Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begge-Herr paa sit Uærelse.
llL
eren ikke altid forholder det sig saaledes. Og-
faa endnu maa man mangen en Gang troe, at
Baggesett er Damernes Yndling. Og heri er in-
tet forunderligt. Med en Anelse af hans tidligere
Billede, og gjenkaldeude i deres Phantasie hiin
Nordfeank fra Alpelandct, belvnue Damerne ham
endnu stedse for hans omme og sine Behandling as
deres mislutdelsesvrerdige Sostre, af deres hele Kjett.
De fvle kun alt for vel, hvorledes hiitt Naturlig-
hed, som en falsk Dannelse endnu ikke har qvalt,
hvorledes hiin rene Qvindelighed, fotn han har
elsket og ret-et hos dem, og hvorom han fordnm be-
geistret fang, udbreder overalt sit uimodstaaelige
Trylleri. I det mindste tilfmiles han endnu af de-
res hele Kreds, naar han, tænkende paa fin for-
bigangne Blomster-tid, sidder alvorlig-comisk, med
Glasset i Haanden, og som Skjærsiiyer (maaskee
med en hemmelig Allnfion i det saa tidt anbragte
Ord) lovprifer Vinen, Qvindekjønnet og Sangen,
efter egen, selogjorte, velklingende Melodie:
«Scheerenfchleifer, Scheerenfehleiferl
Mein Herz ifk wie ein Taubenhaust
Das eine flile berein, dns andre fliegt beraab-
Weif und gran,
Schtvarz und blan,
Grlra und gelb und violett und blaa-au-au.
Seheerettfehleiferl« o. f. v.
Paa Baggefens Udtale kjender man endnu be-
standig ildleeudingem Han taler særdeles langsomt,
med en fyldig, klangfnld Stemme, som toner klart
frem af det kraftige Bryst. Men han gjor hyp-
pige Judfnit i fin Tale, oieblitkelige Afbrydelser i
Ordenes Strom, ligefotn hatr var forlegett kssp et
Udtryk, et Ord, hvilket dog aldrig er Tilfældet.
Han elsier meget det tydske Sprog, og fatter det i
mange Henseender over andre levende Sprog, kun
ikke over sit Modersmaal. Han vil maaskee ikke
være bekjendt at tilstaae det tydske Nabofolk noget
Fortrin med Hensyn paa dets rige, i enhver Form
sig foiende Sprog. Heller ikke — saaledes paafiaaer
hatt —— er det Tydske noget Grundsorog, og tillige
er det meget at beklage, at Tydfkerne mangle ett
egett Mythologiez thi derfor have deres Digtere
maattet bede om Almisse hos Grækere, Romere,
Standittaver, og deres Poesie maa i denne Hen-
feende nndvare et eget, nationalt Lin derfor er det
ogsaa, at den tydske Parthenais hylder fremmede
Guddomme. —- Jkke blot heri har han Ret, men
saa meget andet savnes, hos selve det tydske Folk.
Men hvergang denne Samtale frembyder sig, vid-
ner ikke det-mindre Baggefetts Varme og euthnfia-
friske Opbrnfen derved om hans Deeltagell«e, hans
Forkjærlighed for dem, mellem hvilke han med saa
stor en Oposrelse af Tid og Kraft har nationalife-
ret sig. Hemmelig erkjender han Tydskernes og det
tydske Sprogs Var-d, og vilde endnu i sin Dud
ansee sig for holligen omt, ifald en tydsk Digter
engang vilde biude en Borgerkralth for delt Frem-
mede, og slynge deu om hans endnu friske eller
allerede rnosbegroede Urne V)
Klagen over hans Sygdoms gjentagne Min-
delser, som nu desværre paafølge i kortere og kor-
tere Tidsrum, bliver nu stedse mere og mere lode-
lig, og det dybt krænkede Liv udtaler sig ikke alene
i Mismod over sig frits, men drager ogsaa alt hvad
der kommer i uoiere Verorittg med det, ind i sin
morke Kreds. Men affeet fra disse enkelte, vel-io-
diske Udbrud, som nodveudig foroges ved Tanken
om det Trøstesløse og Forladte i hans Stilling, og
oms Alderdommens libehjelpelighed, taaler igjen
Baggesetl af og til, med stille og frotn Hengiven-
hed, fine vedvarettde Lidelser. Ja undertiden dri-
ver han endog Spøg med denne fin Ulykkestom-
pagtton og TvillingsEmbryo, som han kalder sin
Sygdotn. Et fremfor de andre foranderligt Sæde
for samme paadigter halt et Hoved, der nu snart,
endskjøndt det er hjeruelast, vil vore ham over hans
eget; men Haand og Fod tilstaaer hatt det aldeles
ikke. Snart bliver han saaledes Herre over sitt
Sygdomsfolelse; snart drives han paany, ved selve
denne ham overvældende, al aandelig Virksomhed
tilintetgjoreude, enhver klar Jdee forjagende Fo-
lelse, ud til den yderste Grændse af Fortvivlelse.
Men selv denne sidste Tilstastd formaaer hatts ov-
vakte Indbildningskraft at forkorte. Saaledes lig-
ger han for Exempel uden al Bevægelse paa Sa-
phaett, og skal otn et Par Timer forelaefe sit Digt,
Adam og Eva, for nogle af ham indbttdne Berl-
ner og Bekjendte, sont glrede sig til hans mester-
ch Foredrag. For nu at bort-vende hans Fore-
—————
«) Her folger nu i Originalen en Vereming osts Bank-afru- sor-
skndeklige Snadvntstilfwlde, og Læser-red forskiemgk Hjjpccakz
fer derom- Denlte Deel tor jeg saameget snarere ndrladc, saa-
svnt de Resultater-, hvortil mnu er kouttneu vee Secrtortett af
hans Siig, lllwc for swklit Dclcll bekugrt hitte Forskere-angre
deres Interesse-
Ree» Arm-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
