Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
Rg 24.
Kjobenhavns
flydende
Fredagen den 2Rs
Qllarts
Redigeret af I. L. Heiderg.
Om den nye Retning i dett franske
Literatur-.
Ul-
J Politiken dannedes den væsentligste Distinetion
imellem Ultraer og Liberale deri, at hine vare imod,
disse for de væsentlige ved Revolntionen medførte For-
andringer, eller, hine ansee den i det Hele som et On-
de, disse som et Gode. Saaledes dannedes ogsaa
snart to Partier i Literatur-en, der temmelig ubestemt
kunne betegne-3 ved Romantitere og Classikere, hvoraf
disse vilde fore Literatnren tilbage til dens Ideal
eller Guldalder under Ludvig den Fjortende, og
hine vilde give den en friere Udvikling saavel i
Stof som i Fortid. Men herved fremkom adskillige
Forhold der endnu bleve mere indvitiede formedelst
de mindre Nuancer i de politiske Partier. Saa-
ledes gaves der romantiske og classiske llltraer, ro-
mantiske og classiste Liberale. De llltraer« der i
den christelige Poesie og i Middelalderen troede at
finde en Sympathie med deres Yndlingsideer om
Feodalitet, vare Romantikere, andre af Had til det
de ansaae sotn Nyt, og af Beundring for den store
Konge, eller de ivrige Catholsie der ansaae Chri-
stendommens Poesie som en Profanation, vare da-
Classikere-. Nogle Liberale vare for det Romanri-
ske, det vare af sand Indsigt, eller fordi de ansaae
det sotn nyt; men det langt storise Antal vare Clas-
Udgiven af Ferdinand prinslan.
sikere, af Frygt for Feodalitet og Christendom, el-
ler endog blot af Uvidenhed eller Nationalforfoen-
gelighed. Andre blandede saadanne Forestillinger
paa forskjellige Maader, tncd meer eller mindre
Modsigelse, og udentvivl de farrksie havde en klar
og ronseqvent Forbindelse imellem deres Ideer.
Jblandt de politistxliteraire Partier, der saaledes
dannede sig, kan man ikke andet end med Opmærk-
somhed betragte dem, der i det Hele bifaldt Cha-
teaubriands eller Madame Staels Anskuelse. Cha-
teaubriand, der alt for ofte seer Virkeligheden i
sine Jdealer, var kort efter Restanrationrn en iv-
rig Forsvaret og Lovpriser as det Gamle, og deelte
den almindelige Mening, at Philosophie og Reli-
gion vare nforenelige, og at Forstand og Indbild-
ningskraft skadcde og endog ophævede hinanden.
Disse Vildfarelser var det sornrmmrligen Madatne
Staels Bestræbelse at tilintetgjort, og han selv har
endog siden lidt efter lidt fjernet sig fra dem. AfVe-
undring for Ludvig dett Fjortendev Tid og af Saltds
for dens Mesterstpkfer var halt baade Classikere og
Romantiker, og neppe mere conseavent i Literatu-
ren end i Politikcn. Han var i lang Tid den vig-
tigste Medakbeider i lo conservatcnr, hvor han til-
ligemed Andre, hvoriblandt Villcsle, Fiövöe, Bo-
nald, La Mennais, sagte at gjøre sine politiske og
literaire Meninger gjeldende, men er nu i Fore-
ning med den aandrige Fievse den kraftigste Mod-
· sinnder af de ovrige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
