Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har tænkt pna mig sideii Nr. 1 udkom, thi mellem
Rytaorssversene sandt jeg adskillige som behagede
mig, oIg dette var min Bevæggrtitld til at feil-skri-
bere paa Pladen Men stdett den Tid har De al-
deles ikke havt mig for Øie. De har opvartet med
lange Stridsskrifter, lange Historier-, ret-ende Vers,
Theaterkritiker og lignende Ting som jeg slet ikke
bryder mig om. Da jeg regnede mig, ventede jeg
at alle Deres Nutnmere skulde indeholde Nytaars-
vero, eller andre smaa og motrsomme Vers, eller
i det mindste smaa vittige Indfald og Anekdoter,
som man kan læse af og til i, og lee af, medens
man gaaer til og fra de lebende Forretninger-
Lange og alvorlige Stykker har jeg hverken Leilig-
hed eller Lvst til at begynde paa. Hvis det bliver
saaledes ved, saa har jeg, ved Qvartalcts Ende, be-
talt 8 Mi. for et eneste Ark Nytaarsvers, og det
maa De dog selv tilstaae, er vel dyrt. Jeg griber
altsaa Leiligheden, for at forsikkre Deln om min
uforanderlige Hoiagtelse, men at jeg maa fratreede
Substriptionen til tflt April.
Eet-leding
Ci r e u la i r e
ut
de sex anforte Personer og alle dem, hvis Domme de
reprrfentere.
At have et stort Antal Abonnenter er vaag-
telig baade til Ære og til Fordeel for et periodifk
Skrift. Imidlertid opstaae der dog ogsaa derved
Vanskeligheder, soln ikke kunne ryddes tilside, for-
end enhver enkelt Abonnent nedstcmnier nogle af
fme individuelle Fordringer, tilbedste for det Hele.
Da der mellem et stort Antal Læsere maae findes
Personer af ganske forskjellig Dannelse og Tilbøie-
ligheder, saa er det umuligt at ethvert Rummet
kan i lige Grad tilfredsstille Alle. Et Ugeblad af
en omfattende Tendens bar ikke bedømmes efter nogle
saa Rnunnere, mett forst efter at en Periode af uo-
genlnnde Omfang er forledet. Under-søger man da,
efter at have bladet f. Cr. en Aargang igjennem,
om det under dette Tidsrum har forskaffet de Dan-
nede en behagelig Underholdning-, om det tillige har
tiltalt de mindre Dannede, og sogt at opdrage dem
til at finde Smag i det som de paa et tidligere
Standpunkt ikke kunde have Sands sor; fremdeles
om det ikke har været uden Indflydelse paa Fæ-
drelandets Sprog og Literatur; endelig om det i
Kunst og Videnskab, istedenfor at vare et Pulter-
kammer sor de forskjelligste og villaarligsie Menin-
ger, har havt en klar og bestemt Anskuelse, og
hverken sparet Mod eller Kraft til at gjore den gjal-
vende, —- saa har man den rette Maalestok til dets
Bedonnnelsez men den er for stor til at kunne an-
lagges paa et kort Tidsrums Frembringelser. At
de Læsere, hvem denne Maalestok ikke synes at være
delt rette, træde fra, kan ikke vare Redaetionen
ubehageligt; men kjært vil det vare den, om deri-
mod de, som dele dens Overbeviisning i denne Sag,
engang maatte sinde, at deri i alle silte Bestræbel-
ser i det mindste har havt det rigtige Maal for Øie.
Kedacteuren.
Atter-stiv Mdstilling.
Napoleolte Doltt om Tragedier.
Da Napoleon engang talte med Talma om tri-
Isekst Mod- sagde han til ham: "C«ders Tragedier
M. « .., Toldbeljent. -
blive i Sandhed absurde, naar de give sig af med
at ville skildre Heltemodet i Krigen. Batailler
vindes ved en forstandig Beregning og Vedholdett-
hed, undertiden ogsaa ved Tilfældet. Naar to Ar-
meer, hver paa 100,000 Mand, staae ligeover for
hinanden, saa har den største Deel as Tropperne
paa begge Sider en overordentlig Last til at fagte.
Saalænge denne Lyst varer, har en General intet
at gjort, i det mindste ikke meer end en Kudst som
kjorer med sitte Heste igjennem 1sue Sair1t—Honor-ö.
Men naar Striden har varet i fem til sex Timer,
saa begynder Lysten til at sagte at tage betydelig af
paa begge Sider; og nu maa Generalcn besidde
det nedvendige Taleltt til at sætte Mod islne Tropx
per, og tage Modet fra Fiendens. Men dette
Tale-it, eller hvad De vil kalde det, maa udvikle
sig paa Stedet. Iøvrigt horer der en rigtig Dern-
mekraft til, for at see Tingene saaledes som de vir-
kelig ere, medens derimod Deres tragiske Enthu-
siasme leder vild, og opvækker falske Forventninger
om det som Mennesker ere istand til at udfore.
Murat var en tragisk Helt, men en elendig Ge-
neral. Dessalx var derimod en sand Helt, men
meget for simpel for Tragedieti."
rvtbendzeitnns No. 261s
Den pathetiske unatur, som hersker i de fran-
sie og tydske Tragedier, og som vist meget bidrager
til at Interesse-i for denne Digtart er i Aftagende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
