Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
res Talent eller Virksotnhed, her finde nogen Plads-.
De stiverkeligsie as disse ere Benald, La Meunais
og Le Maistre. Den forste har iblandt mange an-
dre Værker skrevet la Idgislatjolr primitire, der er
en Theorie af den absolnte Magt og staaer i megen
Anseelse hos Obscuranterne; og siden, i den Tid de
Liberale havde Herredotttntet« og altsaa baade Theo-
rratcrne og Arislorratertte beraabte sig paa Eharte
og Pressesrihed, gav han ea mystisk Theokie af det!
represcntative Regjeringsfortm La Meanais har i
sit bekjendte Værk sur l’iudilkör—ence e11 mat1öre
di- keligiou med Talrttt og Veltalenhed villet grnnde
den eneste sande Religivii paa en absolut Pyrrho-
nisnte med Hensyn til alt, hvad vore Erfaringer,
vor Forstand, og hvad andre Mennesker lære os,
undtagen hvad vi som absolitt Autoritet skulle mod-
tage af dem, der forplante Troeti fra Apostlcrtte
til os.
Theatret
Hamlet.
11.
Müllner siger, at han var frister til at kaste alt,
hvad der er skrevet om Hamlet, i Ilden, da han
havde seet wolff ndfore denne Rolle, og han vilde
herfra selv ikke undtage Wilhelstr Meisterz jeg maa
tilstaae, at jeg befandt mig i en ganske anden
Stemning efter at have seet Hr. Nielsen udfare
Hovedrollen i dette Mestervtrrk, og langtfra at
tænke paa nogen Autodafc3, folte jeg mig opfor-
dret til atter og atter at læse den tydske Digtere
tostelige Bemærkninger-. Og sandeligen jeg troer,
ved denne Tilstaaelse at gjøre vor fortreffelige Kunst-
ner en langt stvrre Compliment 0.nd Mitllner gjor
den berlinske Skuevladses Prndelse. Hvor meget
af Hr. Nielsean ypperlige Fremstilling saae jeg forst
i sit rette Lys, da den analotiske Oplosning af
denne Characteer stod for mig i det gdthisie Vari,
og selv det, som i Hr. Nielsettg Fremstilling var
afvigende fra det gdthiske Billede af denne Rolle,
kunde jeg ikke bringe nogen større Hyldest, end
ved at troe at burde afveie det naie mod en Dom,
som jeg, ifald jeg blindt hen fulgte nogen Uutorix
tet, lettest kunde nndfchldes ubetinget at hylde. Det
gjor mig ondt, at Hr. Nielsetr har beraabe sig paa
Mirllners Autoritet, thi hans Hamlet er meget be-
dre end Mitllners, og jeg har megen Grund til
at troe, at dette ogsaa er Tilfældet med Wolsfs.-«)
Hr. Nielsen har troet sig fornrettet ved ett fore-
gaaende Dom, og dette har nok bevæget ham til
at søge Medhold i den tntillnerste Anskuelse, hvori
det især har været overeettostettttnettde med hans
Shasmaadm »at Smerte over en lldaad, hvori
Hamlets Moder er den Medskyldige, og Spot over
Svaghedett af den menneskelige Moralitet skal være
Fremstillingens Basts.’« Og heri har Mlillncr Ret.
Men iøvrigt er den mrillnerske thrt ligesaalidt over-
eensstemmende med Rollens Aattd, sotn Hr. Niel-
sens Fremstilling var det med Mlilluers Ideal. Og
dette siger jeg til Hr. Riclsens Roes. Idetmindste
i de senere Fremstillinger har Hr. Nielsest viist, at
Tvivl og Mangel paa Beslutning, hvori Overvæg-
tett af det restkctereude Element hos Hamlet afspei-
ler fig, ere de Traade, der sammenholde den shakk
spearesie Charakteer- Thi hvad er Charakteer-Svag-
hed vel andet, end Mangel paa Fasthed og Be-
stemthed i vor Villie-i Udførelse, fordi vi ikke kunne
vinde Klarhed over, hvad vi ville, og fordi idelig
Reflectioct over hvad der har bestemt os til at ville,
hindrer os fra at fuldfore det, som vi engang
havde besluttet at ville gjort. Gothe siger: det er
kun Faa givet, at opfatte med levende Begeistring
hvad Digteren har tænkt ved sit Stykke, at vide
hvad man maa hengive af sin egen Individnalitet
for at gjøre en Rolle fnidestz hvorledes man ved
egen Overbeviisning om, at man er et ganske an-
det Mennesie, skal henrive Tilskuerett til denne Over-
beviisning. Man kan ikke, uden at vtrre uvillig,
nægte, at Hr. Nielsen hører til disse lykkelige Faa;
men Kunstneren horer aldrig op at være Menneske,
og derfor er der en Deel af Jndividualiteten, som
han aldrig kan afkaste, hvormeget end hans Rolle-3
Aattd fordrer dette, og hvormeget end hans Frem-
stilling vidner om, at han bestroeber sig derfor. Der
er en Sikkerhed i Hr. Nielsetis Maade at træde
op i enhver Rolle, der er en Fasthed og Bestemt-
hed i hans Udtryk, der er en ydre Kraft hos ham,
som gjor, at den indre Krafcloohed, selv hvor han
tilfulde erkjender denne, altid saaer en kraftig Co-
lorit. Dog den skarpsindige Iagttager lader sig
ligesaalidt vildlede heraf, som dett skarpsindigr Lage
lader sig bedrage af en sund Anstgtosarve, omend-
skjøndt denne i Almindelighed gjelder for Styrkens
og Sandhedens Tegn. Men netop derfor havde
jeg onsket, at Hr. Nielsen mere havde viist det
s) uadekteguede, som bar seet Welff fem ham-et, kan ind-staae
for Sandheden heraf. Iledaetenrrn·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
