteligt er det, at faa
Dage efter dette Stykkes ferste Opforelse paa Thea-
ter att der Wien, bragte en virkelig Liritation
dette Theater i fremmede Hænder, hvorfor det ind-
til videre blev lukket. (Af Batterles Tl)rater5ei-
tung te. Nr. 153, 23 Dccbr.)
En lærd Rangfororditittg
sindes i følgende Urertissement, ittdrhtket i Lal-
lands og salsters Stier Aeresseeomptoire Es-
terretninger Nr. 1, for iaar-, hvoraf blandt
andet sees-, at Dnveke og Sigbtit vare lærdere
Til-end end Prosessorertte ved Kjobenhavtts Uni-
versitet, samt at det især er Indsatningen, sorn
giver disse deres Glands. Avertisseinentet lyder-
»Tttrjsbe»
Da Undertegnede nu har undethaanden afbandet en-
deel af sine larde Mænd i Koliber og fiint Glas, laa er
der kun 3 Et 4 Snese af danske leerde Mænd, ligeledes i
Glas og Ramme, tilbage, fotn kan faae- hos Hr. Atti-
kiel i Gaabense Feergegaard, men ei længer end tit 1ste
Marts 1827, da man sender alle da usolgte tit et stort
Bibliothek i Holsleen. Nogle ere dyre, saasom Dnveke,
Sigbrit« Grisfenfeldt, Ulsetdt, Tdrbett Ork, Hans Steen-;
andre kosie 3 Rbd. Stykket-, saasont Heltene fra ZML
April, Herrerne, der hjalp til Eneooldsmagtetts Indfø-
relse; andre kesie 2 Rbd-, sont Professoretne ved Kjo-
benhavns universitet fra 1750 indtil nnz andre koste 1
Rbd., laasom Drakenberg, Norkroz, 2c· Endeel uden
Glas og Ramme, 2 d 3 Mi. Stykket. Mattge Landkort
over Danmark koster samlede, 54 i Taller, i alt 12 Rbd.
wcdel,
Sogneprast i Everdrup pr. Prastoe···’
Tl)eattset.
Macbeth paa den danske Scene.
11.
At nogen af Shakeseectres Tragedier, kun med
Undtagelse af Ronieo og Julie- endnu kan gives
paa nogetsomhelst Theater, og sees med Forttoielse,
er egentlig et S-trt«ii)tt, saa lidet stemme disse Styk-
let· overeens med de Fordringer-, ntatt nnotnstunder
gjør tit Tragedien· I Tydskland og Danmark rett-
ter Pnbliknm sædvanlig af en interessant Tragedie,
at den skal stildre en ulykkelig Kjærlighed, og in-
deholde en brillant, rhetorisi Declatuativn, altsaa
de samme to Betingelser, som dett franske Tragedie-
hat· gjo1«t gjældende; thi det er dog nok udensor
al Tvivl, at Schiller, der maa betragtes som Re-
presentanten fet- dett tndsle Tragedie, ncermer sig
langt mere til Diaeinc end til Shatesveare. Lige-
sottt ntt hitte to Betingelser ere de eneste væsent-
lige i den franske Tragedie, saa ere de det ogsaa i
dett tydske. Jeg kan derfor ikle bare mig sor at
lee, naar jeg horer Thrskertte rive tted paa dett
fraliste Tragedie, og ovhoie Shakespeare, thi er
dette deres Tro, da vise de den ilke as deres Gjer-
ninger; de soige langt mere Nacines end Shake-
speares Spor. At tnan med alt det er satt tilbøie-
lig til at ansee dett thdsi·t- Tragedie sor grundfor-
skjellig fra den franske-, og nerr beslægtet med den
shakesvearske, kommer vel deraf, at tnau tager mere
Hensyn paa det llveesentlige end paa det Væsent-
lige i Tingrn. Deri Omstændighed, at Sehiller
ikke binder sig strengt til det saakaldte tre Eenhe-
der, er især et Argument, hvormed den tydske Tra-
gedie skjuler sitt sande Stilling, og sont gjer denne
den samme Tjeneste, sottt de grønne Grene gjort
Arme-en i Macbeth. Men ligesom denne ikke har
isinde at feegte med Grenene, men stjnler sine Svard
bag ved dem, saaledes skjuler Srliiller under den
tilsyneladende friere For-in sin ulykkelige Kjærlighed
sin rhetoriske Deelamation og sitt vilkaarlige Be-
handling af Historien, ltttter væsentlige Skjolde-
nnerker, som han har arvet efter Raeiite. Hermed
ril jeg dog ingenlunde sige, at Seltilletss Tragedier
ilke ititeresset«e ved andet end ved Opfindelsen as de-
ansorte to Betingelser- Hans UJallenstein s. Er.
indeholder mange andre sattd tragiske Interesser-,
og i Wilheltn Tell er dctt ulykkelige Kjærlighed
endogsaa reent udelukket. Hos os have ui med stor-
ste Interesse seetHalSou Jarl og Palnateke« hvori
den samme Betinge se mangler; men det shttters og-
saa, i det mindste- sot« en Tid, sont otn Blanea
vilde fortreenge disse og lignende Stuen-r; og vist
er det, at Blanea svarer langt mere end Hat-on
Iarl til det nyeste Ideal for Tragedietn Men i
de fleste shakespeareske Stoffer mangle begge For–
deittger, og dei- vilde saaledes intet blive tilovers,
hvortsed de kunde virke pa.t Nutidens Pnblikutm
hvis de ikke, til Tab for det, fottt de savne, inde-
holdt det Rædselsttlde- hvormed man nttomstnn-
der ogsaa gjerne tager tilkaste-. Men da, sottt paa
et andet Sttsd nylig er blevet bentcrrtet, det Nar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
