- Project Runeberg -  Kjøbenhavns flyvende Post / 1827 /
55

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lig ubemærket kunde betragte Horatio. Haiis kraft-
sulde Skikkelse var ganske ungdommelig, hans Att-
sigt ædelt og sljont, men naar han var alvorlig,
saae man nok at han ikke var ung, at Kammer,
Fare og Besvarlighed havde efterladt Spor i hans
Ansigtstrah og med deres kolde Hænder berort hans
Isse, saa eet og andet Solvhaar gliinrede mellem
hans sorte Lokker. Men naar han talede, foryngede
han sig ganske, hans Physiognomie blev yderst le-

vende og bevageligt, alle Følelser malede sig der-; · .
detn igjen- saa er det vist ikke nok, at Oversætte-

paa, hatis dunkle Oitie liiste svni Stjerner, hans
hvide Tænder skinnede som Snee, og en særegen
Gratie spillede oni hans Mund og ledsagede alle
hans Bevægelser. Jeg var denne Aften en stiini
Person; dog vidste han, jeg veed iite hvorledes-, at
vise mig at jeg ikke var ubemærket af ham. Min
Svoger sagde: "Nit beholde vi Dem dog iblandt
os?" — «Ja, svarede han, niiii Hensigt er at
ende min stornifnlde Dag nied en stille Ilfteii i mit
Fædreland. Ak, jeg forsikkrer Dem, det har i

mangt et Øieblik været mig cii kjær Tanke, at jeg »
endnu eiede en lille Plet Jord i Danmark, og at;

min gode Skjabiie havde bevaret mig deii gamle
Ven, jeg har paa mit Gods, uden hvis kloge Be-
sthrelse deraf jeg ille kunde beholdt det rinder saa
lang en Fraværelse. Jeg agter ogsaa nii at anvende
alt hvad jeg har tilbage af Kræfter og Forniue paa
at forbedre og forskjønne det, uden derfor ganske
nt forlade Kjobeuhavm som jeg seer igjeit med en
Glade, jeg ikke kan beskrive.« — Disse Ord op-
muntrede os alle, miii Svoger greb sit Gliis og
raabte: «’Nit saa ville vi ogsaa klinke paa et langt
og lykkeligt Samliv." Horntio klinkede forsl med
Angusta og Osrick, og rakte derpaa sit Glas hen
mod mig med et udtryk, hvis Elskveerdighed jeg
iktr kan beskrive; og saaledes endte denne skjønne
Afteii, svtn jeg maaskee altfor vidtløftigt har be-
skrevet, glemmende, at den ikke kan have den Be-
tydning for Nogeii som for niig st).
—————————
sl Allerede i Sondags modtog jeg et Preo fraHerr Potoniiit, na-
dkk samme Da o Date, med Begjæring at standse Ondt-ukla-
sen af Eliirae trifteznaal, da haii, fem han siger- i Over-
llelse liaode sendt ung dette Maiiiiskript, bvis Indhold baii
itle neie- erindrede, da bait ellers ikke vilde daoe« ladet drt of-
frntligglare· Men ved Modtagelsen ak oatis Skrioelje var al-
lerede det forrixlt Numiner af dette Blad, nird der deri inde-
holdte Idet Stykke af Miiuuskriptet, trykt, og Tiiigeii kunde
følgelig ilke farandreo· Sideii deri Tid dat han llere Gange
ladet mig true med lovlig Tiltale; men dit han iindtr disse
Omstændigheder neppe vil kunne udrette stort paa RettenHVen
faa tager jeg itte i Betænkning at opfylde den siittieiide For-
pligtelje til niiiie Eet-stre, at give dem btelt og lioldet, hvad
de have faaet Begyndelsen af. Deiiiie Artitel vil altsaii blive
fortsat og sluter ’tiltrodo for Herr wolounitsis forandrede
Villie faa meget intet- sont Herr Laertes i samme Anledning

der ever mig til, med Bemwriiig at itlc bryde mig ·vin deri-
PolariitMo Triidsler· Htm skriver, at Herr Polouiiis rigtig

Om Solgetn

Da Herr s . .. . . sor Øieblikket ikke befinder sig
her i Staden, saa nodes jeg til at sige et Par Ord
til Forsvar for hans Yttringer om Sviger, fei-
derved at afootbue det Udfald som er skeet imod dem
i Kjobenhnvnsposten Nr. 12.

Det er sandt, at eti Oversættelse er god, naar
den paa det noiagiigste gjengiver Originaleiis Eien-
dommeligheder-. Men naar deii virkelig skal give

ren forstaaer sin Original; nieu der udfordres end-
nu, at hait tilfulde forstaaer det Sprog, hvori han
vil gjengive Originalen, og at han besidder meer
ellet mindre Mesterskab derover. Men netop her-
paa slorter det i deri Solgcrske Oversættelse af So-
phokles. Jeg maa vel sperge, oin ikke eeii af
»Eiendominelighederne« hos Sepholles er den
mesterligt Behandling af Sproget, sont gjorde ham
værdig til at kaldes Gratierneo Digter; men hvor-
ledes kan dckmc væsentlige »tl3iendonimeligl)ed" ved
Originalen vare »gjengiven« i en Oversættelsi·,
hvorom De selv inaci tilstaae, at deri »undertiden
er dunkel og tvungen2" Jeg tilstaaer, at for
dem, som kunne latse Sophokles paa Grask, kan
den Solgersle Oversættelse veei«e interessant iiotz
men jeg troer ikke, at eu Oversættelse gjoreo for
dem som kunne læse Originalen. Jeg kan saaledes
ikke indsee andet, end at Stolberg har gjort Ret
i at gjengives Sophokles Aaiid istedenfor at gjengive
os mange Tilfældigheder, hvorpaa ingen Magt lig-
ger, og til disse regner jeg ikke blot visse Udtryk
og Evnstructioner, men ogsaa den slavisle Efter-lig-
ning af de græske Verseforiner, fotn dog nok endnu
ikke ere saa ganske bragte paa det Rette, og som
desuden ikke ubetinget passe for det tydske Sprog.
Stollierg har oversat Sophvtles, som en Digter
overstetter en anden Digter; Sviger, foni en Pro-
saisi, der tager Feil as det Væsentlige og Tilfieldige
i siti Original.

Hvad Solgers ovrige literaire Fortjenester an-
gaaer, saa have de slet intet nied den afhandlede
Gjenstand at gjort-; thi her handles blot om hans
Fortjriiester som tydsk Stilist og Vetfekntisiner. At

iiok liar soisloliet sig ved at lade Clarao Brei- iiidrljlle, men at
naa sandfniiliaviio ei- koiininsn tit lstdcr Vrfindtiir, da hans
Kone- sem var reist paa Landet nied Ondia, for at sex-tre
hende i Huset lioti en wreefi, nu i disse Dage er kontnien til-
bage. Fremdeles mener 3aerrrt» nk da han felii iptlltr en
Rolle i deii i Clarao Brev indelioldtr Formanin, oij allerede
fstrc Gange r·r iicounet deri, saa tordrer Billiqlicdeu, at det
Hele dekiendtgiorte» for at ingen skal troe at nan staaer deri
pati rii ruineer-ride Maade, hvortil man kunde troe sig befoier

iiotge Herr Poteiiiiio’o egne Yttringer i No. ti af dette Piat-.
Red. Anm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:41:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kfp/1827/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free