Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
d’Argenson, for den Mistanke, hans Ideer let kunde
opvække hos Mattgdett.
Theatret-.
Hamlet-.
1.
Lessing «) siger: »Hvad man har sagt om Homer,
at man for kan aftvinge Hercttlcs hans Kolle, end
hiin et Vers, det lader sig med samme Skjel an-
vende paa Shakspeare." Vel kan jeg ikke i eet og
alt nnderskrive denne Dom, og mine foregaaende
Bemærkninger om et andet shakspearsk Draan maae
tilfulde have godtgjort, at jeg ligesaalidt er en blind
- Tilbeder af den brittiske store Digtere Navn, som
af noget Navn overhovedet. Jeg tænker i saa
Henseende, at det blot katt vare de meget unge (i
Alder eller Aand), der ikke kunne sinde sig i, at
man opdager den mindste Feil i deres Ideal el-
ler hos deres Yndlingsdigter. Men skjelner man
tilstrækkelig imellem det Væsentlige og Uvascntlige,
tager man Hensyn paa det Radvendige i Digtnitt-
gen, og afsondret man dette fra det blot Tilforl-
dige i Digtet, saa falder enhver Indvending mod
den lessingsce Paastand bort, og sikkerligen har det
ogsaa varet den tydske Knnsldommers Mening, at
den skulde tages under denne Indskrænkning Ntt
kan der vel ikke være noget Sporgslnaal om, at
Opløsningen horer til det Væsentlige i Dramer, og
derfor er Hamlet, som dett fremstilles paa den dan-
ske Stneplads, en sitt Kolle beed-vee .Hercnles, en
Styrketts Gud berovet Styrkens Baabelt. Shak-
speare lader Dramet ende med Konge-is, Dronnin-
gens, Hamlecs og Laertes’s Dod og Fortinbras’s
Udneevnelse til Kottge i Danmark. Den poetiske
Nødvendighed fordrer hines Dod, og ved dennes
Throabesiigelse maa Handlingen, der syntes at ad-
splittes i Undergang og Foroirrirtg, vinde Rolig-
hed og Fasthed. «Fortinbras er det regenererende
Prineip midt i Dødens Skjod,«’ har N. Z.") sagt
i sin Antneldelse as dette Stykke, og heri er jeg
ganske af hans Mening; det katt ikke bortkastes uden
at tilintetgjort hele Digtningens Anden-; nden
dette bliver Digtet en noplost Dissonants. Gdthe
W Dramatnrgie, Ltrr Th. Paa. 161.
") Kievenljaous Morgenblad No. 113 og Ul- 1826. s- treer det
salige Mergenvladt end levende Nedaetenr virkelige-i srla, eller
indbilder han sig at faae Andre til at tro-: at denne N. Z. er
den samme, ak hvis Haand Klpbettbavnocwoslen bar fine Kritiker
under dette Maries Den over Macbeth sjidrorer maaskee derfra.
har vel i sin foreslaaede Omarbeidelse af Hamlet
oilllst ndelade Fortinbras, men han lader Horatio
bestige Thronen, og dette tor skee, thi han er ikke
indflettet i Stykkets tragiske Eatastrophe3 paa hans
Hoveds kor Danmarks Krone sattes, thi dette er
ikke ved sitl Qrode hsemfaldet dett uboielige Re-
mesis. Men at lade Laertes haste Forraderiets
Frugt, det kunde aldrig have faldet thhe ind.
Lader han ikke sin Wilhelm Meisrer sige: «Uden de
fire Liig katt jeg ikke ende Skallen-’ Hamlet skulde
doe for Laertes’s Haattd, og Laertes skulde blive
Konge? Man vil gjøre Hamlet til en stærk Cha-
raeteer, og paatrykkcr ham i hans Dedsstnnd Svag-
hedens nmiskjendeligste Stempel, og ikke den Svag-
heds, der er en Følge af Conflicten af de stridige
Kræfter, der gjensidigelt ophæve hinanden, men den,
der fremgaaer af Mangel paa alt Overlæg, thi hvo
uden en Usling vilde betroe et Riges Skjabtte,
naar det beroede paa ham, l den Haand, der havde
ladet sig brnge til Snigmord for at gaae ell For-
raders Blodtorst til Haande? Schlegel vil ikke
give Slip paa Fortinbt«cts, fordi de Onde og Gode
ikke skulde oorde hinanden lige i Dodeit; men hvad
vilde han sige, naar hait havde seet, at man fatter
det Onde over det Gode, at man lader den val-
lende Forsigtighed gaae under, og det lntnste For-
raederi leve og seire?
Dog det er ikke blot ved den forandrede Slut-
ning, at dette Sorgespils store tragiske Virkning
svækkes paa den danske Scette; ved at udelade Ge-
fandterne fra Rorge og dett til Polett dragende
Herr hat man borltaget den historiske Baggrttlld,
paa hvilkett Catastrophen er tegnet, og Dramet er
i denne Skikkelse, jeg tillader mig dette Udtryk, et
Maleri uden Perspectiv· Men hvad der fremfor
Alt stoder i Anordningen af Opforelsett, det er
Maaden, hvorpaa den betydningsfulde Aand aaben-
barer sig. Ikke indvende man, at dette er noget
Uveesentligt, thi vor Tro paa en over-sandselig
Aabenbaring staaer og falder med de ydre Omstæn-
digheder, som ledsage Aabenbaringen. Mangen
spotter om Dagen over det Syst, der om Natten
skrakker ham, netop fordi Natten opfylder Synet
med det Skrakkclige og Dunkle, som Dagens Lys-
straaler adspredt-. Ved Tænkning kommer man ikke
lettelig til Overbeviisning om Spogelsero Tilvarelse
eller Ikke-Tilværelse. Det er Phantasien soltt hvo
enhver afgjor denne O·vastion, men Phantasien kan
ikke arbeide i et tomt Rum, detl maa gaae nd fra
de ved Traditiottett givne ydre Betingelser-. Hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
