Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Minde til en Foransialtuing jeg herved vil fore-
slaae- Jegenskede nemlig at de respective Arvinx
ger af de salige 2lsdode, hvis Fornuft staaer her og
fylder op i Maanen og er til ingen optankelig
Nytte eller Fornvielse, vilde tillade at jeg maatte
udtømme disse tusinde Gange tusinde leasker i den
store Afgrund som findes i Nærhedeir as 2lpothelet.
Jeg beder dem bemærke at denne sig selv overle-
vede Fornuft ikke kan vare til noget Brlrg for den
Afdvdes Arvinger, der ei engang selv kunne nyde
den, end sige give deres Bortt deri ind med
Skeer, thi intet Menneske kan paa denne Maade
benytte et andets For-mist. Oin de derimod skulde
kunde bruge deti til at gidde Jordelt med, eller au-
siille Experimenter med, kan jeg ikke vide. Det
staaer dem derfor frit for at lade den komme til
Jord-en, og jeg skal i saa Fald samvittighedsfulde
besoege den tilseudt med det store Paquetstib, som
afgaaer herfra hver Nnmaane, men jeg beder da
om Tilladelse til, for at spare Flasker, at maatte
sende deri iTreecFonstager og Orehvveder, naar
jeg, som ofte er Tilfældet, er i Besiddelse af hele
Familiers Fornuft i ti og tyve Led, hvilket altsam»s (
men ligner sig selv saa fuldkomment, at man vis-
selig nden Stade kan slaae det sammen i eet Orc-
hoved.
ladelse, bevise mig en sand Velgjerning, thi det
blotte Syn af disse evig samer Flaster, med de
evig samme Navne og deres graa grumsede, seige
Indhold uden Kraft og Aand, et mig saa modbyde-
ligt, at naar jeg om Morgenen gjor min sædvan-
lige Tonr omkring i Apothe—let, faaer jeg ganske
ondt ved at see dem. Da det nu vel ikke er
enhver givet at vide, om hans Forseedres, hans
Familie-, ja vel endogsaa hans egen Fornuft er
heroppe eller ikke, saa havde jeg tænkt at lade en
Liste paa disse Eiere indrette alphabetifk i Æres-
seavisen, ligerviis som deri paa nindlvste Breve,
som Postvassenet pleier at lade beljendtgjvrez men
jeg har sidctt betænkt at det maaskee kunde være
ubehageligt for Vedkotnmendez jeg tager mig der-
for deir Frihed, med Deres Tilladelse, Hr. Re-
daeteur, at lade denne Liste indleegge paa den sly-
oende Post-3 Comptoir, hvor enhver kan eftersee
samme, og hvor ogsaa Besiillingcr kunne modtages.
Hippogrijphen kommer hver Fuldrnaane, og holder
paa Gammeltorv ligefor Raad- og Domhufet,
hvor enhver der selv vil see den og tale med Bri-
det, kan træffe detn begge. Herved maa jeg iøv-
rigt aumeeeke, at jeg til Jordboernes Ære formo-
; calmerende eller sniertestillende.
De Familier der sorunde mig denne Til- 7
der, at det er enhver af dem bekjendt, under hvilke
Betingelser man kan see og omgaaes med et æthe-
risk Raseri; thi vi heroppe have været færdigt at
lee os ihjel af Kjobeuhavnsposieu, der uden videre
er- gaaet hen naa Bolden»« i den uskyldige Forme-
ning at han der kunde træffe det flydende Posibtldz
og hore dets ætheriske Horn. Vi trøste os med at
Hippogryphen endnu aldrig er ndebleven for No-
gen som har svgt den, faaiidt som den slyvende
Post har varet usynlig for dens sande Venner·
Men nu tillader De mig endnu, Hr. chaex
teue, at raadspdrge Detti om en vigtig Ting: Det
paaligger mit Entbede, som sagt, at sege pair alle
Maader at bevæge Vei-kommende til at modtage de-
res tabte Formift· Man burde vel ikke raisonuere
over sine Pligter, men i den senere Tid er det ofte
faldet mig ind at tvivle paa Viisdommen i dette
Lovbttd, uden at tale om d·e mange ilbehagelighe-
der, mine Bestræbelser have paadraget mig, thi der
er meget at sige i denne Sag, og den omtalte For-
skjellighed af Fornuftens Beskaffenhed giver meget
at betænke. Naar et Menneske, som f. Er. den
hoisalige Ridder Roland, har mistet sin Fornuft af
Lidenskab, saa virker den indaande-de Fornuft som
Dette var jo og-
saa Tilfecldet med Rolaud· Hals saae sig om, som
Een der vaagner af en svær Dretrr: "Jeg aander
atter frit,» sagde han. En saadan Helbredelse gjor.
sieldett Opsigt, forvoldee ingen onde Følger. Der-
imod den graa Fornitst virker ineiterende. Saale-
des s. Ex. sendte jeg en Flaste til en Embeds-
mand, over hvis Ufornuft, Dorsthed og Ligegyl-
dighed der var en bestandig Klage, baade af Over-
og Undermoend. Jeg sit ham rigtig til at tage fin
Dosis; men nu begyndte han saadan at fare Kt-ig
mod gammel Slendrian, saadan at rydde op rundt
omkring sig, at alle skrege, at nu sorst havde han uti-
stet Forstanden, og jeg handle-de med falske Vare-
hvilket var mig meget omsiudtiigt. Et andet stak-
kels Menneske var allerede til Aars og havde op-
offret sit hele Lid til en Kunst, hvori han aldrig
havde naaet det mindste Mesterskab. I en salig
uvidenhed havde han imidlertid henlevet sine Dage,
og dromt sig agtet af Verdetr, sem spottede ham.
Hatn sit jeg ogsaa til at tage sin aldeles bortdrttr-
stede Fornuft, men hvor bedroeelig er nu hans
Tilstartdi hvor klager han over sit spildte Liv! —
Et Par unge Ægtefolk har jeg ligeledes paa min
Samvittighed. Konen er smuk, og saa elskværdig
som det er muligt at vtete det uden Fornuft. At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
