Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
Ne 12.
Kjobenhavns
Redigeret af I. L. Heiberg·.
Elviras Skriftemaah
Mssattet i et Brev tit hendes Tante Sophiej.
1.
Allerede for flere Dage siden modtog jeg dette Mana-
ssript, som jeg formedelst Mangel paa Plads ikke har
kunnet indrykke foe, ledsaget med en Skrivelse fra Herr
Yoconius, som hatt vel neppe har noget imod at jeg ude-
lader, da den ikke kan interessere Læserne. Herr Pola-
nius vil see, at jeg ikke miebruger den Tillid, han har
viist mig, ved at ticstille mig Clarao egenhandige Brev
med de deri forekommende virkelige Navne af alle i denne
Begivenhed optradende Personer- Jeg har troet at gjøre
alle disse, og derlblandt Herr Polonius selv, en Tjene-
ste, ved at fatte singerede Navne for de virkelige, og har
dertil betjent mig as Navnene i Shakespeareo Hamlet,
efter-som Lieutenanten har gjort Begyndelsen med denne
Terminologie.
Redactenrem
Riovenhavn den Zdie Juni 1823·
Kjæreste Tantel elskede Venindei dhrebare Mo-
derl Der er intet Navn saa sødt, saa helligt, at
jo mit Hjerte giver Dig det. Hvad Du har vee-
ret og er for den fader- og modeklvse Pige, hvor-
leves jeg skylder Dig Alt, hvor herlig Du staaer
for min Sjæls Øine —- alt dette, som ingett Ord
kan udtrykke, er mig i dette Øieblik saa klart, saa
levende. — Jeg synes, idet jeg skriver dette, at
Dit fæster Dine kjære, gjettnemtroengettde Øine paa
mig og siger: «’—Hvorledos er det fat, min Cla-
Udgiven af Ferdinand Prinrzlam
ra? Dtt har noget at sige mig! tal roligl" — Ja,
jeg har meget at sige Dig, og jeg vil ogsaa tale
rolig. —- Dn veed hvad jeg vil sige! Kan Du til-
give mig? Jeg omfavner Dine Kierke, elskede Mo-
der, tilgivi Din Ciara har vovet at bestemme sin
Skjæbne udeit at oppebie Dit Samtykke. Dog,
det veed jeg jo, Du giver mig. Staaer det ikke
desuden i Dit sidste Brev? Du skriver: "Jeg har
nu sagt min Mening og vil ende med disse Ord:
jeg kjender min Clara; og hvad hun anseer for sin
Lykke, det har mit Satnthtte.«’ —- Men bedste Ven-
inde! Dit Samtykke er mig ikke nok. Dit Bifald,
Din Tilfredshed er nodvendig til min Rolighed, og
jeg var ogsaa langt fra at have isinde at gjore det
afgjørende Skridt, uden først at have udost mit
Hjerte for Dig og — hvad jeg haaber idag at
kunne gjort — at faae Dig til at indsee, at jeg
ikke er bedaaret, forblindet, som Du synes at be-
frygte, men at jeg -— intcre end et Aar —— i
Smerte, i Glæde "har raadfort mig med Gird i
Himlen, med mit eget Hjerte" og i mit Sind med
Dig, som ene er mig —- i denne Forstand —
"Slcegt og Venner". —- Jeg havde ikke isinde, siger
jeg, saaledes egenmaegtig at bortgive mit Liv, som
har alt sit Værd fra Din Haand, men det er kom-
met saaledes af sig selv, Uden min Villie. Lad
mig have Lov at fortælle Dig Alting sra farst til
sidst! Lad mig forestille mig at jeg sidder, sotn i
fordumo gode Dage, for Dine Fødder paa miir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
