- Project Runeberg -  Kjøbenhavns flyvende Post / 1827 /
84

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(thi saalange store Mestere vidste at gjøre Overdri-
velseii poetisk, var det anderledes end nu, da Es-
terlignerne ikke have caperet andet end deres Feil), ’
foler enhver-, saalænge den bevæger sig i det bor-
gerlige Livs Forhold. Men man troer endnu at
for overordentlige lHelte, med hvis Dispositioiier
Mængden naturligviis er iibekjeiidt, kan den pa-
thetisie llnatiir være naturlig. Napoleons Anko-
riiet er her af Vigtighed, thi ham var Heltemodce
ligesaa bekjendt soni de borgerlige Forhold ere det
for os. Naar man har indseet det Affecterede i
deit franske og tydske Pathos, saa vil man ogsaa
finde Smag i et Stykke, som Kleists Prinz
vdn Hoinburg, hvori Helteii er skildret menneske-
lig og naturlig. Men, svarer man bestandig, skal
man da ikke idealisere Virkeligheden? Jo, tiniegtex
lig; men jiisi i Opfatningen af Natur og Sandhed
kommer det rette Ideal tilsyne, ikke i en tom Stra-
ben mod en hiinsidig abstract Forestilliiig, som man
af ingen anden Grimd kalder Ideal, end fordi deii
er Asken af Virkelighed, Natur, Liv og Sandhed-
som alle ere opbreendte i en saakaldet Begeistring-S
Ktilild.
si.

Dilettantarbeider·

Hvad jeg har sagt om denne Gjenstand i min
Afhandling om Vaiidevillcn, troer jeg at være ind-
lysende for alle dem soin selv knnnc tænke- Da
imidlertid Aiitoriteter synes hos mange LVEennester
at gjælde mere end Grunde, saa er det passende
at vise, hvormeget de bedste Kritikere i andre Lande
ere i Hovedsagen as samme Mening. J Le Globe
Nr. 75, findes en Anmeldelse af en nh Ballet af
Annietu rinder Titel szolplie ct Jocoacie. J
denne ?lnnteldelse hedder det omtrent saaledes: «Forx
fatter-en til denne Ballet tilstaaer ganske naiot, at
haii har fulgt Etiennev Koniedie Skridt sor Skridt.
Denne Beskedenhed er her paa iirette Sted. Sæt
at en Maler, for at slippe for at opfinde en Com-,
vosiiion efter sin egeii Kiinstes Love, var plat noks
til at eopiere paa Larredet en Sceiie med Talma ·

og Mslle Diichestiois, oingivne as et Dusin Figiix ’
raiiter, hvo vilde ikke oprores dervrd’ Rii vel,
det er den samme Feil, hvori en Balletmester gjor
sig skyldig, naar haii stober en Ballet i Forinen as-
rn Komedie. Veed da ikke enhver, at man maa j
forandre sine theatralste Midler, eftersoiii man vil

tale til Forstandeti, tll Qreiie, eller til Qinenr. 7 hok 1830

» ·-

: tioner.

Af samme Siijet vil Dit gjøre et Skuespil, en
Opera og en Ballet. Gjør det, men glem ikke,
at Dii stal tale tre ganske forskjellige Sprog. J
Skuespiller maa Forstanden syldesigjares; Jntrigue,
Characterec maa derfor opsindes. Vil Dti siden
gjvre en Operii? Plads for Cvmponisteni skjle bort
alt det soin ikke kan udtrykkes i Toner; lad hele
Planen i Stykket blive forandret, og det Hele re-
duceret til sein eller sex store og niiisikalske Situa-
Vil Dit nu endelig beghiide paa Ballet-
teii? Saa vend op og ned paa hele Siijettet, og
iidhæv blot det Pittorcste deri, istedenfor at over-
satte gode Indfald i Piroiiettesprog. Opsiiid nhe
Situationer, som give Anledning til Grupper og
sijnlig Skjønhed. Jo mindre Balletten ligner Skue-
spillet, desto bedre vil deii viere.» — J samme
Joiirnals No. 70 hedder det, i Anledning af en
Omarbeidelse as Schillers Kabala und Liebe,
at Herr Diieis cOinarbeideren af Hamlet) og hans
Csterfolgere have vel det gode Forsæt at berige den
franske Stene med fremmede Rationero dramatiste
Værker, efter fvrst at have borttaget deres frem-
mede Rust; men at det kommer an paa at indsee,
om denne Riist ikke mangen Gaiig er det Charaet
tcristiske ved disse Stykker, deres sande Fortjeneste,
det Væsentlige, som man ikke kan borttage, uden
at adelcegge det Hele. Det samme har sin fulde
Anvendelse paa Thdsteriies Bearbeidelse af fremmede
Æmner, f. Ex. af den spanske Literatur-. I en
følgende literair lldstilliug skulle Tiecks Meninger
herom blive anførte. I. L. H.

Eit Medaille for Gothe

er ved Notaarscid kommen l Circnlation i Wei-
mat-. Paa deii ene Side seer man Storhertugeiis
og Storhertngindens Hoveder, paa den anden de
theo, alle i antit Still. Naar man tager denne
Medaille i Haanden, og betragter den, er den li-
gesom en Gaade. Man veed ikke, hvilken Side
der er deri forreste, og hvilken den bagerste. Man
veed saaledes ikke, om hiint Forsiepar har staaet
Medaillen til Gothes 2Ere, eller omvendt. Deri
ligger vist eii ssin Antydning. Intecsteds paa no-

,gen as Sider-tie er et eneste Bogstav, som kiinde

give nogen Oplysning.

Hvo som ikke kjender de
tre Hovedet,

veed ikke hvad Medaillen skal betyde-.

’Bed endelig at dreie deii frem og tilbage, og be-

tragte deti noie paa enhver Led, sinder man sig
pludselig overrasket ved solgende Jndstrist, anbragt
oni Naiidsiadeii, ligesom en Krands der indsluttet
det Hele; Cnisl August iiiitl Liiisc Göllii«s’n am

(Alsendzeitnni«l vir. tl-)

s-

Trykt hos Dittcttur I. Hostriiv Schan, Kongelig og universitetschgtrhlker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:41:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kfp/1827/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free