Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hersker paa Jorden, i Henseettde til den Tvilling,-
broder blandt Kloderne, som fremfor alle nærmest
er forenet med den; som oplyser dens Nætter, li-
gesom den vore; som udover en saa stor Indfly-
delse paa den, at Havet selv, mindre forvant end
Menneskene, med Længsel stiger over sine Bredder
for at nærme sig den fjerne Broder, og med dybe
Sukke synker tilbage ved Folelsett af Adskillelsen.
Med hvert Lusirum synes Jordboerrle at blive lige-
gyldigere for Maanen. For mindre end et halvt
Secnlum siden vare dog de Elskende opmærksomme
paa dens sympathetiske Kraft. Deres Øine stirrede
paa eengang paa Maanen, deres Sukke opstege
forenede i vor klare Luft, og ligesom Alfernei dens—
Straaler dandse paa Engen i luftige Skikkelser,
saaledes bevægede sig deres Tanker og Folelser med
og om hinanden, usynlige for uindoiede Øine, men
ganske folelige for dem selv. Da vi Maaneboere i
dette som i mere tænke ganske modsat, og stedse
med storste Interesse hænge ved vort oprindelige
Hjern, saa vide vi temmelig Besked om alt hvad
der skeer paa Jorden, og hvergang min gamle Svend
kommer derfra, bringer han mig alle de Blade,
lige- Maanedsx og Qvartais-Skrifter som udkom-
me der, hvorvel jeg maae tilstaae at der underti-
den er eet og andet som vi ikke ret kan forstaae,
og hvorom jeg beder Dem, Hr. Redaeteur, at
give os nogen Forklaring. Saaledes spurgtejeg for
nogen Tid siden min Svend om Grunde-i til den
foromtalte Omstændighed at ingen Elskendes Sukke
mere fornemmes heroppe? Men han svarte mig kort
og vranten: »Der er ingen Elsteitde mere paa Jor-
denl" — «Gud bevaresl svarede jeg: saa maa
Jordetr jo uddoe2» —- "Rei, sagde han og loe i
Skjægget: det har ingen Nod, de formere dem som
Fltler dernede." —- Dct kan jeg ikke forstaae, og
jeg har talt derom med mange vise og forstandige
Maanenwend og Maaneavinder, men de have ikke
været klogere end jeg.
Mere jeg mærker at jeg kommer aldeles fra
mit egentlige 2Emne, som angaaer min Profeoston
af stnnsmand over disse foromtalte Foruustflm
skee. Dette Embede er efterhaanden blevet saa
vanskeligt og misligt, at jeg nodvendigen maa raad- i·
fare mig med Iordboertte for at tilveiebringe nogle
nye Foranstaltninger. Jeg har Grttnd til at troe
at Jordboerne ikke vide rigtig Besked om denne
Sag, der dog angaaer dem saa nær som ingen an-
den. Jeg maa derfor herved gjøre dem opmærk-»
somer paa, at ligesom et Menneste kan miste sins
Fornttft paa flere Maader, saa er ogsaa den For-
nuft, som saaledes her er indsluttet i Flasker, ind-
byrdes speeisisk forskjellig. Den kan egentlig ind-
deles i to Hoved-Afdelinger: Den Fornuft som med
eet er tabt ved Lidenskab, af hvad Slags samme
end er, og den som lidt efter lidt er bortdunstet
ved Sløvhed, Ligegyldighed, Tankcloshed, flaue Ad-
spredelser, flaut Selskab, Tvang som er bleven Ba-
ne, Reeringssorg, og s- det er umuligt at opregne
alle de Aarsager sont foraarsage denne Bortdnnstk
ning; men heraf folger ogsaa at den meste Fornuft
som kommer herop, er as denne sidste-, meget slem-
me Art; thi herved er meerkeligt, at den forsi om-
talte Art, den Fornuft nemlig som er tabt af Li-
denskab, og med eet, forholder sig til den anden
som Dag til Rat, som Viin til Vand, den spiller
i de skjonncste Farver (forskjeilige efter det Jlrdie
vids Sjæleevner som den tilhorer) den brouillerer
som Champagneviin, skjoudt den er af eit saa fiin
ætherisk Natur, at den som bekjendt kan indaandet-3
gjennem Næsen som en Lugt. Naar nts et Meni-
neske, hvis tabte Formtft er af denne Art, doer
uden at have indaandet den (hvilket er meget be-
klageligt) saa skeer det i samme Øieblik at Proppen
med et stort Knald springer af Flasken, og den sine
Materie bortslhver, et smukt og trasteligt Tegn paa
at den af Lidenskaberne fangslede Sjæl nu er ble-
ven fri; men saaledes forholder det sig ikke med
den anden Slags, den langsomt bortdunstede. Den
er altid graa, meer eller mindre grnmset og thk,
og brouillerer slet ikke, slaaer aldrig Proppen af
ved Eierens Død, men bliver staaende her i sin
Flaske til evig Tid, og til allerstørste Uleilighed for
mig og mit Apothek, der tilsidst kommer i Omfang
til at udstrække sig over hele Maanen. Hvad me-
ner De for Exempel paa Jorden om deri store Forsi-
uing som Prof. Grnithuisett har opdaget i Maa-
nen? En Feestnitigl jo en god Dag! Den Mand
har et godt Begreb om os fredelige Maaneboere,
der intet kjende til Krig og Splid. Nei denne
Feestning er hverken mere eller mindre end mit
Apothek eller FortmstxDJiagazim da det formedelst
ovennasvnte Oulsnendighed er blevet nødvendigt saa-
ledes at udvide Vogniugerne. Men da dette nn
umuligt saaledes kald blive ved, saameget mere sont
vore umaadelig store Glaspusterier snart ikke mere
kan forskaffe de fornodtte Flafcer, saa er min tjenli-
lige - egjerittg til Jordens Beboere, og gjennem
dette Brev til Jndbyggerne i Kjobenhavrr og de
danske Provindser, at de ville behage at give deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
