Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til sornemmeligen at kalde den engelske og tydske
Literatur tit Hjelp; men indtil Restaurationen vir-
kede de ikkun isoleert, og deres Indflydelse var neppe
kjendelig. Jblaudt dem der saaledes forst med rer-
voerdig Iver søgte at oplyse deres Landsmænd, var
Charles Villers, der ved længe at have opholde sig
i Gdttingen var noie bekjendt med den tydske Li-
teratur; mett sornenuneligen har Madame de Stael
bidraget til at opvakte Interesse for nye Ideer og
lidt efter lidt til at erkjende visse Fortrin saavel i
Cngelland sont i Tydstlartd. Om hende dannede sig
en aandrig Kreds, der virkede i hendes Aand.
Saaledes fremkom et meget mærkeligt Skrift af
Barante over det attende Aarhundredes Literatur,
hvori han domtner alt, saavel de philosophiske sotn
politiske og æsthetiske Frembringelser, efter en gaa-«
ske anden end den vante Maalestok. Hatt mødte
en staert Qpposition, og saa meget stærkere sont de
literaire Meninger paa det noieste vare knyttede til
de polltiste, og saaledes bleve til Gjenstand for de
samme Lidenskaber og personlige Hensyn som disse.
Grunden hertil var fornetnmeligen dekn Taushed,
som Napoleott bed i alt hvad der kunde berøre hans
Planer, og hvorved den Form, sont Oppositionen og
Antipathierne maatte antage-, overfortes paa literaire
Gjenstande. Da Napoleons Tendens fornemmeli-
gen syntes at modarbeide Revolutionen og de Lar-
dornme den havde sat i Virksomhed, blev ethvert
Angreb paa disse betragtet sont om det var imod
Frihed og Oplysning, hvad enten det blot var en
anden Retning i Philosophie og Poesie, man vilde
gjore gjeldende, eller man som Chateaubriand og
endnu mere som Bonald og andre der sluttede sig
tilham, stræbte at gjenopreise Catholirismetn Denne
forunderlige og ofte ganske tnodstridende Blanding
imellem politiske og literaire Hensyn blev endnu
mere indoiklet efter Restaurationem
Jblattdt Andre, der sidett have erhvervet sig
store Nature, og dengang virkede i Stilhed, maa
man nævne Royer Collard, sont uadskillelig forblin-
den med siti Belt Camille Jordart, i Revolntioneu
havde hyldet sand Frihed, og altsaa Orden, og un-
der Bonapartes Aag oufkede og virkede til Bourbo-
nernes Tilbagekomst. Han havde lange som Pro-
sessor i Philosophien, ved at henvise til den stor-
ske Philosophie, sornemnieligen sogt at udbrede rig-
tigere og værdiger-o Begreber om Momen-
Endnu mere har maaskee Degetsando virktst, ved
i sin Historie as Philosophien at give sine Lands-
mænd Underretning om den tydske Literatur, og
med en sieldect tlpartiskhed at bedomme de forskjel-
lige Systemer og fornemmeligen det platortiske»
Ogsaa har Malte-Brun meget oplyst de Franste
om fremmede Nationer, og det er maaskee ikke
mindre den Overlegenhed, hvormed han sremsiilte
hines Vildfarelser og Eensidighed, end Svagheden
i hans politiste Caraeteer, der har væbnet saa
mange Fiender imod ham. En mindre bekjendt,
men ved sine mangfoldige Kundskaber endog i den
nordiske og selv islandske Literatur udmærket Mand,
er Fatiriel», der har oversat Baggesens Panthe-
nais paa Fransk. Adskillige af de meest aandrige
Mænd, der som Benjamin Constant under Ra-·
poleons Herredømme levede i et meer eller min-
dre tvunget Eril, samlede herved Midler til siden
med desstorre Kraft og Held at kunne virke i deres
Fadrenelaud.
Som et især i Frankrig mærkeligt Phænomen
kan man ikke forbigaae Theosophett St. Martin, der
igjennem hele Rerolutionen levede uforstyrret og
fordybet i sine mystiske Betragtninger, og udtaite i
adskillige Værker, saasotn l’botnme de dssirs, der
errettrs et de la ret-iro, lc croooeljle on la gnerro
elu bien ct du mal, let ministektse de l’h0m1ne
esptsit o. s. v., en blid og elskværdig Caraetcer, og
paa en dunkel og forvirret Maade en Stræbeti ef-
ter en hoiere Erkjendelse. Hals lærte end-og Tydsk
for at kunne læse og oversatte Jacob thstnz men
har naturligviis ikke kunnet skaffe ham Indgang i
et Land, hvor den sunde Sands er almindelig.
Andre derimod have stræbt at gjøre Opsigt
ved Fremstilling af nye philosophiske Systemer; men
derved ikkun givet Grilltd til at bestyrke de Fran-
skes Ringeagt for hoiere Specnlationer. Saaledes
har Azais opfundet sit Contpensationssystem, hvor-
ved han vil bevise at alt Ondt og Godt i Verdett
gaaer lige op, og han har siden i sin oxplication
imjverselle-, omtrent soin Pie de Miraudola, der
disputeeede over Alt, hvad der kntt vides, og No-
get til, (de·s omni seibtili et nonrtullis nliiSJ givet
en Forklaring over Alt hvad der foregaaer i Ver-
den. Ligesottt de gamle Philosopher, holdt han
Forelnsttittger i sitt Have, der stodte ud til detr os-
fentlige Have ved Luxembonrg. En Anden, sottt
med Henser til Kundskaber, fortjener mere Ag-
telse, men ved sin Opførsel har gjort sig foragtet,
er Wronskh, en polsk Adelsmand, der vilde indføre
den nyere tydske Philosophie iFrankrig, og i
denne Hensigt gjorde Napoleotr flere Deditationer,
men blev, efter at have havt meget bittre literaire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
