Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferst efter Revolutionens Storme var det
muligt, at nogen stadig og almindelig Interesse
kunde henvendes til Videnstabertie; men uagtet den
Rolighed i det Indre, som Napoleoti skjænkede
Frankrig, savnedes endnu de Betingelser, hvorun-
der de kunne trives, nemlig Frihed og almindelig
Interesse. Denne var henvendt til Seiervindin««
ger og krigersk Ære, og jo mere hans Systetn ud-
viklede sig, jo mindre kunde det forenes med nogen
fri Yttring af Tanken, som umuligen kunde an:
det end komme i Modsigelse med hans Mening
og Villie, der skulde vate den nseilbarlige og ene-
herskende Lov. Saaledes fordontte hans Censnr
det, der kunde have den fjerneste Forbindelse med
detVirkelige, og modarbeidede saavel Nattonens frie
Udvikling som ethvert Forsog paa at loere af An-
dre. Een af Napoleons tneegtigste Drivefjedre var
den smigrede Nattoualforfoengelighed, der grunde-
des paa Ringeagt for andre Ratioster, og maatte
troste den store Nation for de høiere Goder, den
blev berovet. I saa Henseettde stemtnede Ratio-
nens Uvidenhed med hans Plan, og han vilde li-
gesaalidt, at den skulde agte og beundre Tydsk-
lands sont Engellands Fortrin. Hatt havde for
liden Agtelse for den frie Undersøgelse as Sandhed,
til at den Beskyttelse, han skjænkede Videnskaberne,
enten med Hensyn til Maadeti eller til Motiverne
skulde gjore en Undtagelse fra hele hans System.
De beromte Lærde, hvormed han omringede
sig, og sotn han overvældede med Titler og Rig-
domme, kastede paa hans Thronc ett Glands-, socn
i det mindste i Nogles Øine var storre end den
han meddeelte dem. Desuden havde de alt for
hans Betonttinger erhvervet dem deres storste For-
tjenester, og vilde siden vist ikke have frembragt
mindre uden ham. Han opmuntrede og fremmede
kraftigen mange meget vigtige og heldbringende An-
vendelser af Naturvidenskaberne, for at overvinde
Cngeiiand ved den franske Jndnstrie, og foe- ved
Bygninger, Veder, Veie o.s.v. at sætte sig varige
Mindesmeerker.
De Videnskaber han heed-rede og nuderstottede,
vare saadanne, som han ansaae for ikkun ved ma-
terielle Anvendelser at gribe ind iVirkelighedetiz
men andre, saasom de philosophiske, politisie eller
moralske, der ifolge deres Vresett maatte staae i
mere umiddelbar Forbindelse med deri almindelige
Oplysning og Dannelse, bleve herfra udelukkede og
foragtede. Det var ikke i hans Plait at Videnska-
berne skulde gribe ind i hele Rationens Oplysning
og Forædling, hvorimod han (svin hans Cateehis-
mus viser) vilde benytte Religionen sont et Middel,
der ved Overtro skulde indskjcerve Mængden de af
hant foreskrevne Pligter. Ligesom Oieligiotten, un-
derstøttede han Videnskab og Kunst, naar de stem-
mede med hans Planer. Ikke blot forevigede Da-
vids Mesterstykker hans Ravit; men ogsaa høre de
skjønne Kunster til de Gjenstande, der meest synes
at drage Juteressen fra det Virkelige og Nærvæ-
rende, og saaledes at aflede den fra Undersøgelsen
der ikke kunde være ham ligegyldige. Hatt yndede
Chateaubriand’s beromte Værk over Christendotn-
men, lo geaie dit eliisistiauisme, der fremkom paa
den Tid, han vilde gjenindfore en offentlig Reli-
givn, og som saavel ved dets store Skjonheder som
ved den Stemning, der yttrede sig som en Neaction
imod Revolutionens irreligivse Fanatisme, gjorde
ved det 19de Aarhundredes Begyndelse en Epoehe i
den sranske Literatur.
Derimod hvad der henhorte nærmere til de
philosophiske, politiste og moralske Dele as Litera-
turett ringeagtede han og kaldte deres Dyrkere spot-
viis Jdeologer,» saavel dem, der søgte at vedlige-
holde og udbrede de i det forrige Aarhundrede her-
skende Lærdomme, som dem, der sogie at give dem
en ny Retning. Hinc kunne representeres ved nogle
Mænd, der i store Henseender fortjene Opmærksom-
hed, hvoriblandt fornemmeligen Cabanis, Volney,
Trach. De forbandt paa det nøieste alle deres Theo-
rier med Politikeii, og ved i Senatet, tilligemed
nogle faa Andre, at danne en stadig Qpposition
imod Napoleon, bidroge de endnu til at gjore ham
deres Videnskaber forhadte. Saavel deres personlige
som deres ossentliije Charaeteer erhvervede dem al-
mindelig Agtelse-, og fornetnmeligeir var Cabanis
hoit agtet af alle der kjendte ham. Efterat have
varet Mirabeaus Leege og Ven, sluttede han sig til
Girondisterne eller de moderate Republikanere, og
bidrog stden med andre Frihedsvettiier til Bona-
vaktes Opholelse, men fjerncde stg da han saae at
han havde bedraget sig, og 2Ergrelsen herover skal
have bidraget til hans Dob. Et Beviis paa hans
Frimodighed er hans Svar til Rapolroii, da denne
engang vilde vinde ham og hans Venner: lo For-—
roir eet nn aiinnnt qui attike l’oi·eittre· Alle for-
enede de i en hei Grad saavel de gode som de slette
Sider af det forrige Aarhundredes Oplysning og
Dannelse-. Deres ivrigste Bestræbelse var at ud-
brede Ovlysnitig og at sætte Videnskaberne i For-
bindelfe med Virkeligheden; men de forfulgte ck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
