Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
Ne 18.l——
Kjøbenhavns
flydclcdc
Fredagen den sad-» Maries
Udgiven af Ferdinand— Primzlan.
Redigeret ofI L?eiberg.
Mark-o Oltriktemank
V 11.
En Tid gik saaledes hen, verlende mellem gode og
onde Dage. Foraaret nærmede sig. Angusta var
som oftest ikke vel tilmode, og undgik at vaere ene
med mig. s- Efter nogen Tids Forløb leverede hun
mig et Brev fra Dig, der var, sagde hun, kom-
met i eet til hende. Jeg saae deraf, at hnn havde
skrevet til Dig om Laertee, og at Dn syntes enig
med hende i Henseende til ham. Hvad der meest
korte mig, var den meer end moderlige 2Edelmo-
dighed, hvormed Dit vilde begunstige hvad Du
troede at være mit hoieste Ønske Jeg svarede Dig
fortrolig og ærlig, og i Dit Svar gjenkjendte jeg-
som stedse, Dit englclige Hjerte.
Horatio vedblev stedse at forskjønne vort Liv
med alt hvad han kunde udtænke, og ved sin rolige
skjønne Nærværelse at oplese alle Dissonanserne i
vort Samliv, saa en god Aften ofte fulgte paa en
ublid Dag. Ved hans Indflydelse var det ogsaa
lykkedes at jeg undertiden turde tage Jstdore ned
med mig i hendes Moders Værelser. Naar han
bragte en Bog eller Musik, hentede han mig selv
tilligemed hende fra mit Værelse. —- Hellee aldrig
kunde noget Barn vare mindre til Byrde. Ved et
lille Legetoi eller en Billedbog sad hnn hele Timer,
uden at mindste Uro forraadte at der var et Barn
tilstede. Naar hun blot var mig nær, var hun
rolig; men forlod jeg Værelset, kom hun strax lo-
bende efter mig, endogsaa fra den bedste Leg med
andre Børn. Hendes kjæreste Tidsfordriv var at
høre fortælle Eventyr-. Hcln havde et saadant Nem-
me, at naar man lærte hende noget, syntes det som
om hun vidste det i Forveien. Hendes storste Lyst
var Musik. Naar jeg mod Aften spillede paa mit
Fortepiano, dandsede hun, som en lille Alf i Maa-
neskin, hendes smaa Fødder berørte neppe Gulvet,
hendes blonde, silkeblede Lokker hævedes af Luften
og hendes svævende Bevægelser-. Hendes store Øine
skuede ind i den bedre Verden, hnn allerede til-
horte. Tanten om Geid og Udodclighed laae dybt
i hendes Natrlr, og naar jeg svarede paa de mange
barnlige Spørgsmaal, hun ofte gjorde mig over
disse høieste Gjenstande, heengte hendes hele Sjæl
ved mine Læber-. Endnu Dagen for hendes Syg-
dom sagde hnn til mig: "Dersotn jeg dog snart
kunde faae Vinger, som den Dretrg der staaer paa
dette Billede, saa vilde jeg flyve op til Himlell
til min lille Søster Rosine; Stine sagde iaftes at
hnn er deroppe." — «Hvorledes, lille Jsidorel
udbrod jeg: Du vilde forlade mig?" — "Nei,
raabte hun, og slyngede stne smaa Arme om min
Hals: nei, jeg skulde nok komme tilbage til Dig.’«
—- Kjaere Tante-! jeg beder Dig ikke oni Forladelse
fordi jeg saa ofte taler til Dig om min lille Yiidr
ling; Du selv har begreedt hende; hvad vilde Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
