Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
Ne 19.
Kjøbenhavns
Mand-egen den ot-
tit-i-
»L
Marks.
«-s–—–c
—-—-
Redigeret afs. L. Holberg.
Aarets Hitriktemnab
Vill.
Nogle stille, stjotitie llger fulgte vaa denne Aften.
Den Veemod som bredte sit Slør over vort sor
Verdens Stvi tillutkede Sorgehuns, forhviede den
Inderlighed som herskede i vor Afteneirkel, der som
oftest kun bestod af Horatio og os to Søstre. Men
neppe var den store Verdens Luft igjen trængt ind
i vort Hjem, see Pandoras DEske atter aabnede
sig. Mine gatnle Forlegenheder og Sorgcr fik en
betydelig Tilvæxt ved den morke Sky, som nu uar-
sten stedse fordimklede Horatios Pande, tiltrods for
al den Selvbeherskelse og Verdenstone, hvormed
han sogte at skjule den. Hans Besøg bleve sjeld-
nere, og endnu ulykkeligere blev min Sindsstenn
ning ved at hore, at halt, istedetfor efter stn forste
Platt at bosaette sig i sit Fædrelattd, havde isinde
sorst at reise til England til en Ven, for maaskee
med denne at gjore en endnu længere Reise. For
at gjore Ulykkett fuldkommen, kom nu Tante Polo-
nius med ganske besynderlige Nyheder, som hun
ret con amotso fortalte, uagtet hun saae hvor over-
ordentlig de forstemte baade Augusta og mig. Hun
vilde nemlig vide fra sikker Haand, at ·Horatio var
forlovet i Frankrig med en elskværdig Enke, som
han i mange Aar havde elsket, og sotn skulde mode
ham i London.
Jeg længtes net blot efter at slves
Udgiven af Ferdinand Prinizlau.
’-
Kjobenhaisn, og var saa mistnodig, at jeg ret gloe-
dede mig for hver Dag der gik af Mai Maaned
og bragte os nærmere til Juni, da cster Din Be-
stemmelse Cornelius skulde hente mig og bringe mig
tll lnin Barndoms kjære Hjetn.
Saaledes stode Sagerne forleden Dag, da On-
kel og Tante Poloniiio spiste til Middag hos os, til-
ligemed Laertee7 Horatio og Bernard. Mellem disse
to sidste havde der i den senere Tid dannet sig en
venskabelig Forbindelse, Horatio besogte ofte vor
gamle Ven, og jeg hvrte tned Fornøielse at han
havde indbudet ham til at tilbringe Sommercn paa
hans Gode-. Denne Middag var Horatio uierc
opkomt end han pleiede, og sotn en Følge heraf
bortveg ogsaa det forstentte Lune fra os andre. Es-
ter Bordet gik Lacrtes, og ikke saasnart var hati
ude as Dorelt for den nsalige Materie igjen kom
paa Bane. Onkel tog ogsaa Deel deri, og fortalte
en Begivenhed om en Sum Penge Laertes paa een
Aften havde tabt i Spil. —- Horatio havde reist
sig og gik op og ned ad Gulvet; endelig begyndte
han, med mere Iver og Kraft end nogensinde-, at
tage den Fraveermdes Forsvar-, og endte med at
sige: "Hvad kan være medlere og daarligere end at
aabne sit Ore for Bagtalelse og Vnrhgter, og det
mod en Omgangsven, sont i vor Kreds burde være
sikker for stige Anfald? Hvor kan De troe noget
slet om et Menneske, som er os alle bekjendt som
ædel og udmærket? Jeg, som kun i eet Aar har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
