Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad sotu især aabnede mine Øine, var Erindrin-
gen otn det De engang lærte mig angaaende dett
philosophiske Jdentitet, som jo bestaaer deri, at
to Ting gjensidigen ophæve hinanden, og blive
Eet. Saaledes ere Aaiid og Materie Eet i det
Absolute. Aanden involverer Materien, og Ma-
terien indolverer Aattdett; ganske som den slngcnde
Haifijk A indeholder den slugte Haisist B, og den
slugcudeB igjen indeholder den slugte A. De lærte
mig tillige, at denne Jdentitet kunde, pait Grund
as den gjensidige Ophævelse, betragtes sotn Sum-
men as Pltts og Miuus, hvorfor ogsaa nogle Phi-
losopher have antaget det Absolute = Rul. Der-·
som dette imidlertid var rigtigt, saa maatte ogsaa
Haisiskene ganske blive til Nttl, da Styrtuanden
derimod paastaaer, at begge Halcr bleve tilovers-
Skulde da ikke det Absolute ligeledes have to Ha-
let-, hvori man kunde tage det fat, og udvikle dets
Elemeuter fra hinanden? Hvis Styrtnaudens For-
tælling er sandftrrdig, saa er Jdentitetsxsphilosw
phieu, saavidt jeg indseer, beviist paa den erperi,-
mentale Vei. Skulde det derimod vtere Tilfældet,
at blot den ene Haiftsk kan stuge den anden, men
denne ikke paa samme Tid hiin, saa forekommer
det mig, at hiint Snsiettt staaer paa svage Fodder,
og at vi blive nodte tit at vende tilbage til reen-,
Spiritualistne eller reen Materialisme, det cr at
sige, at gjore enten Aanden eller Materien til det
Oprindelige og Blivettde, hvori det Modsatte er
indeholdt, ligesom den ette Haisist i dett anden
(tnen ikke omvendt tillige). Gjør mig dett Tjene-
ste, gode Herr Secretair, at overveie hvctd jeg her
har betroet Dern, og sige mig Deres Mening der-
om. Min tlrolighed er stor. Fra en feed og
rodmoset Dogtnatiker er jeg paa saa Dage bleven
ett gusten og tnaver Skeptiker.
Hvad som desuden meget har forøget min Me-
lancholie, er den Qtnstcettdighed, at jeg forleden var
indbuden i et Middagsselskab, hvor jeg forsi ved
Slutningen af Maaltidet mærkede, at vi vare tret-
teti tilbords. Jeg indseer vel llrimelighedeu af
ntin Frugt, men der gives Indbildninger, som vi
ved alle Fornuftgrunde ei ere istand til at bortrai,·
sonnere. Da jeg ikke kunde skjule min Nedslagem
hed, og tilsidst blev uodt til at vedgaae Ilarsirgett,
sagde en tnk Herre-, sont dritk det ene Glas Ma-
derit efter det andet, at tniu Frugt ikke vitr nogen
Overtro, men kun alt for vel grundet i Tingenes
Natur. Er det ikke tinteligt, sagde han, at der i
eti stor Forsamling snarere end i en lille, maa
indkkoeffe et Dsdsfald, ceteris paribus«3 og at det
maa skee dessnarere, jo større Forsatnlingen er?
Paa Jordkloden dve daglig omtrent 30,000 Men-
nesker; i Paris regnes 50 Dodssald om Dagen,
inobenhaon 10, og skatistiske Beregninger have
viist, at der mellem 13 Personer sædvanlig doer 1
inden Aaret er omtue. — Denne mathematiske Be-
tragtning forstemte mig endnu mere; jeg sagte til
min cgeit Beroligelse at gjendrive Manden, men
han forsvarede sig haardnakket, og sagde: «Jeg for
min Part er saa sikker paa disse Beregningers Rig-
tighed, at jeg vil lade mig hænge, ifald ikke een
as dette Selskab er dod inden et Aar fra Dato."·
— Ett Gysett greb mig, og jcg afbrod Samtalen.
Men ved nærmere Overveielse glemte jeg Frygten
for mit Liv, over Betragtningen af den skrækkelige
Stilling hvori hiin tykke Mand ved sin ubesindige
Forsikkrittg havde sat sig; thi seet at man tog ham
paa Ordet (hvilket naturligviis ikke kan blive Til-
fældet), saa maatte han, ifald vi om et Aar alle
Trettett endnu ere ilive, lade sig herlige, men naar
han blev hængt, saa dade jo virkelig een; altsaa
sit han Ret, og kunde da ikke lade sig hængt-. Er
det nu ikke srygteligt ved et ubesindige Ord at sætte
sig i dett skrækkelige Forlegenhed at svtrve evig mel-
letn Livet og Dødeli, at hoerkett kunne heenges, el-
ler ikke hanges, at ophæve Modsigelsens Grund-
sætning, som er Basis for al Tænknings Jeg veed
nok, der gives dem sont paastaae at Tingenes Rea-
litet bestaaer deri, at de paa eengang ere og ikke
ere-, men hvo vil uden Nødvendighed gjore sig selv
iil saadan en Ting?
Jeg haaber at De betroer mig Deres Me-
ning ogsaa om dette sidsie intricate Punkt. Kan
De ikke blive kjed af at svare, kan jeg aldrig blive
kjed af at sporge. Men jeg haaber at De vil til-
staae snig, at mine Sporgsmaal ikke ere alminde-
lige rtcer trivielle, ikke af de Ting, man ifolge Ord-
sproget kan sindc paa Gaden «). Imorgen tidlig
haaber jeg, at De utvder i Philosophgangen, og
at De imidlertid har vverveiet Indholdet af mit
Brev.
Deres o. s. v.
«) Det sidste maa jeg benægte-
stuecrenv 2(nttn«eekttina.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
