Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stridigheder med Jaliitutet, nodt til, paa Grund
af en seandalos Historie, der gjorde megett Op-
sigt, at forlade Frattkrig. Han underviste nemlig
en ung, rig Arving, hvem harr imod err betydelig
Sum lovede at meddele det Absolute, eller det der
indeholdt deri hoieste Viisdom, og havde, idet
Eleven hertil blev forberedet, allerede modtaget
70000 Frattes i Forskttd, og skulde have havt me-
get mere, hvis Familien itte var bleven opmærk-
som paa Anvendelsen af denne Sum.
Ligesaa lidt sotn dett philosophiske, kunde den
skjønne Deel asLiteratureu udvikle sig rinder Napoleons
Herredomme. Om og for en Tid Chateaubtiands ge-
nialsie Arbeider syntes at være brskyttede, blev denne
dog berøvet den Eiendom han havde i Tidssiriftet
la Kikkerter-, da Rapvleott deri troede at sinde Hert-
syn til sin Negierittg; og dennes Yndest for den chri-
stelige Poesie formindske-des, da Pavett og Bistopx
perne ikke lcrnger vilde lade sig regjere. Madame
Staels beromte Værk over Tydsklattd blev eensi-
squeert, og man syntes ikke at taale uden Lovtali»r
og Digte til Napoleons 2Ere, eller Boger som in-
gen læste. Denne Skjebtte havde, foruden adskillige
Heltedigte, ogsaa et maaskee med Hensyn til Lær-
dom og Stiil mere fortienstligt, vidtløftigt Værk, la
Gnule poetiqrie af Marchangy, hvori hatt under
Form af en Reise fremstiller Skjonhederne i det
gamle Frankrig. Istedetfor de ofte sablime af Be-
geistring for Frihedett frembragte Taler under Re-
oolutionen, og rinder de forste Aar- af Cousulatet da
Carnot var den eneste, der talte hoir og djervt,
saae tnatt ikkun Smigrcrier mod een Mand, hvilke
gjenkaldte det Priissporgsntaal, der iLudvig den
Fjortendes Tid ndsattes af det franske Academie, at ud-
vikle, hvilken der var den største af Konge-ig Dyder.
Det var umuligt andet, end at Enhver, der
havde Begreb otu hoiere Dannelse, og Kjærlighed
til sit Fædreneland, maatte strike over dets Tilstand
og levende ønske det befriet fra dets Aag, hvis man
ikke, som Mangfoldige, ei blot ved lavere Fordele,
men ved en næsten afgnderisc Beundring for een stor
og overordentlig Mand, ganske havde glemt Fa-
drenelandet og Menneskeheden. Adskillige endog
grundige og sleeksidigen dannede lldlcendiuge vilde
vist have forandret deres Dom onr ham, hvis de
noiere havde kjendt og selv følt Frankrigs Tilstand.
Derfor bleve Boutbonerne modtagne med Glæde,
saavel af gamle Nepublikanere som af andre, der
kunde vente sig personlige Fordele under deri nye
Regjtring.
Det var naturligt at de overordentlige Begi-
venheder-, der foregik paa den Tid, at personlig In-
teresse, hvormed enhver meer eller mindre var for-
bunden ved disse Forandringer, og at de forskjel-
lige Partier, der snart dannede sig, og lidenskabe-
ligensirede imod hverandre, for en Tid næsten ude-
lukkende maatte tiltrække sig almindelig Interesse,
og at saaledes Literaturen maatte komme i nøieste
Forbindelse med Polititen, og gjore Uudersogelsett
om hiin uadskillelig fra denne. Om der og derved
fremkom megen Forvirring og mangfoldige Mis-
brug, har det nye Stød alt havt herlige Virknin-
ger, og desndcrt kan den eensidige politiske Inter-
esse itte paa længere Tid beholde en saadan Over-
vægt, undtagen naar en fælleds Fiende, som f. Et.
Jesuiterue, med en ikke foragtelig Magt stræber ef-
ter intet mindre end at tilintetgjøre al Oplysning,
selv om man er overbeviist om lltnuligheden af de-
res endelige Herredomme. De ved Resianratiottett
frembragte nye Forhold, kunne vanskeligen opfat-
tes med deres mange Nuancer og ntodsiridende For-
bindelser-, hvorfor man maa indskrænke sin Under-
sogelse til visse almindelige Klasser, saavel i Lite-
raturen som i Politikem
Mrijver
af
en danle Oversættelse af Ariosto
v ed
F. Chr. Hillernp.
1. ·
Aleinas Skjønhed
(0k1un(lti cttkloso, 7de Smig, Scallsc 11-)
Et bedre dannet Legem at fremtrylxe
Foemaaer vel- ei den største Malers Sands-
De blonde Haar, som Hovedet indhylle,
Omgive det som gylden Straalekrands.
Huldt blanded’ paa de sagte Kloders Fylde
Sig Rosens stødt med Liliens hvide Glands.
Saa glat sont Elfenbeen var lyse Pande —
Af adelt Forhold, Alle maatte fande.
Og under tvende sorte sine Buer
Er sorte Øine-Z, lyse Soles Par.
De sprede mildt, men sparsotut, hitte Liter,
Hvor-i Gud Amor stedse mægtig var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
