Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dog har hun fundet paa sin Vei
Sin Skntsaauds ægte Sønner-;
Og hvis med Bifald holdt de hendes Straf-en laaner-
Saa tør hent ogsaa troe: «hun svigted Mod’rcn ei.«
N. David.
Om den nye Retning i den franske
Literarrm
1V.
Men Uagtet de hinanden folgende Miltistcrier stedse
mere have fjernet sig fra de sande Venner afOplysning
og Frihed, har denne dog mere vundet end tabt.
Ikke blot ere rigtigere Begreber oln samme blevne
· mere og mere udbredte, men de mangfoldige Partier,
der gjensidigetl have bekjæmper hverandre-, have al-
tid, imod det magthavende, paa det kraftigste be-
raabt sig paa Eharte og Pressefrihedk og endskjoudt
Overgangen fra Opposttionen til Magten sotn oftest
pludseligen forandret Principer og eTale, have dog
alle Partier, for en Deel ved Overbeviisning om
Lykkens llsradighed, stedse mere nærmet sig til de
Prineiper de ndtalte, og Pressefrihedelt, hvorom
man hverken havde Begreb Under Reoolmionen el-
ler Under Napoleon, fremkommer saaledes ikke som
Folge af en Theorie, men snarere som et Resultat
af Kræfterste—s Ligevægt; og den almindelige Felelse
af dens Nodvendighed er maaskee allerede saa stakk,
at den under dens Fienders Angreb og selv dieblik-
kelige Herredollttne snarere maa forøges end for-
niindstes.
Den efter Nestaurationen herskende Frihed har
lForbindelse med alle de andre store Forandrin-
ger havt umiskjendelige Virkninger paa Literaturen,
ikke blot ved den naiere Kundskab til den tydske
og den engelske, men ogsaa ved originale Frem-
bringelser. Fornemmeligeu erc de nyere engelske
Forfattere i Frankrig modtagne med ligesaa stor
Beundring som i deres Fædreneland; dog ere og-
saa tydsie Mestersiykker blevite indfrsrte i den fran-
ske Literatrlr. Saaledes har Baraltte overfat Schilx
lers Theater, og St. Aulaire Emilie Galotti; selv
Faust, hvorortr Madame Stael havde givet et Be-
greb, er oversat af den unge Stapser, ett Son af
den bekjendte lærde og philantropiske Theolog, der
har været helvetist Ministrr hos Napoleon, og un
lever i Paris i Forbindelse med mange af detts
udmærkede Mænd. Guizot har bidraget til at gjort
Shakspeare bekjendt, og der gives mange andre
store Foretagender, for at gjare Fransktnaendene be-
kjendte med de bedste fremmede Digtere.
De lneerkeligste originale Frembringelser kunne
betegnes ved trende Digtere, der have udmærket sig
i ganske forskjellige Retninger-, nemlig Lamartine,
Casinlir Dclavigtte og Bcsranger. De Erindringer
og Folelser, der opvaktes ved Restauratiouen, bragte
adskillige yngre Digtere paa den Barn-, Chateau-
brialtd med saa megen Glands havde betraadt, og
hvoraf nogle mrsd hans Feil gave tillige Prover paa
ikke almindeligt Talclll; men desværre blev denne
nye Retning i Poesien strax gjort til elt Partisag,
og disse unge Digtere, som Victor Hugo, der den-
gang ikkun var 17 Aar, bleve, saavel ved Attraa-r-
nes overdrevne Bifald som ved de Liberales eensi-
dige Daddel bragte i et falskt og skadeligt Forhold-
Jkke destomindre hævede Lamartine sig i sine mo-
ditsnioas Fodsti-laas, hvormed han først fremtraad-
te, saa hoit, at havt blev modtagen med et næsten
almindeligt Bifald, og at hatls Digte i faa Aar
bleve hædrede med mangfoldige Oplag. Dog syn-
tes han at synke i fine nomsclles mestlitations Pos-
tirlues og fornemmeligen i Ja molst de Socrntcz
hvor den religiese Begeistring udartede til en kold
og forvirret Mysticiome.
Det var derimod fornelnmeligen Patriotisme,
der begeistrede Easitttir Drlavigne, der ved sine
messcznicunes skaffede sig et stort Navn. Disse,
hvorved han betegnede en egen Digtart, vare Kla-
ge- og Tanke-Digte til Faderlatrdct, da det var
underkastet dets Fiender, og Fortsættelsr11 har han
iseer tilegnet Grakerlres Kamp og Ulykker. Jkke
mindre varigt Navn i Literatur-en har han erhver-
vet stg ved sine dramatiske Digte, les rOpres siei—
licunes, lee comcidichs, lc Forjle men fornem-
meligen ved lidoolo elcs riikiliords. Alle udmærke
sig ved deri meest fuldendte Form, hvori han endog
viser stg soln orthodor, idet han ikke forlader de
gjeldende MvnstreZ men det sidste danner især i cn
anden Henseende, som en Skildring as Gader-rc
i det i saa hai Grad forandrede nye Frankrig,
en mærkelig Cpoche. Istedetfor at følge Moliere
og den forhen gjeldende Smag, indfatte han Ol-
dingen der har agtet en ung elskværdig Kone-
som en meget agtværdig Caraeteer, og ved dell
glimrende Modtagelse, hans Stykke fandt, viiste han
hvor store Fremskridt Sædelighed og Smag have
gjort i det nye Frankrig; dog vilde han neppe
have gjort delr Lykke, hvis han ikke lige saa
fuldkomment havde fyldestgjort Fordringerne af dest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
