Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
————»
Ne 22.
Kjobcnhavns
flydende
Fredagen den 16ds
Marks.
Redigeret af I. L. Heiderg.
udgiven af Ferdinand Prinizlau.
Ved min Ven Capitaiir Vrimdis Grav.
Hvad vil I Alle ved den Dobes Vaare?
Hvi haste J, trods Storm og Skud og Snee?
Er det da sjeldent her en Dsd at sees
Hvad angaaer han Jer Alle vel faa saare?
Han var jo nasten fremmed her i Landet,
Han var Jer Slagtning ei i fjernest Led.
Dog hænder Graaden Eder Kinden hed,
Fordi hans Skib i Dødens Brændiiig strandedk
Saa klang ved Kisten hist en enkelt Stemme;
Til Svar et Chor af tusind Stemmer led-
Den Yngling, fom Du seer paa Baaren dob,
Kan Ingen, foin har kjendt ham rigtig, glemme.
Den Hedengangne havde her ei Frander,
Men mange Venner trlndt om Graven staae,
En bedre Ben vi aldrig mere faae,
Seel derfor Graaden os paa Kinden brændte-
Han var en kraflfuld Ven af sine Venner,
Et ærligt Hjerte banked i hans Bryst-;
S Livet kjæmped han heel mangen Dyst
Af dem som Skjæbnen os til Prøve sender.
Ud Ærens Sii sin Vane frem han vandred,
Skjøndt ofte skarp den er, med lraftigt Fjed,
Og stjondt ham Torne Foden sender-stod,
Dog aldrig han sin laarne Vei forandred.
En valdia Storm den unge Eeg har knalketz
Med vissen ’Krone ligger Træet der-
Hvo havde Egens Lov og Skygge kjær-
Og seer oeernodig ei dens Stamme drakletx
O! at dog Venskabil Taarer maatte have
Den Kraft- at bringe Liv i Egens Rod!
Men nei, forgjævesl greed vi ogsaa Blod-
Den spirer ei - faa maae vi den begrave! »
Om den nye Retning i den
Literatur-.
l.
Om og de store Begivenheder og Omvæltninger i
Almindelighed tiltrække sig den største Opmærksom-
hed, synes de dog ofte ikke faa meget at fortjene
denne-, som de mindre iøinefaldende og til en snæv-
rere Kreds indskrænkede, der foregaae i Jdeernes
fremskridende Udvikling, og forneinineligcn naar
denne ikke indskrænker sig til Enkelte, ineii stræber
at gribe ind i Rationcns Dannelse, og stedse mere
at gjøre sig gjeldende i Virkelighedcii. Paa denne
Maade vise Ideerne sig i den nøieste Vexel-
virknisig med de selskabelige Forhold, og Literatu-
ren vil da være et Speil af det Høieste og Vig-
tigste, man fager i Nationcrnes og Menneskehe-
dens Historie-
Saaledes synes for nærværende Tid den fran-
ske Litckamr saavel· ved dens Indhold som ved dens
Retning at fortjene m særdeles Opmærksomhed og
hvis man fammenligner det, den er, med det den
var i den nærmest foregaaende Periode, kan Re-
sultatet ikke være mindre glædelige end mærkværdigt·
franske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
