Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gamle dramatiste Skole, sont han havde vidsk al
opfatte sin Tid.
Men egentlig Folkedigter er Beranger, der i
sine Sange har vidst poetisk at opfatte og fremstille
de almindeligt herskende liberale Ideer-. Foruden
deres Gjenstand og indre Værd har Forfølgelse og
Confiskatioii ikke lidet bidraget til den Interesse,
hvormed de bleve modtagne. For at vinde saa al-
inindeligt Bifald maatte han dele Mængdean Een-
sidighed, men enhver ilpartist beundrer dog den
Sitnpelhed og Sandhed, hvormed han har opfattet
eti Side af sin Tid. Disse Sange ere blandedez
med mange blot lyriske, hvoraf adskillige ere sam-
menlignede med de horatsiste og anacreontiske, mett
ogsaa undertiden oanzirede med meget, som Smag
og Sædelighed fordømme.
Som populair Skribent kan Contier ikke for-
bigaae6, der ved sine smaa og tilsyneladende ubety-
delige politiske Leilighedsskrifter er eneste i sit Slags.
Han er bekjendt som en laerd Hellenist, og har
oversat Adskilligt af det Eneste, saasom en Deelj
af Herodot, uagtet han har gjort mange Felttog"
med, og siden levede den tneeste Tid langt fra Pa-
ris paa en lille Landeiendoin, hvor hait for nylig er «
bleven myrdet, og som man mener, efter Jesniter-1
nes Foranstaltning. Hans originale Vittighed og:
et dybt historisk Studium af det franske Sprog.
gjer hans Skrifter helst interessante baade for Dan- (
nede og for Udaunede. Med nogen Bitterhed vg
Eensidighed angriber han de ariscoeratiste og hier-
arehiste Ideer som man vilde gjvre gjeldende, men "
dog synes fornemmeligen hans Satire at vare hen-
vendt imod det Bonapartiske System, og ikke min-
dre imod de af dets forrige Tilhængere, der nu
fare Friheden i Munden, end dem, der strax fore-
nede sig med de nye Magihavere.
Denne almindelige politiste Interesse kunde,
hvor den ikke var ledet med udmærket Talent, ikke
andet end have nogen skadelig Indflydelse paa Li-
teratur-en, og det saa meget meer som næsten alle
Domme over literaire Gjenstande bleve dannede,
ikke efter disses Værd, men efter Forsatterens po-
litiste Meninger. Saaledes fremkom as Ultraer og
,-
Liberale Digte og historiske Romaner, der vare ind-
rettede efter de Meninger-, der for Øieblikket kunde
smigre Lidenskaberne og saaledes gjore nogen Op-
sigt. Selv Theatret blev benyttet for at sige eller
heutyde til hvad der ikke paa anden Maade kunde
gjere denne Virkning, og man kan vist ansee den
overordentlige Interesse, der vaktes ved Joriy’s
Snlla og Arnaud’s Regnan mere at være foraar-
saget ved Talmas Allusioner til Napoleon end ved
Stokkernes Fortrinlighed. Cllers ere næsten alle
baade Ultraer og Liberale lige utilbaielige til nogen
Forandring i de Hovedregler sont Boileaii efter
Aristotelee har foreskrevet den dramatiste Poesie.
Jkke destomindre danner sig lidt efter lidt en Me-
ning l Pnblikum, der alt er saa stakk, at den har
bevirket enkelte Modificationer i disse; og Adskillige,
saasom den bekjendte unge italienste Digter Man-
zoni, have i deri senere Tid talt meget grundigt
og stjont imod det gamle System, der ved dets una-
turlige og sornemmeligen paa Autoritet og Vane
grundede Regler tilintetgjør den sande Eenhed, der
maa ligge til Grund for ethvert poetisk Produkt.
Det ved Restaurationen gjenoprettede franske Aca-
demie, der strengt vaager over de gamle Prineix
per, er ikke blot som sordnm Gjenstand for mang-
foldige Satirer og bonmotsz men dets Anseelse
kan heller ikke andet end stedse synke, om det og
undertiden ved nogle udmærkede Mænd det besid-
der, saasom Chateaubriand, Delavigne, Villemaim
og sornemmeligen ved dets Oppofition imod den
Lov, der nu truer med at tilintetgjøre næsten al
Skrivefrihed, synes lidt at hæve sig i den almin-
delige Mening. Ikke blot ere dets Virkninger som
Academie, nden Hensyn til det, Enkelte af dets
Medlemnier ellers have frembragt, yderst ubetyde-
lige, og de Priisdigte, det fremkalder, s. Er. over
Varcinationen og den edsvorne Ret,«) medtette
Gjenstande sor Satiren; meit ogsaa maa det ned-
vendigviis ved don nyere Tids Retning stedse mere
fjerne sig fra dets oprindelige Bestemmelse.
O) Da deri indbyrdes tlnderviitninq ikke er nudet as chjeeiia
gen, bar sanstne endnu ikke givet Stof til nogen poetisk Priis-
opgave·
Dette ugeblitd udkommet hver Mai-idag- og Frederi, og kilbringrs Snbskribenterne for 1 Rbdlr·
» s»Slutningen af Qvarrnleh
· ·Snbskriptiou modtage-I boe ud
Bidrag til Indrnkkelse i Blodet beder a
ndbetnles inod en trnkt Qvitterisig« der udskeedes
Dage for det nu Qvarrats Begyndelse-
O
2 M. S. og T. avartalieer, sont
Statraedelse fra Siibskriptionen meldte udgiveren N
iveren, boende oed Giitnmetflracid No. tss, anden Sat.
eoerede paa samme Sted.
Trykt hok Direeteur I. Hostrup Schnltz, Kongelig og Universitete-Bogtryllet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
