Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derfra han sigter, smilende han stuer
Det kjalne Hjerte, Pilen truffet har.
Saa lige deler Næsen begge Kinder,
At Uvind selv den mindste Feil ei finder.
Og sont imellem tvende Dale smile
De friste Lader, lig en Purpurglodz
Der tvende blanke Perlerader hvile-
Som lukked, aabner huldt af Munden rod.
Derfra de milde Tankens Udtryk ile,
Hvorved den Haar-desto selv uorder blod-
Der er det, at hiint Tryllesmiil sig viser,
Som os paa Jorden aabner Paradism
Som Sneen hvid den runde Hals mon vare-
Deti trinde Barm saa fuld og inelkehvid.
Af Elsenbeen der to Smaatrbler ere —
De gaae og komme, som ved Stranden stid
De Varer smaa der lette zephhr bare.
Selv Argus meer ei skued· nogentid;
Dog vist med det, som Øiet seer og priser,
Ran ligner hvad blufasrdigt ei sig viser.
As stjonnest Forhold hendes Arme ere,
Og hyppig viser sig den hvide Haand.
Den noget lang og ganske smal mon vare,
Ei Aare sees, ei nogen Senes Baand.
To nydelige spade Fødder bære
Det skjanne Legem med den sjeldne Aand.
Og ei for Øiet magter Slorets Bølge
Den rene Himmelstjonhed at fordolge.
2.
Sacripantes Klage.
(oci-«-ao eaklcso« 1ste Sang, Stanzt W-)
O Tanke, siger han, Du som med Hede-
Med Sorg og Kulde nager Hjertet mig-
Hvad stak jeg nu? — For seent jeg var tilrede,
Meno Andre roved« Frugten elskelig-
Ved Blik og Ord jeg neppe mig kan glade,
Og Andre rigest Bytte tage sig.
Naar Blomsten jeg og Frugten ei maa tage-
Hoi vil med hende Du mit Hjerte plaget
Med Rosen ligner kan den unge Qvinde.
Saalænge den i skjønne Have groer,
Og rolig blomstrer paa sin Torii derinde,
Den staaer urort as Hvrden og hans Hjordz
,-
Den elsker omt as Vaarens milde Vinde-
2lf Morgenrodene Dug, as Vand og Jord.
Forelskte Piger-, Ynglinger den dere-
Og Blomsten de paa Barm og Tinding bære.
Men rives den af Stilken bort saa fage,
Og blomstrer paa sin gronne Green ei meer,
Alt, hvormed for den magted« at behage,
Gunst-, Ynde, Skjonhed den forsvinde seer.
Er uskylds sagee Blomst ei meer tilbage-
Som Moen fremfor Alt bar have kjær-,
Da vil ei nogen Anden meer erkjende
Det sjeldne Verd, han slued« for hos hende.
Forsmaaet as de Andre, elsket vare
Hun blot af Den, som hun har gjort saa rigt
O, kolde grumme Skjæbne, som kan bare
Til Andre Held, menck Savnet drader migl
Mon hendes Tanker vegne fra mig ere?
Mit eget Liv, jeg skulde miste Digt
Nei, heller vil idag mit Liv jeg ende,
For jeg vil leve og ei elske hendes
J Anledning af Ovenstaaende bemærkes, at
Herr Hillerup alt lange har beskjæftiget sig med
en dansk Oversættelse af Ariostos beromte God-.
Et grundigt Studium af det italiensle Sprog, et
Studium som han Under sex Aaret Ophold i
Rom, hvorfra han forst for saa Maaneder siden
vendte tilbage, har havt den bedste Leilighed til at
fortsætte-, har gjort hatn fortrolig med sin Yndlings-
digtcr, hvis Skjønheder vist ingen bedre end han vil
vare istaltd til at opfatte i et tro Speil. Maatte
hans Indsigt i Fædrelatidets Sprog og Literatur
gjøre hain det muligt at befeire de overordentlige
Vanskeligheder som sinde Sted ved Jlriostos For-
danscning, faa tor vi haabe snart at erholde ikke
blot en for 2er hoist underholdende Lecture, men
en sand Berigelse af vor egen poetiske Literatur-.
Deri crasse Anskuelse, der sætter al poetisk Stjen-
hed t Materien eller Stoffet, trænger til en Mod-
oeegt3 og intetsteds kunde denne med storre Ret so-
ges end hos den hesperiskc Sanger, der meer end
nogen Anden har viist den poetiske For-as Herre-
dotnme over det ligegyldige Stof.
Kedacteuren.
—
Trykt hos Direeteur I. Hostrup Schnltz, magelig og Umversitetsstsogtrhlkeh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
