Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
M
Kjøbenhavns
—O—
k———————
———ss——«—
Redigertt af J. L. Holberg.
Oberst-3 Fokriktemaab
17-
En god Tid fulgte na, en langt bedre Tone kom
i vort Huus med Horatio, hvis Besog stedse bleve
hyppigere og tilsidst daglige. Min Svogees Isr-
bodighed for ham havde den gode Virkning, at vi
i hans Nærværelse bleve forskaanede for den Man-
gel paa Agtelse, hvormed han ellers omgikkes sine
Rckr·mesie, og hans mindre fortredelige Lune viiste
tydelig at hiint Haab til Horatio, som Angnsta om-
talte, ikke havde været forgjæves-. Ogsaa Augttsta
bestreebte sig for at bevare den Agtelse, han viiste
hende. Han tog Deel i alle vore smaa Sorgcr og
Glæder, og i vor hele Cirkel var der ingen, fra
den gamle Onkel Polonius til det mindste Barn,
der jo savne-de ham naar han ikke var iblandt os.
—- J denne gode Tid var det ogsaa at den lille
Sophie blev tagen fra Ammen og overladt til Ma-
rianes Pleie, og heraf benyttede jeg mig til at
saae det Ønske opfyldt, at den lille Jsidore ganske
maatte overlades mig. Dele Dag hendes lille Seng
og øvrige smaa Csiectcr bleve flyttede op paa mine
Værelser, var en Festdag baade for hende og mig-
Det var mig en stor Glade at beskjæftige mig med
hende, og naar jeg maatte forlade hende, kunde jeg
udett Frygt overlade hende til Stuepigen, den
Udglven af Ferdinand Printzlau.
’—
Stine, om hvis Godhed sor mig jeg engang sor-
talte Dig.
J det Foraar, som imidlertid nærmede sig-
tildrog der sig en ubetydelig Tildragelse, der vae be-
tydelig i mit Hjertes Historie. J een Ting ud-
ovede den store Verden sin berusende Magt aldeles
over mig: Naar jeg saae Skuespil eller horte Mu-
sik, gjorde dette en saa haeftig Virkning paa mit
til alt slige uvante Sind, at jeg tabte alt Herrer
domme over mig selv, og ganske lod mig henrive af
Illusionen. Ofte naar jeg horte en Somphonie
ndfore af det her-værende herlige Orchestre, hen-
rhkte det mig i en saadan Grad at jeg maatte
græde, til Forundring svr alle dem der sad mig
nærmest. Ved Skuespillet græd og loe jeg saa hæf-
tigt at jeg undertiden forstyrrede min Omgivelse,
isar da min Graad og Latter ikke altid stemte med
deres; men var jeg i en sljon Tragedie, som for
Cr. i Arel og Valborg, Vidtte til en adel Helt-3
Dod, blev jeg saa betagen af Sorg og Rædsel at
jeg, for ikke at see det afgjørende Stod, baiede
mig ned bag Angusta, der ikke kunde bare sig for
at lee ad mig, og derved forargede hele Legen.
Denne min Taabelighed var en rig Kilde til Spøg
og Satire i vor Cirkel, og ved saadanne Leilighe-
der var det blevet en Talemaade: at Landsbyfre-
kenen havde været paa Komedie. Nu hænder det
sig at jeg med Augnsta, Tante Polonins, Laertes,
Horatio og flere var paa en Eoneert iKirken, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
