Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l’Angleterre, og den tiltagende Kundstab til frem-
mede Literatur-er og Upartisihed i Fremstillingen har
alt viist sig hos mange andre unge Skribenter.
For os tuaa det have Interesse at see et Værk sont
bistoire des Nonmartds af Depping, der rober et
grundigt Studium af den ttordiske Historier-» Kil-
der. Een af de yttgre Forfattere har ogsaa under
drautatist Fortn i les bar-eiendcs givet en meget
interessant historist Skildring, og saaledes ved Si-
den af den historiske Roman aabnet ett tty Bane. Han
fremstiller heri meget levende nogle af de mærkelig-
ste Personer, der spille en Rolle i Frankrigs Reli-
gionskrige, og Scener sont derved forefaldt.
Een af de Perioder i Frankrigs Historie der for-
nemtneligen fortjente at oplyses, ikke blot paa Grund
af dens egen Interesse, men fordi den meer end nogen
anden var Gjenstand for falske Domme og fordærvelige
Hentydninger til det Nttvterende, var Ludvig den fjor-
tendes Tid, og denne blev af Lemontey saaledes frem-
stilt, at hans Skrift ikke kunde andet end have me-
gen Virkning. Ved at blotte hiins falske Storhed,
og at vise det Modsigende og llsaedelige i hele hans
Fremgangsmaade og iVirkningertte af samme, op-
vakte han et almindeligt Raab imod sig, der viiste
hvor farligt hans Angreb havde veeret imod det
Ideal, der tilbades saavel af llltraer, som af Vol-
taites Disciple. Lemotttey var i Livet ikke gan-
ske overeensstemmende med den Charaeteer han ud-
trykte i sine Skrifter; men derfor maa tnatt saa
meget mere beklage at hans efterladte Meimoitscs
bleve strax efter hans Død tilintetgjorte af Miuiste-
riet, der tnedrktte frygtede denne Mand, der sont
Censor en Tid havde været indviet i dets Hemme-
lighedet.
Ogsaa Antiqniteter og Mythologie bleve Gjen-
stande for grundige tlndersogelser, og til Beviis paa
den stedse tiltageude Interesse for grundigt Stu-
dinm, og som en Stræben imod dett hidtil herskende
Eensidighed, maa matt ansee Oversættelsett af Ere-u-
zers Symbolik som et mærkeligt Phænomen. Dett
unge Oversætter, Gnignaut, har gjort adskillige
Forandringer, der udentvivl ere uodvendige med
Hensyn til det franske Publikum, og een af hans
fornemste Bestræbelser er at tnodatbeide den mate-
rialisrisce Anskuelse, der ligger til Grund i Dupnio’s
store og lærde Veerk sur- l’0t·iginc dc totts lcs sulter-
Saaledes staaer Historietts Studium i noie
Forbindelse med de philosophiste Anskuelser, der i
de senere Aitr have gjort sig gjældende og stedse
mere synes at vinde i Kritft. Ottt de end ikke
havde andet end givet et Sted til Tænkningen og
afrystet det Tyranni, hvormed den Cottdillacsse Phi-
losophie udelukkende herskede og ved Foragt tilin-
tetgjorde ethvert Forsøg paa Forbedrittg, maatte
de ansees som i hoi Grad fortiensilige. Ingen har
hertil virket meer end Confin, en Elev af Royer
Collard, hvem han fulgte i en Alder- af nogle og
tyve Aar som Professor i Philosophie, og holdt i
Aarette 1817 og 18 Forelæsnittger, der vakte al-
mindelig Opsigt og bleve besøgte af de meest ud-
mærkede Mænd. Crkjendende selv det Ungdomme-
lige og tltuodne i sine Ideer, som de forst bleve
fremsatte og næsten intproviserede, men hvorved de
tillige havde vakt faa stor Begeistrittg hos Ungdom-
men, anvendte han de folgende Aar til alvorligt
Studium saavel af de gamle Philosopher som af
de nyere tydske, hvormed han gjorde sig bekjendt
under tvende Ophold i Tydskland, hvor han især
levede meget med Jacobi, Schelling og Hegel; og
da Regseringen havde for-blidt hans Forclasttittger,
og saaledes forhindret hatn fra at virke ved sin
steldne Veltalenhed, besluttede han, baade for sut
egen Uddannelse og for at udbrede grundig philoso-
phisk Tænkning, at gjennemstudere og bekjendtgjvre
nogle af de vigtigste philosophiske Systemer. Saa-
ledes henvendte han sig, efter at have fuldendt en
Udgave af den nyplatoniske Philosoph Procltts, til
Plato selv for at oversatte alle hans Værker og
ledsage dem med Judledninger og nødvendige Op-
lysninger. Af dette Værk, der ialt skal indeholde 9
Bind, ere adskillige udloutne. Siden har han nogl-
vet Frankrigs næsten forgletnte Philosoph Deseartes,
og agter ligeledes at gjore sit Faderneland bekjendt
med det Vigtigste af de nyere Frembringelsen Hatt
har for ttylig udgioet sitte fengmuns plsilosoplii—
rlnes, der vise Udviklingen af hans Ideer, saaledes
sont hatt til forskjellige Tider har fretustitt dem.
Meget havde han alt virket ved sin Tale, ved sin
Personlighed og ved den Hnmanitet og Frihed for
Seetaattd, hvormed han blot stræbte at opvække til
Sandhedens Utidersogelse, uden at ville gjore sine
personlige Meninger gjeldende. Uagtet næsten alle
politiske Partier-, og maastee de Liberale endnu mere
end Ulcraerne maatte blive tttolige ved disse Jdeetss
Udbredelse, havde han dog en betydelig Anseelse
iblandt hitte og var ittdviet i mange af de vigtigste
potitiske Forhandlinger. Denne Vigtighed havde
han opnaaet ved sitt store Indflydelse paa Ungdom-
men, og han rensede sig ved sitt personlige For-
bindelse med Hovedtncendene, som Fop, Lafayette,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
